UGENS DOM: Er det altid den, der forårsager skaden, der også skal betale?

Det var fagentreprenøren, der fysisk beskadigede fiberkablet. Og det var også fagentreprenøren, der først blev dømt til at betale erstatning til ledningsejeren. Alligevel endte hovedentreprenøren med regningen. Voldgiftsretten lagde afgørende vægt på den interne aftale om, hvem der skulle undersøge forholdene i jorden og anvise, hvor skruepælene skulle placeres. Samtidig viser kendelsen, at en procesunderretning […]
UGENS DOM: Kan tavshed gøre entreprenøren ansvarlig for rådgiverens valg?

Bygherrens rådgiver traf det endelige valg af ventilationsaggregat. Alligevel blev hovedentreprenøren ansvarlig, da aggregaterne ikke kunne serviceres forsvarligt.
Det afgørende var ikke alene, hvem der formelt valgte løsningen. Det afgørende var, at rådgiveren traf valget i tillid til underentreprenørens tekniske oplysning, og at hverken underentreprenøren eller hovedentreprenøren straks sagde fra.
UGENS DOM: Hvem hæfter, når totalentreprenøren går konkurs?

En bygherre fik opført en svinestald som konceptbyggeri. Flere år efter afleveringen viste det sig, at stålkassetterne i loftet var angrebet af rust. Totalentreprenøren gik konkurs. Bygherren forsøgte derfor at rette kravet direkte mod hovedentreprenøren. Voldgiftsretten frifandt hovedentreprenøren. Konstruktionen var mangelfuld, men det var ikke nok. Bygherren skulle også bevise, at hovedentreprenøren havde begået en […]
UGENS DOM: Hvem hæfter for forsinkelsen, når løsningen vælges i fællesskab?

Et byggeprojekt blev forsinket, fordi membranen i et pingvinbassin viste sig at være utæt. Bygherren krævede dagbod. Fagentreprenøren krævede betaling for forlænget byggepladsdrift og andre relaterede krav.
Kernen var ikke kun, om bassinet var tæt. Kernen var, hvem der bar risikoen for en teknisk løsning, som både bygherre, rådgiver, fagentreprenør og leverandører havde været inde over.
Voldgiftsretten nåede frem til, at ansvaret ikke kunne placeres entydigt hos den ene part. Bygherren havde som udgangspunkt projekteringsforpligtelsen, men fagentreprenøren havde samtidig en kontraktlig forpligtelse til at levere en membranløsning, som sikrede vandtæthed. Da den konkrete metode beroede på en fælles beslutning, måtte begge parter bære ansvaret for forløbet.
Kendelsen viser, hvor dyrt det kan blive, når tekniske løsninger afklares i fællesskab, uden at ansvaret for løsningens funktion, forbehold og tidsmæssige konsekvenser bliver placeret skarpt undervejs.
UGENS DOM: Erstatningsopgørelsen faldt på fradrag for forbedringer og forlænget levetid

Sagen angik et nybygget domicil, hvor der efter afleveringen opstod problemer med indeklimaet og utætte vinduer. Bygherren gennemførte omfattende afhjælpning flere år efter afleveringen og rejste herefter krav mod rådgiver og hovedentreprenør, mens hovedentreprenøren adciterede underentreprenøren for vinduesentreprisen. Kendelsen illustrerer tre centrale entreprise- og erstatningsretlige temaer. For det første, at erstatningsopgørelsen typisk reduceres, når afhjælpningen […]
UGENS DOM: Er en godkendt prøveudførelse et fripas?

Sagen angår udførelse af epoxybehandling i vådrum i forbindelse med ombygning af badefaciliteter på en campingplads. Tvisten samlede sig om gulvenes faldforhold og udførelsen af hulkehl ved vægge, herunder om der var etableret tilstrækkelig vandtætning i vådrumszonen. Voldgiftsretten fandt, at der forelå mangler, og at hovedentreprenøren hæftede over for bygherren. I forholdet mellem hovedentreprenøren og […]
UGENS DOM: Når uformel kommunikation betyder formelt ansvar

Et enkelt “ca.” kan være dyrt. I denne sag var stålvægten ikke en løs teknisk detalje, men en prisbærende forudsætning i en totalentreprenørs tilbud. Rådgiveren oplyste i en mail af 27. april 2021, at hovedstålet udgjorde “ca. 200 ton”. Totalentreprenøren prissatte derefter sin aftale med bygherren. Da produktionstegningerne senere lå på bordet, viste det sig, […]
UGENS DOM: Areal, accept og ansvar: Hvor går grænsen mellem rådgivningsfejl og erstatning?

Indledning Tvisten handler om to ting, der rammer direkte ned i rådgiverrollen: arealoplysninger brugt til udlejning og en tilsyneladende lille, men afgørende, projekteringsændring af sæbehyldens placering. Voldgiftsretten fandt rådgiveren ansvarlig for mangelfuld tydeliggørelse af arealreglerne og for at ændre hyldeplaceringen uden bygherrens samtykke. Der var dog ikke dokumenteret et økonomisk tab ved selve arealafvigelsen. Resultatet […]
UGENS DOM: Hvor går grænsen for bygherrens hæftelse for underentreprenørers tabte avance?

Indledning En almennyttig bygherre ophævede en hovedentreprise midt i et etapeopdelt renoveringsprojekt. Ophævelsen blev i 2023 kendt uberettiget. I efterspillet fastslår voldgiftsretten tre ting: For det første afbrød den oprindelige voldgift forældelsen af garantiprovisionen. For det andet må bygherren bære hovedentreprenørens rimelige procesomkostninger i UE-sagen, ført i bygherrens egen interesse. For det tredje beskæres underentreprenørens […]
UGENS DOM: Hvem har risikoen for kapacitet?

En tagudskiftning strandede, før den kom i gang. Fagentreprenøren erklærede, at arbejdet ikke kunne udføres på grund af manglende mandskab. Bygherren fastholdt, gav påkrav og hævede siden. Voldgiftsretten gav bygherren medhold. Bemanding er ikke et kontraktretligt frikort, og asbestarbejde var ikke en del af den aftalte leverance. Kendelsen viser to ting: For det første er […]