I entreprisetvister er dokumentationen ofte afgørende for, om et krav kan bevises. Syn og skøn kan belyse tekniske og faktiske forhold, men skønsmanden afgør ikke parternes juridiske krav.
Syn og skøn efter AB 18 § 66
Hvis AB 18 er aftalt, regulerer § 66 adgangen til syn og skøn. Syn og skøn kan sikre bevis eller bedømme faktiske forhold og kan senere indgå som teknisk bevis i en voldgiftssag. § 69 vedrører voldgift og er ikke hjemlen for syn og skøn.
Løsningstrappen i § 64 skal som udgangspunkt være gennemført, før syn og skøn iværksættes. Skal bevis sikres, fordi forholdet kan blive ændret, skjult eller udbedret, kan syn og skøn dog iværksættes tidligere. En verserende beslutning om sikkerhed eller hurtig afgørelse kan efter omstændighederne begrænse adgangen til et samtidigt syn og skøn om samme forhold.
Det er voldgiftsretten – ikke skønsmanden – der afgør kravene og foretager den samlede bevisvurdering. Skønsmanden bør derfor besvare tekniske spørgsmål og ikke anmodes om at tage stilling til juridisk ansvar.
Timing og skønstema
Syn og skøn bør overvejes, mens de relevante forhold stadig kan undersøges. Før udbedring eller nedrivning bør parterne sikre fotos, målinger, prøver, kvalitetssikringsmateriale og anden dokumentation og vurdere, om et formelt syn og skøn er nødvendigt.
Skønstemaet skal være præcist, neutralt og teknisk. Spørgsmålene bør identificere de forhold, der skal undersøges, det relevante aftale- og projektmateriale og eventuelle alternative årsager. Et uklart tema kan gøre erklæringen mindre anvendelig, men skønserklæringen vurderes altid sammen med sagens øvrige bevis.
Hvem skal bevise hvad?
Hvem der skal bevise et forhold, afhænger af det konkrete krav og retsgrundlag. Den part, der kræver betaling, tidsfristforlængelse, afhjælpning, afslag eller erstatning, skal typisk godtgøre de faktiske betingelser for kravet. Bevisbyrden kan imidlertid påvirkes af aftalen, parternes adgang til bevis, hændelsesforløbet og særlige bevisregler. Den kan derfor ikke reduceres til en regel om, at den part, der fremsætter et krav, altid bærer hele bevisbyrden.
Varsler, byggemødereferater, tidsplaner, projektmateriale, korrespondance, fotos, beregninger, kvalitetssikring og skønserklæringer skal vurderes samlet. Dokumentation bør registrere faktum og forbehold løbende; efterfølgende ensidige beskrivelser har ikke nødvendigvis samme bevisværdi.
