Teknisk bevis · Mangler · Projekteringsfejl
Syn og skøn i byggesager – få de rigtige tekniske spørgsmål belyst
Vi hjælper professionelle bygherrer, entreprenører og rådgivere med at sikre og strukturere teknisk bevis om fejl, årsager, kvalitet, udbedring og omkostninger. Et godt syn og skøn begynder med et præcist formål – ikke med flest mulige spørgsmål.Er et forhold ved at blive skjult, ændret eller udbedret? Ring til entreprisehotlinen på 31 10 22 58.
Kort svar
Hvad er syn og skøn?
Syn og skøn er en sagkyndig undersøgelse, der bruges til at sikre bevis for eller bedømme faktiske forhold. I en byggesag kan skønsmanden eksempelvis undersøge, om en konstruktion er udført som beskrevet, hvad der kan have forårsaget en skade, og hvilke metoder og omkostninger der er forbundet med udbedring.
Skønsmanden afgør ikke, hvem der juridisk har ansvaret, hvordan kontrakten skal fortolkes, eller om en part skal betale. Det er parterne, en voldgiftsret eller en domstol, der bruger erklæringen sammen med sagens øvrige bevis.
Tidspunktet
Beviset skal sikres, før forholdet ændrer sig
Videre arbejde, demontering, udbedring, vejrlig eller udskiftning af en entreprenør kan ændre det, som skønsmanden skal undersøge. Hvis der er risiko for, at muligheden for at sikre bevis fortabes, kan sagen efter Voldgiftsnævnets regler anmodes behandlet som en hastesag.
Hvis AB 18 er aftalt, skal løsningstrappen som udgangspunkt gennemføres først. Syn og skøn kan dog iværksættes for at sikre bevis, selv om forhandlingsproceduren ikke er afsluttet.
Skønstemaet
Spørgsmålene bestemmer, hvilket bevis I får
Et brugbart spørgsmål er præcist og neutralt
Skønstemaet bør tage udgangspunkt i de konkrete forhold, der skal undersøges. Spørgsmålene skal kunne besvares fagligt og bør gøre det tydeligt, hvilke tegninger, beskrivelser, målinger eller andre forudsætninger skønsmanden skal anvende.
- Beskriv det sted, den bygningsdel eller den ydelse, spørgsmålet angår.
- Skeln mellem registrering, årsag, konsekvens, udbedringsmetode og pris.
- Belys relevante alternative årsager og udbedringsmetoder.
- Bed om nødvendige forbehold og forudsætninger i besvarelsen.
Skønsmanden skal ikke løse det juridiske spørgsmål
Spørgsmål kan afvises, hvis de er upræcise, uden betydning, utilbørligt påvirkende eller kræver, at skønsmanden tager stilling til noget, som retten skal afgøre. Spørgsmålet bør derfor ikke være, om entreprenøren er ansvarlig, men hvilke faktiske og tekniske forhold der kan belyse ansvaret.
Et skønstema skal desuden passe til sagens påstande og indsigelser. En teknisk besvarelse har begrænset værdi, hvis den ikke kan forbindes med det krav, som senere skal forhandles eller afgøres.
Materialet
Giv skønsmanden et fokuseret og efterprøveligt grundlag
Aftale og projekt
Relevante kontraktuddrag, arbejdsbeskrivelser, tegninger, revisioner, tilbud og produktkrav skal vise, hvilken teknisk ydelse der skulle leveres.
Det faktiske forløb
Fotos, kvalitetssikring, tilsynsnotater, byggemødereferater, målinger og dateret korrespondance skal knyttes til de spørgsmål, materialet belyser.
Undersøgelser og økonomi
Prøver, beregninger, tilbud på udbedring og relevante sagkyndige erklæringer skal afgrænses, så materialet oplyser sagen uden at styre skønsmandens svar.
En stor bilagsmappe er ikke det samme som et godt bevis
Voldgiftsnævnets regler kræver, at det angives, hvilke dele af bilagsmaterialet der er relevante for skønsmandens arbejde. Vi organiserer derfor materialet efter spørgsmål og temaer, så skønsmanden og modparten kan følge forbindelsen mellem faktum, dokument og spørgsmål.
Valg af skønsmand
Fagligheden skal passe til netop den undersøgelse, der skal udføres
Parterne kan fremsætte ønsker til antal skønsmænd og deres kvalifikationer. Det kan være afgørende, om sagen kræver erfaring med eksempelvis geoteknik, installationer, brand, fugt, statik, tidsplanlægning eller prissætning – og om én person realistisk kan dække alle spørgsmål.
Vi vurderer også habilitet, tidligere involvering, metodekompetence og evnen til at formidle komplekse forhold klart. Indsigelser mod kvalifikationer eller habilitet skal fremsættes inden for den høringsfrist, Voldgiftsnævnet fastsætter.
Skønsforretningen
Besigtigelsen skal forberedes som en del af bevisførelsen
Skønsmanden gennemgår normalt skønstema og materiale, afklarer tvivlsspørgsmål og foretager den nødvendige besigtigelse. Parterne bør på forhånd have afklaret adgang, sikkerhed, prøver, destruktive indgreb, deltagere og hvilke forhold der skal være synlige.
Skønsmanden kan anmode om supplerende oplysninger. Hvis en part ikke bidrager eller overskrider en frist, kan erklæringen blive udarbejdet på det foreliggende grundlag.
Tillægsspørgsmål
Supplér for at afklare – ikke for at begynde forfra
Parterne kan stille supplerende spørgsmål både før og efter skønserklæringen. De behandles efter de samme regler som det oprindelige skønstema. Tillægsspørgsmål bør bruges til at afklare et uklart svar, undersøge en ny relevant forudsætning eller belyse en nødvendig følge af skønsmandens konklusion.
Hvis et spørgsmål i det oprindelige skønstema slet ikke er besvaret, kan en part efter reglerne inden 10 arbejdsdage anmode om en tillægserklæring. Det skal holdes adskilt fra nye supplerende spørgsmål.
Efter erklæringen
Erklæringen skal omsættes til en procesbeslutning
Vi sammenholder svarene med krav, modkrav, aftalegrundlag og øvrigt bevis. Er årsag og omfang belyst? Kan udbedringen prissættes? Er der fortsat flere mulige ansvarlige? Og er usikkerhederne så væsentlige, at yderligere spørgsmål er nødvendige?
En klar erklæring kan skabe grundlag for mediation eller mægling. Hvis en bindende afgørelse er nødvendig, kan erklæringen bruges som bevis i en senere voldgiftssag.
Fra teknisk problem til brugbart bevis
Sådan arbejder vi med syn og skøn
1. Formål og hast
Vi afklarer, hvad der skal bevises, om forholdet er ved at ændre sig, og om der er behov for hastebehandling, registrering eller en anden form for bevissikring.
2. Tema, faglighed og bilag
Vi udarbejder spørgsmål, definerer de nødvendige kvalifikationer og samler et fokuseret materiale med tydelig forbindelse til hvert spørgsmål.
3. Forretning og opfølgning
Vi forbereder besigtigelsen, håndterer bemærkninger og supplerende spørgsmål og omsætter erklæringen til forhandling, forlig eller videre proces.
Første gennemgang
Det kan I sende til os
Oplys gerne, hvad der er ved at ændre sig, om der allerede er varslet udbedring eller demontering, og hvilket krav eller ansvarsspørgsmål undersøgelsen skal belyse.
- Kontrakt, beskrivelser, relevante tegninger og revisioner.
- En kort kronologi med datoer for udførelse, observation og reklamation.
- Fotos, kvalitetssikring, tilsynsnotater og målinger.
- Tekniske rapporter, prøver og forslag til udbedring.
- Opgørelse eller tilbud vedrørende udbedringsomkostninger.
- Eventuelle eksisterende skønstemaer, erklæringer eller processkrifter.
Kort juridisk overblik
Ofte stillede spørgsmål om syn og skøn
Svarene er generelle. Aftalegrundlaget, procesreglerne, dokumentationen og de konkrete tekniske forhold kan ændre vurderingen.
Kan syn og skøn gennemføres uden en voldgiftssag?
Ja. Ved Voldgiftsnævnet kan syn og skøn anlægges som en selvstændig sag med henblik på at sikre eller bedømme faktiske forhold. Hvis der senere anlægges voldgift om samme emner, fortsætter skønsforretningen som syn og skøn under voldgiftssagen.
Hvad må man spørge skønsmanden om?
Spørgsmålene skal vedrøre faktiske, tekniske, økonomiske eller lignende sagkyndige forhold. De skal være præcise, relevante og neutrale. Skønsmanden bør ikke blive bedt om at fortolke kontrakten eller afgøre juridisk ansvar.
Hvem vælger skønsmanden?
Voldgiftsnævnet udmelder normalt en eller flere skønsmænd efter høring af parterne. Parterne kan fremsætte ønsker til antal og kvalifikationer og gøre indsigelse mod kvalifikationer eller habilitet inden for høringsfristen.
Hvor hurtigt afholdes skønsforretningen?
Efter reglerne skal skønsforretningen som udgangspunkt afholdes snarest muligt og senest fire uger efter, at skønsmanden har modtaget sagens materiale. Tidsrammen kan ændres, og hastesager følger særlige regler.
Kan vi stille nye spørgsmål efter erklæringen?
Ja. Supplerende spørgsmål kan stilles både før og efter erklæringen og behandles efter samme regler som et skønstema. Det bør først vurderes, om der er tale om et nyt spørgsmål, en nødvendig præcisering eller et oprindeligt spørgsmål, som ikke er blevet besvaret.
Kan en skønserklæring afgøre, hvem der er ansvarlig?
Nej. Erklæringen kan belyse de faktiske og tekniske forudsætninger for ansvarsvurderingen, men det juridiske ansvar afgøres ved aftale, forlig, voldgift eller dom.
Hvem betaler syn og skøn?
Rekvirenten skal som udgangspunkt indbetale depot for sagens behandling og besvarelsen af sit skønstema. En part, der stiller supplerende spørgsmål, skal indbetale depot for omkostningerne ved dem. Den endelige omkostningsfordeling kan afhænge af den videre sag.
Er syn og skøn det rigtige spor ved alle mangelssager?
Nej. Hvis forholdet allerede er tilstrækkeligt dokumenteret, alene beror på kontraktfortolkning eller kan afklares ved en fælles teknisk gennemgang, kan processen være unødvendig. Behov, omkostninger og betydning for en senere tvist bør vurderes først.
Regler og proces
Syn og skøn efter AB 18
Hvis AB 18 er aftalt, findes udgangspunktet i AB 18 §§ 64 og 66. Voldgiftsnævnet beskriver sagsgangen og de gældende regler for syn og skøn. Andre AB-dokumenter, fravigelser eller en domstolssag kan ændre procesgrundlaget.
Sikr det tekniske bevis i tide
Send materialet og fortæl, hvad der er ved at ændre sig
Vi starter med at afklare formål, hast, skønstema, faglighed og det materiale, som skønsmanden har brug for. Derefter får I en plan for næste skridt og den videre brug af erklæringen.
Entreprisehotline: 31 10 22 58 · Hovednummer: 70 22 72 37
