Vinterperioden, der i byggebranchen normalt defineres som perioden fra 1. november til 31. marts, bringer en række praktiske udfordringer med sig. Sne, frost og kulde kan forsinke arbejdet, forringe kvaliteten og i værste fald medføre ansvarspådragende forhold. Derfor er det afgørende, at vinterforanstaltninger planlægges og udføres korrekt – både af hensyn til projektets fremdrift og for at leve op til de kontraktuelle forpligtelser.
Vinterforanstaltninger er nødvendige for at opretholde en stabil og sikker arbejdsproces i den kolde sæson. Når temperaturerne falder, og vejrforholdene skifter, er det afgørende at iværksætte relevante tiltag, der sikrer både fremdrift og arbejdsmiljø.
Blandt de mest almindelige vinterforanstaltninger kan nævnes:
Derudover spiller overvågning af vejrforhold og løbende tilpasning af arbejdsplaner en central rolle, da det skaber mulighed for rettidig omstilling ved ændrede forhold.
Formålet med vinterforanstaltningerne er at sikre, at arbejdet kan fortsætte uden urimelige gener og forsinkelser, og at både entreprenørmæssige og arbejdsmiljømæssige krav overholdes. Samtidig medvirker de til at reducere risikoen for materielskade, kvalitetsproblemer og arbejdsskader, som ofte opstår i vinterperioden.
AB 18 og vinterbekendtgørelsen fastlægger, at entreprenøren skal medregne almindeligt forventelige vinterforanstaltninger i sit tilbud.
Ifølge AB 18 § 5, stk. 4, omfatter dette eksempelvis sne- og isrydning, opvarmning af arbejdsområder og afdækning af bygningsdele. Disse betragtes som en del af den normale byggepraksis i Danmark og udløser derfor ikke særskilt betaling fra bygherren.
Foranstaltningerne skal indgå i entrepriseaftalen fra projektets start, hvilket sikrer klare ansvarsforhold og minimerer risikoen for tvister om vinterrelaterede forhold under udførelsen.
Vinterbekendtgørelsen fungerer som et administrativt supplement, der præciserer både periodens varighed og en række vejledende foranstaltninger. Den beskriver blandt andet, hvad der anses for sædvanligt i forhold til klimatiske forhold og arbejdsbetingelser i vintermånederne.
Dette gør vinterbekendtgørelsen til et vigtigt redskab ved vurdering af, hvad der kan anses for almindeligt påregneligt og dermed entreprenørens ansvar, kontra ekstraordinære forhold, som kan give anledning til regulering af tidsplan eller økonomi. Derudover tjener bekendtgørelsen som reference ved uenigheder om, hvilke foranstaltninger der burde have været indregnet, og hvilke der overskrider det sædvanlige i en dansk vinter.
Årstidsbestemte vinterforanstaltninger planlægges på forhånd ud fra kalenderperioder, mens vejrligsbestemte foranstaltninger aktiveres ved konkrete vejrforhold. Forskellen har betydning for entreprenørens ansvar og bygherrens betaling, og korrekt skelnen er afgørende for aftalegrundlag og vinterforberedelse i henhold til gældende bestemmelser.
Årstidsbestemte vinterforanstaltninger er tiltag, der med rimelighed forventes nødvendige hver vinter – uanset det konkrete vejr. De skal planlægges allerede i kalkulationsfasen og indgår som en del af normal byggepraksis i Danmark.
Typiske eksempler omfatter:
Entreprenøren skal selv afholde udgifterne til disse og indregne dem i sit tilbud. En korrekt vurdering kræver erfaring eller rådgivning, særligt for nye eller udenlandske aktører uden kendskab til danske vinterforhold.
Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger dækker over ekstraordinære tiltag i byggeriet, som kun bliver relevante ved særligt hårdt og usædvanligt vintervejr. Det drejer sig om forhold, der går ud over, hvad der statistisk set kan forventes, og som derfor ikke kan indregnes som en del af de normale vintertiltag.
Eksempler på sådanne forhold omfatter:
Når sådanne vejrsituationer opstår, og det er nødvendigt at iværksætte særlige foranstaltninger for at kunne videreføre arbejdet, kan entreprenøren i visse tilfælde opnå ret til både tidsfristforlængelse og økonomisk kompensation. Dette forudsætter, at kravene fremsættes rettidigt og underbygges med tilstrækkelig dokumentation. Her spiller den juridiske vurdering efter AB 18 og praksis vedrørende uforudsete forhold en central rolle i afgørelsen af, om kompensationen er berettiget.
Entreprenøren har pligt til at videreføre arbejdet i vinterperioden, medmindre det dokumenteres, at fortsat arbejde vil være urimeligt byrdefuldt. Denne forpligtelse indebærer, at nødvendige vinterforanstaltninger skal planlægges og gennemføres med henblik på at opretholde fremdriften – også ved vanskelige vejrforhold. Almindelige vejromslag er ikke tilstrækkelige til at begrunde standsning.
En midlertidig standsning kræver, at entreprenøren dokumenterer væsentlige meromkostninger eller sikkerhedsrisici, hvilket kan omfatte temperaturmålinger eller tekniske vurderinger. En sådan vurdering skal meddeles skriftligt til bygherren.
Pligten til videreførelse forudsætter nøje planlægning, løbende koordinering med bygherren samt grundig forståelse af kontraktens bestemmelser. Undladelse af at overholde denne forpligtelse kan medføre økonomiske konsekvenser i form af dagbøder eller erstatningskrav. Allerede under kalkulationen bør entreprenøren derfor indarbejde tiltag, der muliggør arbejde under vinterlige forhold.
Bygherren er forpligtet til at oplyse om forventede vinterforanstaltninger i udbudsmaterialet, herunder særligt forhold, der relaterer sig til vejrlig og som kan påvirke arbejdet på byggepladsen. Oplysningerne skal være konkrete, præcise og tilstrækkelige til, at entreprenøren kan vurdere omfanget af nødvendige tiltag samt indarbejde disse korrekt i sit tilbud og tidsplan.
Hvis oplysningerne er mangelfulde eller uklare, og der opstår uforudsete vejrmæssige forhold, kan entreprenøren i visse tilfælde opnå ret til både tidsfristforlængelse og økonomisk kompensation. Det stiller skærpede krav til bygherren om at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i udbudsgrundlaget.
En tydelig oplysningspligt reducerer risikoen for efterfølgende konflikter, letter planlægningen og understøtter et smidigt byggeforløb – særligt i vintermånederne. Det er dermed ikke blot en juridisk forpligtelse, men også et væsentligt bidrag til fremdrift, kvalitet og et konstruktivt samarbejde.
Korrekt klassificering af vinterforanstaltninger er afgørende for fordeling af ansvar og omkostninger i byggeprojekter. En tydelig skelnen mellem årstids- og vejrligsbestemte ydelser i kontrakten reducerer risikoen for tvister og skaber bedre forudsigelighed. Det er vigtigt at tage højde for projektets geografiske og tekniske forhold og sikre, at entreprenøren klart dokumenterer, hvilke vinterforanstaltninger der er indregnet i tilbuddet.
Gennemsigtighed i dette grundlag styrker forventningsafstemningen og fungerer som vigtig dokumentation ved senere krav. Tydelige aftaler bidrager til et mere stabilt og effektivt samarbejde – også under vanskelige vinterforhold.
For at undgå misforståelser og potentielle konflikter anbefales det, at:
Vinterforanstaltninger er et centralt område i entrepriseforhold, hvor klare aftaler og kendskab til de juridiske rammer under AB 18 og vinterbekendtgørelsen er vejen til at undgå konflikter. En professionel håndtering fra både bygherre og entreprenør kan sikre fremdrift, kvalitet og et velfungerende samarbejde – selv når vinteren viser sig fra sin hårdeste side.
We never send you spam, we give you a great chance. You can unsubscribe anytime
