Friholdelsespåstand i entreprisesager: Hvad betyder den, og hvornår bruges den?

Byggejura i praksis · Når tvisten opstår

Når flere kontraktled kan være ansvarlige for den samme mangel, forsinkelse eller skade, er det ikke nok at vurdere hovedkravet. Hver part skal også afklare, om et eventuelt ansvar kan føres videre til den, der efter kontrakten eller de almindelige erstatningsregler bør bære det.

Kort svar

En friholdelsespåstand går typisk ud på, at en anden part skal holde dig skadesløs for det beløb, du måtte blive dømt til at betale til en tredjepart. I en byggesag kan en hovedentreprenør eksempelvis kræve, at en underentreprenør friholder hovedentreprenøren for bygherrens mangelkrav.

Friholdelse kræver et retligt grundlag. Det kan følge af kontrakten, et erstatningsansvar eller reglerne om regres mellem ansvarlige. Påstanden skal passe til hovedkravet, årsagen, ansvarsfordelingen og de begrænsninger, der gælder i kontraktkæden.

Begynd med ansvarskæden: Hvem kræver hvad af hvem, hvorfor – og i hvilket omfang kan kravet føres videre?

Hvad er en friholdelsespåstand?

Påstanden bruges i en sag med mindst tre relevante positioner: En part kræver betaling af dig, og du gør gældende, at en anden part skal bære hele eller en del af det beløb, hvis hovedkravet fører til ansvar.

Formuleringen vil ofte være betinget af udfaldet af hovedkravet. Det gør det muligt at behandle sammenhængende krav samlet, når de processuelle og aftalemæssige betingelser er opfyldt. Om kravene kan behandles i samme sag, afhænger blandt andet af forum, parternes aftaler og tidspunktet for inddragelsen.

Er friholdelse det samme som regres?

Begreberne hænger tæt sammen, men beskriver ikke helt det samme. Regres er adgangen til at føre en betalt eller pålagt forpligtelse videre mod den, der helt eller delvist bør bære den. En friholdelsespåstand er en processuel måde at formulere det afledte krav på, ofte før hovedkravet er endeligt afgjort og betalt.

Et almindeligt betalingskrav kan være mere passende, hvis dit tab allerede er endeligt og opgjort. En påstand om anerkendelse af ansvar kan være relevant, hvis beløbet endnu ikke kan fastlægges. Påstandsformen skal tilpasses sagens stade og det forum, tvisten behandles i.

Friholdelse kræver et retligt grundlag

Det er ikke nok, at en anden part var involveret i byggeriet. Kravet skal forankres i eksempelvis:

• en kontraktmæssig forpligtelse mellem parterne
• ansvar for fejl eller forsømmelser
• en udtrykkelig skadesløsholdelses- eller friholdelsesklausul
• regres mellem flere ansvarlige for samme tab
• en leverandør- eller underentrepriserelation, hvor samme mangel kan føres videre.

Analyser hvert kontraktled særskilt. Et ansvar over for bygherren kan være bredere end underentreprenørens ansvar over for hovedentreprenøren. Omvendt kan underentreprisekontrakten indeholde særskilte garantier eller forpligtelser, som har selvstændig betydning.

Kravets omfang og begrænsninger

En påstand om fuld friholdelse kan være for bred, hvis du selv har medvirket til tabet, eller hvis kontrakten begrænser det krav, der kan føres videre. Sagen bør derfor også rumme subsidiære positioner om delvis friholdelse eller en anden fordeling, når faktum giver grundlag for det.

Proces, tilvarsling og forsikring

Friholdelseskravet skal tænkes sammen med forum og tidsfrister. En retssag, voldgift, hurtig afgørelse og syn og skøn har forskellige rammer for, hvem der kan deltage, og hvilke krav der kan behandles samlet. En voldgiftsaftale i ét kontraktled omfatter ikke nødvendigvis alle involverede parter.

Hvis den mulige ansvarlige ikke allerede er med i sagen, kan procestilvarsling eller inddragelse blive relevant. Samtidig skal relevante forsikringer orienteres, og mulige krav mod næste led skal sikres mod fristoverskridelse.

Praktisk eksempel: Samme mangel i to kontraktled

Bygherren kræver udgiften til udskiftning af utætte vinduer betalt af hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren mener, at vinduesunderentreprenøren leverede og monterede den mangelfulde løsning.

Et friholdelseskrav kræver mere end at vedlægge bygherrens opgørelse. Hovedentreprenøren skal vise, at underentreprenørens ydelse har den relevante mangel, at kravet er reklameret rettidigt, og at udgiften kan føres videre efter underentreprisekontrakten. Hvis hovedentreprenørens egen projektering eller koordinering har bidraget, kan fordelingen blive et selvstændigt tema.

Afklar. Dokumentér. Handl.

Afklar

Tegn ansvarskæden og placér kontrakt, påstået fejl, tab og forum for hvert led.

Dokumentér

Saml kontrakter, reklamationer, teknisk årsagsanalyse, kravopgørelse, forsikringsforhold og tidligere varsler.

Handl

Sikr frister, vælg korrekt påstandsform, og inddrag eller tilvarsle relevante parter i tide.

Fem faldgruber

1. At kræve fuld friholdelse uden at analysere eget ansvar.
2. At antage, at hovedkravet automatisk kan føres videre krone for krone.
3. At overse forskellige ansvarsbegrænsninger i kontraktkæden.
4. At tilvarsle eller inddrage den relevante part for sent.
5. At føre teknisk sammenhængende krav i fora, der ikke kan koordinere sagen.

Tjekliste til friholdelseskravet

• Hvad går hovedkravet præcist ud på?
• Hvilket retligt grundlag har kravet mod næste led?
• Er den tekniske årsag den samme i begge kontraktled?
• Er der reklameret og varslet rettidigt?
• Er der ansvarslofter eller undtagelser for bestemte tab?
• Er dit eget mulige ansvar analyseret?
• Kan kravene behandles i samme forum?
• Er forsikring og procestilvarsling håndteret?

FAQ om friholdelsespåstande

Hvad er en friholdelsespåstand?

Det er typisk en påstand om, at en anden part skal holde dig skadesløs for det beløb, du måtte blive pålagt at betale til en tredjepart. Påstanden bruges, når hovedkrav og afledt ansvar hænger sammen, men kræver et selvstændigt retligt grundlag.

Hvornår bruges friholdelse i byggesager?

Den bruges ofte i ansvarskæder mellem bygherre, rådgiver, hoved- eller totalentreprenør, underentreprenør og leverandør. Det ses eksempelvis ved mangler, projekteringsfejl, forsinkelse eller skader, hvor flere parter kan have bidraget.

Er friholdelse det samme som regres?

Ikke helt. Regres er retten til at føre en forpligtelse videre mod den, der bør bære den. Friholdelsespåstanden er en måde at formulere det afledte krav processuelt, ofte mens hovedkravet endnu ikke er endeligt afgjort.

Hvem skal procestilvarsles?

Den part, som senere kan blive mødt med det afledte krav, bør overvejes tilvarslet. Hvem der skal inddrages, afhænger af kontraktkæden, forum og den tekniske årsag. Varslingen skal ske tidligt nok til, at parten reelt kan varetage sine interesser.

Kan en underentreprenør friholde hovedentreprenøren?

Ja, hvis underentreprenøren efter kontrakten eller andre relevante regler er ansvarlig for det forhold, som udløser hovedentreprenørens ansvar. Omfanget afhænger af årsag, tab, egen medvirken og eventuelle ansvarsbegrænsninger.

Juridisk grundlag og relateret indhold

Friholdelse og regres beror på det konkrete kontrakt- og ansvarsgrundlag. Processen afhænger af, om sagen føres ved domstolene, voldgift eller et andet aftalt forum. Forskellige voldgifts- og værnetingsaftaler i kontraktkæden kan kræve særskilt håndtering.

Læs også procestilvarsling i byggesager, underentreprise og back-to-back og rådgiveransvar ved projekteringsfejl.

Af Simon Heising, advokat (H) og partner, Nexus Advokater.
Senest opdateret 12. august 2026. Indholdet er generel information og kan ikke erstatte rådgivning om den konkrete kontrakt og sag.