Hindringer og tidsfristforlængelse efter AB 18: Fra stop på pladsen til en styrbar beslutning

En hindring skal håndteres, når den opstår. Entreprenøren skal
snarest muligt meddele bygherren, hvis arbejdet ikke kan udføres som
aftalt, eller hvis et forhold hindrer eller vanskeliggør arbejdet.
Bygherren skal derefter tage stilling og give den nødvendige
anvisning.

Det er ikke nok at skrive, at “der er en hindring”. Parterne skal få
beskrevet hændelsen, det berørte arbejde, den valgte løsning og
konsekvenserne for pris, tid og sikkerhed. En hindring kan give ret til
tidsfristforlængelse og betaling, men det afhænger af årsagen,
aftalegrundlaget og den dokumenterede virkning.

Hvad er en hindring?

AB 18 § 26 omfatter flere situationer. Arbejdet kan være umuligt at
udføre i overensstemmelse med aftalen. Det kan også være muligt, men
væsentligt vanskeligere, eller der kan være nærliggende risiko for, at
bygherren lider ulempe eller tab.

Typiske eksempler er:

• ukendte ledninger, kabler eller konstruktioner
• jordbunds- eller grundvandsforhold, der afviger fra
  oplysningerne
• forurening eller farlige materialer
• manglende eller indbyrdes modstridende
  projektoplysninger
• manglende adgang til arbejdsområdet
• forsinkede beslutninger, tegninger eller leverancer fra bygherren
  eller andre entreprenører
• myndighedspåbud, der ændrer forudsætningerne for
  udførelsen

Ordet “hindring” afgør ikke i sig selv, hvem der har risikoen. Det
afgørende er, hvad der er aftalt, hvilke oplysninger der forelå, hvem
der havde ansvaret for forholdet, og hvilken konsekvens hændelsen
faktisk fik.

Entreprenørens
første pligt: Meddel og afvent anvisning

Hvis arbejdet ikke kan udføres som aftalt, skal entreprenøren efter
AB 18 § 26, stk. 1, snarest muligt meddele bygherren det og følge
bygherrens anvisninger. Hvis aftalen ikke giver tilstrækkelig
vejledning, skal entreprenøren desuden indhente bygherrens afgørelse
efter § 22, stk. 2.

En brugbar meddelelse bør forklare:

• hvad der er konstateret, og hvornår
• hvor forholdet er lokaliseret
• hvilket arbejde der er berørt
• hvorfor arbejdet ikke kan fortsætte som planlagt
• hvilke midlertidige sikringsforanstaltninger der er
  nødvendige
• hvilke løsningsmuligheder entreprenøren umiddelbart ser
• hvornår en beslutning senest skal foreligge for at begrænse
  konsekvensen

Entreprenøren bør ikke nøjes med et generelt forbehold for “alle
tidsmæssige og økonomiske konsekvenser”. Et tidligt forbehold kan være
nødvendigt, før omfanget kendes, men det skal følges op med konkrete
oplysninger, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Hvis der ikke er tid til at
vente

Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisning, skal
entreprenøren efter § 26, stk. 2, bedst muligt træffe foranstaltninger
for at undgå, at bygherren lider tab. Bestemmelsen angiver, at det sker
mod betaling og fornøden forlængelse af tidsfrister, og at bygherren
skal have meddelelse snarest muligt.

Det er ikke et generelt mandat til at vælge enhver løsning. Indgrebet
skal være begrundet i tidspresset og formålet om at begrænse bygherrens
tab. Entreprenøren bør derfor dokumentere, hvorfor det ikke var muligt
at afvente, hvilke alternativer der blev overvejet, og hvorfor den
valgte foranstaltning var nødvendig og rimelig.

Bygherrens næste
pligt: Giv en klar anvisning

Når bygherren modtager meddelelsen, skal problemet placeres hos en
person, der både kan indhente den tekniske afklaring og træffe eller
indstille den nødvendige beslutning. En passiv eller uklar reaktion kan
forlænge standsningen og skabe et selvstændigt spørgsmål om bygherrens
ansvar for ventetiden.

En anvisning bør som minimum angive:

• hvilken løsning der skal udføres
• hvilket område og omfang den vedrører
• hvem der leverer revideret projektmateriale
• hvornår entreprenøren skal genoptage arbejdet
• om anvisningen efter bygherrens opfattelse er en ændring
• hvordan parterne håndterer foreløbig pris og tid

Den tekniske anvisning er ikke nødvendigvis en accept af
entreprenørens økonomiske krav. Omvendt fjerner en teknisk uenighed om
pris ikke behovet for at beslutte, hvordan byggepladsen skal komme
videre. Derfor skal teknik, tid og økonomi behandles særskilt, men i
samme beslutningsspor.

Uoplyste hindringer i
udbudsmaterialet

Efter AB 18 § 26, stk. 3, skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger
om foretagne undersøgelser vedrørende blandt andet grundvand, jordbund,
forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og andre hindringer. Hvis
materialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringen,
skal foranstaltningerne imod den og ulemperne herved betales som
ekstraarbejder.

Bestemmelsen gør gode forundersøgelser og tydelige oplysninger til
praktisk risikostyring. Den betyder ikke, at enhver afvigelse under
jordoverfladen automatisk bliver bygherrens regning. Det skal fortsat
vurderes, om oplysningerne var fyldestgørende, hvad entreprenøren kunne
forvente ud fra materialet, og om de krævede omkostninger og ulemper har
den nødvendige sammenhæng med forholdet.

Fra hindring til
tidsfristforlængelse

En hindring giver ikke automatisk ekstra tid. Entreprenøren skal
kunne knytte den til en fristforlængelsesgrund efter AB 18 § 39 og vise,
at forholdet faktisk forsinker den relevante frist.

Efter § 39 kan entreprenøren blandt andet have ret til
tidsfristforlængelse ved:

• ændringer krævet af bygherren
• bygherrens forhold eller en anden entreprenørs
  forsinkelse
• visse ekstraordinære begivenheder uden for entreprenørens
  kontrol
• usædvanligt vejrlig, der reelt forhindrer eller forsinker
  arbejdet
• offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens
  forhold

Entreprenøren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved
dispositioner, som med rimelighed kan kræves. Entreprenøren skal også
give skriftlig meddelelse, når en forsinkelse forventes, og snarest
muligt fremsætte det konkrete krav om tidsfristforlængelse med oplysning
om årsagen.

I praksis bør dokumentationen vise fire led:

1. Den konkrete hændelse og dens varighed.
2. Hvilken aktivitet der blev ramt.
3. Hvorfor aktiviteten ikke kunne omplaceres eller forsinkelsen
   begrænses yderligere.
4. Hvordan hændelsen påvirkede den aftalte frist.

“Kritisk vej” er ikke et trylleord eller et udtrykkeligt krav i § 39.
Men en tidsanalyse, der viser sammenhængen med den styrende aktivitet og
den relevante frist, er ofte det mest brugbare bevis.

Ekstra tid er
ikke det samme som ekstra betaling

Retten til tidsfristforlængelse og retten til betaling for
forsinkelsen er to forskellige spørgsmål. Den økonomiske virkning
afhænger efter AB 18 § 43 blandt andet af, om forsinkelsen skyldes fejl
eller forsømmelse hos bygherren, andre forhold på bygherrens side, en
bygherreændring, et myndighedsforhold eller en risiko, som ingen af
parterne hæfter økonomisk for.

Der kan derfor være situationer, hvor entreprenøren får mere tid, men
ikke erstatning. Der kan også være situationer, hvor entreprenøren har
krav på betaling, men hvor bestemte videregående tab ikke dækkes. Kravet
bør opdeles i den forlængede tilstedeværelse, de konkrete merressourcer
og eventuelle øvrige tabsposter, så retsgrundlag og dokumentation kan
vurderes særskilt.

Praktisk
eksempel: En ukendt kabelstreng stopper udgravningen

Entreprenøren støder på en kabelstreng, som ikke fremgår af det
udleverede materiale. Udgravningen standses i området, men andet arbejde
kan fortsætte.

En svag håndtering er at skrive “uforudsete forhold – forbehold for
tid og økonomi” og vente på næste byggemøde. En stærk håndtering er at
registrere placering, tidspunkt og bemanding, sikre området, indhente en
hurtig anvisning og beskrive, hvilke aktiviteter der kan fortsætte.
Samtidig afklares ledningens betydning for den styrende tidsplan, og
timer, materiel og stopperioder registreres løbende.

Hvis den berørte aktivitet ikke styrer afleveringen, kan
entreprenøren have et økonomisk ændringskrav uden at have krav på at
flytte afleveringsfristen. Hvis arbejdet derimod ligger på den styrende
vej, skal kravet vise den konkrete tidsvirkning og de trufne
tabsbegrænsende dispositioner.

En enkel arbejdsproces

Når hindringen konstateres

• Stop kun det arbejde, der ikke kan udføres forsvarligt eller
  kontraktmæssigt.
• Registrér fakta med fotos, position, tidspunkt og berørte
  ressourcer.
• Send meddelelse og bed om en anvisning med en konkret
  beslutningsfrist.
• Træf nødvendige tabsbegrænsende foranstaltninger, hvis der ikke
  er tid til at vente.

Når anvisningen gives

• Beskriv løsning, omfang og ansvarlig projekterende.
• Tag stilling til, om der er tale om en ændring.
• Kræv eller besvar konsekvenser for pris, tid og sikkerhed snarest
  muligt.
• Registrér anvisningen og kravene i ændringsloggen og
  byggemødereferatet.

Mens konsekvensen udvikler
sig

• Opdatér tidsplanen med hændelse, afværge og forventet
  virkning.
• Hold faktiske stop- og produktionsdata adskilt fra
  prognoser.
• Følg foreløbige krav op med dokumenteret omfang.
• Luk eller eskalér spørgsmålet, før det forsvinder i den samlede
  slutopgørelse.

Afklar. Dokumentér. Handl.

Afklar

• Hvilken del af aftalegrundlaget kan ikke følges?
• Hvem bærer risikoen for årsagen?
• Hvilken anvisning er nødvendig, og hvem kan beslutte
  den?
• Rammer forholdet faktisk en aftalt frist?

Dokumentér

• Hændelse, placering, dato, fotos og berørte aktiviteter.
• Stop, genstart, mandskab, materiel og alternative
  arbejder.
• Varsler, anvisninger, tidsplanversioner og begrundede
  svar.
• Sammenhængen mellem årsag, foranstaltning, pris og tid.

Handl

• Meddel hindringen snarest muligt.
• Sæt en realistisk, men kort beslutningsfrist.
• Begræns forsinkelsen ved rimelige dispositioner.
• Aftal eller adskil uenigheden om teknik, tid og økonomi.

FAQ om hindringer og
tidsfristforlængelse

Giver enhver
hindring ret til tidsfristforlængelse?

Nej. Entreprenøren skal kunne henføre forsinkelsen til en relevant
grund efter AB 18 § 39 og dokumentere, at hindringen faktisk påvirker
den pågældende frist.

Er et generelt
forbehold for tid og økonomi nok?

Det kan sikre en tidlig markering, mens forholdet undersøges, men bør
hurtigt følges op med årsag, berørt aktivitet, forventet tidsvirkning og
en foreløbig økonomisk opgørelse. Et ubestemt forbehold alene giver et
svagt beslutnings- og bevisspor.

Skal entreprenøren
altid standse arbejdet?

Nej. Kun det berørte arbejde bør standses, hvis det er nødvendigt.
Entreprenøren skal samtidig søge forsinkelsen begrænset og undersøge, om
andre aktiviteter kan fortsætte. Sikkerhed, myndighedskrav og risiko for
tab kan dog gøre et bredere stop nødvendigt.

Kan
bygherren give en anvisning uden at acceptere prisen?

Ja. Den tekniske anvisning og den økonomiske accept er forskellige
spørgsmål. Men bygherren skal tage begrundet stilling til fremsatte krav
snarest muligt, og parterne bør beskrive den foreløbige afregningsform,
så arbejdet ikke gennemføres uden styring.

Hvad gælder efter ABT 18?

ABT 18 § 26 indeholder tilsvarende regler om hindringer.
Totalentreprenørens ret til tidsfristforlængelse findes i ABT 18 § 37,
og de økonomiske følger af bygherrens forsinkelse behandles i § 41.
Totalentreprisens projekterings- og myndighedsforhold kan ændre den
konkrete risikovurdering.

Juridisk grundlag og
relateret indhold

Primært juridisk grundlag: AB 18 §§ 22-26, § 31, §
39 og § 43. For totalentreprise navnlig ABT 18 § 26, § 37 og § 41.

Relaterede vejledninger:

• Juridisk rådgivning om forsinkelse, dagbod og tidsfristforlængelse
• Ekstraarbejder
  og aftalesedler
• Dagbod
• Projektgennemgang

Af Simon Heising, advokat (H) og partner, Nexus Advokater.
Senest opdateret 7. august 2026. Guidens juridiske henvisninger er kontrolleret mod den gældende tekst af AB 18, ABT 18 og ABR 18.