UGENS DOM: Privat bygherre frifundet for skader på naboejendom

Indledning

Forsikringsaftalen udgøres af forsikringspolicen (bilag adc A) med tilhørende betingelser (bilag adc B).

Overordnet set gør Concordia gældende, at adcitanterne ikke kan opnå bedre ret over for Concordia end Mågevejen A/S, jf. forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2, at Mågevejen A/S ikke har forsikringsdækning for det eventuelle krav, jf. forsikringsaftalen og nedenfor, og at adcitanterne dermed ikke kan få medhold i kravet mod Concordia.

2.2. Ophør af forsikringsaftalen

Forsikringen dækker ikke erstatningskrav, som anmeldes til Concordia mere end 3 måneder efter

– Mågevejen A/S blev taget under rekonstruktionsbehandling den 20. juni 2012, jf. bilag adc H.

– Mågevejen A/S under rekonstruktion afhændede sin virksomhed pr. 26. juni 2012, hvorefter der ikke længere var nogen forsikret interesse.

Concordia henviser i øvrigt til pkt. 12.1 i forsikringsbetingelserne, hvorefter Concordia ved anmeldelse af forandringer træffer bestemmelse om, hvorvidt forsikringen kan fortsætte.

Ved brev af 15. november 2012 anmeldte adcitanterne det i sagen fremsatte krav, jf. bilag adc D. Concordia gør derfor gældende, at Mågevejen A/S har anmeldt kravet mere end 3 måneder efter forsikringsaftalens ophør, og at der allerede som følge heraf ikke er dækning under forsikringen.

Concordia gør gældende, at Willis I/S – i sin egenskab af eksklusiv forsikringsmægler for Mågevejen A/S – har været bemyndiget til handle med bindende virkning for selskabet, jf. mæglerfuldmagten (bilag adc C).

Concordia bestrider, at forsikringsbetingelsernes opsigelsesvilkår finder anvendelse i en situation som den foreliggende.

Concordia bestrider, at det kan anses for dokumenteret, at Concordia rettede henvendelse til konkursboet som påstået af adcitanterne. Det kan hertil oplyses, at Mogens Jespersen ikke erindrer en sådan samtale.

2.3 Undtagelser i forsikringsdækningen

Det er forsikringsaftalen, herunder de deri anførte dækningsbegrænsninger/-undtagelser, der regulerer forholdet mellem adcitanterne og Concordia.

Concordia gør gældende, at også de nedenstående dækningsbegrænsninger/-undtagelser fører til, at der ikke er forsikringsdækning for det fremsatte krav.

Jordarbejder

Forsikringen dækker ikke skade på ejendom forårsaget ved udførelse af jordarbejder, jf. pkt. 2.2e i forsikringsbetingelserne. Denne dækningsbegrænsning er standard i erhvervsansvarsforsikringer.

Såfremt Mågevejen A/S findes erstatningspligtig, vil dette netop være begrundet med, at de i sagen omhandlede skader er forårsaget af jordarbejder, jf. selve temaet i skønserklæringen. Dermed er skaderne ikke dækket under forsikringen.

Fejl i projekt mv.

Forsikringen dækker ikke skade forårsaget af eller på bygning, når skaden skyldes fejl i projekt, tegninger, konditioner eller lignende udarbejdet af sikrede, jf. side 5 i forsikringspolicen.

Der foreligger ikke oplysninger om, at entreprisen ikke skulle være udført i overensstemmelse med projektmaterialet udarbejdet af Mågevejen A/S. Såfremt Mågevejen A/S findes erstatningspligtig, kan dette helt eller delvist være begrundet med fejl i projektmaterialet, i hvilket tilfælde der ikke er forsikringsdækning. Dette vil blive afklaret nærmere under afhøring af Preben Geer og Gorm Hougaard fra dagældende Mågevejen A/S.

Anvisninger udarbejdet af andre end sikrede

Forsikringen dækker ikke ansvar for skade eller tab, der hidrører fra fejl eller mangler i tegninger eller anvisninger udarbejdet af andre end sikrede, jf. side 8 i forsikringspolicen.

Til grund for entreprisen lå en geoteknisk rapport (bilag adc 5), der blev rekvireret af O. J. Maskinudlejning A/S. Ifølge denne rapport kunne projektet gennemføres i kategori 1.

Det fremgår af skønserklæringen (svar TS-A), at understøbningen retteligt skulle behandles i kategori 2, og at denne fejlkategorisering har medført, at der ikke foreligger de kvantitative geotekniske data og beregninger, der skal sikre, at de grundlæggende krav overholdes.

Concordia gør gældende, at skaderne dermed må anses for at være opstået helt eller delvist som følge af den geotekniske rapport.

Ud over den geotekniske rapport ligger bygherrerådgivers anvisninger til grund for entreprisen. Således gav bygherrerådgiver anvisninger omkring stabilisering af den fælles mur, jf. bilag adc 6.

Det fremgår af skønserklæringen (svar 6 KSL), at bygherrerådgivers anvisninger ikke sikrede mod revnedannelser, der måtte opstå i forbindelse med understøbningsarbejder eller komprimering.

Concordia gør gældende, at skaderne dermed må anses for at være opstået helt eller delvist som følge af bygherrerådgivers anvisninger.

2.4 Krav på andet grundlag

Concordia bestrider, at Concordia kan tilpligtes at betale et beløb ud fra en loyalitetspligt. Concordia bestrider herunder, at der påhviler Concordia en sådan pligt i relation til det fremsatte krav.

Concordia bestrider, at der er grundlag for at identificere Concordia med Mågevejen A/S eller dette selskabs bo.

Concordia bestrider, at Concordia kan tilpligtes at betale et beløb ud fra rimelighedsbetragtninger, principperne i aftaleloven § 36 ol.

2.5 Kravets størrelse

For det tilfælde at Retten finder, at der er helt eller delvist forsikringsdækning, gør Concordia følgende gældende i relation til kravets størrelse:

Forsikringen dækker ikke ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab, jf. side 5 i forsikringspolicen. Dermed kan der højest være tale om dækning for de direkte udbedringsomkostninger.

I en eventuel erstatning skal fradrages et beløb svarende til Mågevejen A/S’ selvrisiko, da adcitanterne ikke kan opnå bedre ret end Mågevejen A/S, jf. Østre Landsrets dom af 17. maj 2013 (FED2013.16Ø).

I en eventuel erstatning skal fradrages et beløb svarende til den eventuelle dividende, som adcitanterne måtte modtage af konkursboet efter Mågevejen A/S.

3. Adcitanternes krav mod Mågevejen A/S

3.1. Aktieoverdragelse

Pr. 26. juni 2012 overdrog Mågevejens A/S sine forpligtelser, mangelsansvar mv. vedrørende den i sagen omhandlede entreprise til Remlab ApS (nu MMT A/S), jf. bilag adc G (pkt. 7.1, jf. pkt. 5.1, jf. bilag 5.1).

Concordia gør gældende, at der ikke er grundlag for et krav mod Mågevejen A/S (og dermed Concordia), idet alle forpligtelser er overdraget til MMT A/S.

Concordia gør gældende, at Concordia dermed ikke er rette sagsøgte.

3.2. Erstatningspligt.

Concordia gør gældende, at adcitanterne ikke har løftet deres bevisbyrde for, at Mågevejen A/S har handlet ansvarspådragende, og at der er årsagsforbindelse mellem det af Mågevejen A/S udførte arbejde og de konstatererede skader, jf. tillige under pkt. 4.

Nedbrydningsarbejdet og gravearbejdet blev forestået af henholdsvis P. Olesen & Sønner A/S og O. J. Maskinudlejning A/S, jf. bilag adc E og bilag adc F.

Det fremgår af skønserklæring nr. 1 (svar 2), at andre dele af byggeprocessen kan have været en medvirkende årsag til skaderne. Skønsmanden nævner eksplicit nedbrydningen som en mulig årsag.

Herudover er arbejderne helt eller delvist udført i henhold til bygherrerådgivers anvisninger.

Concordia gør på denne baggrund gældende, at skaderne helt eller delvist er en følge af arbejder udført af underentreprenører og/eller bygherrerådgiver.

Concordia bestrider, at Mågevejen A/S kan ifalde erstatningspligt for arbejder begået af underentreprenører og bygherrerådgiver.

Concordia gør derudover gældende, at adcitanterne skal tåle identifikation med bygherrerådgiver.

4. Sagsøgernes krav mod de sagsøgte/adcitanterne

Concordia gør gældende, at det påhviler adcitanterne som led i deres tabsbegrænsningspligt at etablere det fornødne forsvar i hovedsagen, herunder at fremsætte anbringender til støtte for, at de erstatningsretlige betingelser for sagsøgernes erstatningskrav ikke kan anses for opfyldt.

Der henvises til Concordias provokation adc C og D, hvorefter adcitanterne er opfordret til i hovedsagen at søge belyst og dokumenteret, hvad der nærmere bebrejdes Mågevejen A/S. Det er indlysende, at det ikke er tilstrækkeligt til at forpligte Mågevejen A/S, at der er indgået en kontrakt med selskabet, og at der er revner på naboejendommen. Det må nødvendigvis dokumenteres, at der er noget at bebrejde selskabet, og at der er årsagsforbindelse til de pågældende revner.

Concordia gør gældende, at manglende iagttagelse af adcitanternes tabsbegrænsningspligt skal tillægges processuel skadevirkning, således at adcitanterne allerede af denne grund ikke kan få medhold i den nedlagte påstand.

Concordia påberåber sig følgende anbringender i hovedsagen:

Concordia gør gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at der er udført et mangelfuldt arbejde.

Concordia bestrider, at der er årsagsforbindelse mellem de af sagsøgerne påberåbte skader og entreprisearbejderne, idet der henvises til,

at der var revner på ejendommen forinden igangsættelsen af entreprisen, jf. fotodokumentation (bilag 3.1 / adc 4),

at nogle af de konstaterede revner er en følge af »tidens tand« og daværende byggeskik, jf. skønserklæring nr. 1 (svar 2), og

at sagsøgerne selv forestod udgravninger forinden igangsættelsen af entreprisen på adcitanternes ejendom. Concordia bestrider tabsopgørelsen, idet det gøres gældende,
at der skal tages udgangspunkt i de i skønserklæringen anslåede omkostninger, at der skal tages højde for den med udbedringen forbundne værditilvækst,

at sagsøgerne ikke kan kræve, at arbejderne foretages på én etage a[d] gangen, at sagsøgerne ikke kan kræve, at der ikke sker partiel udbedring,
at sagsøgerne ikke kan få mer- og følgeudgifter erstattet,

at sagsøgerne ikke kan kræve eventuelle genhusningsomkostninger erstattet, idet rimelige genhusningsomkostninger ud fra en af sagsøgerne påberåbt tålegrænse ikke udgør et erstatningsretligt relevant tab,

at sagsøgerne ikke kan kræve eventuelle udgifter til flytning af inventar mm. erstattet,

at de af sagsøgerne benævnte øvrige udgifter ikke er erstatningsretlige relevante og kan højest medtages som en procesomkostning.

Concordia gør gældende, at det påhviler sagsøgerne at dokumentere, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt. Concordia gør gældende, at denne bevisbyrde ikke kan anses for løftet.
…«

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende hovedsagen, BS 10-2439/2012

Dorrit Storm og Mads Nissen skulle som private forbrugere opføre et byhus til eget brug. De antog en professionel erhvervsdrivende, MMT, til som hovedentreprenør at udføre en række arbejdsopgaver, herunder understøbning af gavlen til naboejendommen beliggende Ole Rømers Gade 60, der tilhørte Haldis Pedersen og Peter Andersen.

Efter skønserklæringerne og skønsmændenes forklaring må det lægges til grund, at skaderne på Haldis Pedersen og Peter Andersens ejendom er opstået, fordi gavlen ind mod Dorrit Storm og Mads Nissens ejendom har sat sig ca. 10 til 15 mm og har flyttet sig vandret ca. 5 mm i 1. sals højde. Det må endvidere lægges til grund, at årsagen til, at gavlen har flyttet sig, er, at den punktvise understøbning af gavlen er sket for hurtigt, idet betonen ikke har nået at hærde tilstrækkeligt mellem understøbningerne.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har gjort gældende, at Dorrit Storm og Mads Nissen på ulovbestemt grundlag er objektivt ansvarlige for de skader, der er opstået på ejendommen Ole Rømers Gade 60. Haldis Pedersen og Peter Andersen ikke har godtgjort, at Dorrit Storm og Mads Nissen var bekendt med, at arbejdet med at understøbe gavlen indebar en særlig risiko. Hertil kommer, at det efter forklaringerne fra skønsmændene og fra Preben Geer og Michael Hertz må lægges til grund, at understøbning ikke kan karakteriseres som værende en særlig farlig opgave, men snarere en almindelig arbejdsopgave, der kan udføres – og bliver udført – af erfarne medarbejdere i større entreprenørfirmaer uden særlige anvisninger. Der er derfor ikke grundlag for at lade Dorrit Storm og Mads Nissen ifalde et objektivt ansvar for skaderne.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har heller ikke godtgjort, at Dorrit Storm og Mads Nissen på andet grundlag skulle være ansvarlige for skaderne, herunder at de har handlet culpøst. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at Dorrit Storm og Mads Nissen ikke nåede at udvide deres entrepriseforsikring til at omfatte arbejde med understøbning, inden skaden var sket, ikke kan føre til, at Dorrit Storm og Mads Nissen ifalder ansvar for skaderne.

Som følge af ovenstående frifindes Dorrit Storm og Mads Nissen.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Under hensyn til sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage, og at der er sket isoleret bevisoptagelse og indhentet yderligere to skønserklæringer, fastsættes omkostningerne til advokatbistand til 70.000 kr. inkl. moms. Endvidere skal Haldis Pedersen og Peter Andersen betale 1.500 kr. vedrørende vidnegodtgørelse.

Haldis Pedersen og Peter Andersen har i honorar foreløbigt betalt 66.956,25 kr. for skønserklæring 1 og 2 samt 17.187,50 kr. i honorar for afhjemling af skønsmændene, i alt 84.143,75 kr. Dorrit Storm og Mads Nissen har foreløbigt betalt 9.975 kr. vedrørende skønserklæring 3. Under hensyn til at Haldis Pedersen og Peter Andersen har fået medhold i, at skaderne på deres ejendom var forårsaget af MMT, hvilket var bestridt af Dorrit Storm og Mads Nissen, skal Dorrit Storm og Mads Nissen endeligt betale de 9.975 kr. inkl. moms samt skønsmæssigt yderligere
15.000 kr. inkl. moms af omkostningerne til skønsmændene.

Haldis Pedersen og Peter Andersen skal herefter i alt betale 56.500 kr. i sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Vedrørende adcitationssagen, BS 10-1020/2013

Efter udfaldet af hovedsagen frifindes Concordia.

Dorrit Storm og Mads Nissen har tabt adcitationssagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Concordia med
40.000 kr. inkl. moms. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage.

Dorrit Storm og Mads Nissen frifindes.

Inden 14 dage skal Haldis Pedersen og Peter Andersen betale 56.500 kr. i sagsomkostninger til Dorrit Storm og Mads Nissen.

Concordia Forsikring A/S frifindes.

Inden 14 dage skal Dorrit Storm og Mads Nissen betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Corcordia Forsikring A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Vestre LandsretRetten i Aarhus har den 22. maj 2015 afsagt dom i 1. instans (- – -).

Påstande
Vedrørende V.L. B-0961-15

For landsretten har appellanterne, Haldis Pedersen og Peter Andersen, gentaget deres påstand for byretten. De indstævnte, Dorrit Storm og Mads Nissen, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Vedrørende V.L. B-0962-15
Dorrit Storm og Mads Nissen har gentaget påstanden om, at adciterede, Concordia Forsikring A/S, skal friholde dem.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagen for landsretten indhentet en supplerende skønserklæring. Erklæringen er dateret den 20. maj 2016.

Forklaringer
Peter Andersen, Mads Nissen, Preben Geer og Michael Hertz har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Peter Andersen har supplerende forklaret, at de i 2004 fjernede 15 cm af betongulvet for at lave gulvvarme i kælderens fire rum. Ejendommenes fælles mur blev ikke berørt, da den var forankret med en ekstra sokkel, der var 40 cm høj og 30 cm bred. De foretog alene understøbning af en af de indvendige vægge. De foretog ingen foranstaltninger, i anledningen af at der blev gravet ud og støbt på nabogrunden.

Mads Nissen har supplerende forklaret, at de flyttede ind i huset i sommeren 2015. Huset var ikke færdigt før dette tidspunkt. MMT havde fået opgaven i totalentreprise, da selskabet stod for hele byggeriet. Han kender ikke nærmere til forskellen mellem hovedentreprise og totalentreprise.

Inden byggeriet rekvirerede han arkitekttegninger og ingeniørberegninger, hvilket var grundlaget for MMT’s tilbud. Han anviste ikke nærmere om byggeriet. 4AP-Geoteknik foretog inspektion den 24. februar 2011, men han var ikke bekendt med inspektionen, og han fik først kendskab til rapporten uger eller måneder efter den 17. marts 2011.

MMT sagde til ham, at han skulle tegne en entrepriseforsikring, og han indhentede derfor nogle tilbud. Han fik først svar fra Topdanmark. Den 11. januar 2011 sendte han tilbuddet videre til Preben Geer, som godkendte tilbuddet. Han valgte Tryg, da han i forvejen havde flest forsikringer her. Han kendte ikke nærmere til indholdet af forsikringsselskabets undtagelser af dækning ved undermuring og understøbning. Han vidste ikke dengang, at der skulle foretages understøbning. Han fik ikke rådgivning om forsikringstegningen.

Den 23. februar 2011 skrev han til Tryg og meddelte, at det var nødvendigt at undermure den eksisterende fællesmur. Han undersøgte ikke på daværende tidspunkt forsikringspolicen. Han mener, at han først senere fik tilsendt policen. Da han skrev til Tryg, tog han formodentlig udgangspunkt i tilbuddet. Det var enten Preben Geer eller Michael Hertz fra MMT, der fortalte ham om undermuringen, men han vidste ikke, hvad det teknisk indebar. Han bad ikke MMT om at stoppe arbejdet, indtil forsikringsdækningen var i orden. Han vidste ikke, at arbejdet skulle starte den 25. februar 2011. Han blev først bekendt med, at understøbningen havde fundet sted, da en medarbejder fra MMT ringede og sagde, at naboen havde fortalt, at der var sket en skade.

Han anmeldte skaden til Tryg, og han klagede også senere til Tryg uden nærmere aftale med MMT. Han mente ikke, at Tryg behandlede ham fair. Under byggeriet havde han ikke en repræsentant på byggepladsen, men en enkelt gang kontaktede han Ryan Hald, da MMT havde bedt om anvisning til at gøre fællesmuren fast. Han var sammen med Ryan Hald på byggepladsen. Ryan Hald skrev en mail den 1. februar 2011. Ryan Hald skulle rådgive, således at de sikrede sig, at muren ikke kunne vælte ned. Det var ikke et spørgsmål om, at muren satte sig. Ryan Hald havde ikke kontakt til håndværkerne. Preben Geer fik Ryan Halds mail, og MMT rettede sig efter anvisningerne ved at skrue muren fast i nabohuset. Over byggeperioden kom han på byggepladsen en gang om ugen eller hver anden uge. Han blandede sig ikke i byggeriet.

I forbindelse med indhentelse af tilbud sendte han selv materiale ud til to eller tre entreprenører uden medvirken af rådgiver. Han gennemførte også selv forhandlingerne med entreprenøren uden særlig rådgivning. MMT entrerede med VVS og andre underleverandører. MMT havde oprindelig et for dyrt VVS-tilbud indeholdt i sit tilbud, og det blev derfor aftalt, at MMT skulle skifte VVS-leverandør. I den aftale, som han havde indgået med MMT, var der en bemærkning om kubikmeterpris, hvis der skulle foretages understøbning. Han opfattede ikke bemærkningen som noget, der relaterede sig til fællesmuren.

Han forventede, at MMT klarede byggeriet på en god og ansvarlig måde. Efter hans opfattelse dækkede forsikringen i nødvendigt omfang. Han skimmede tilbuddene fra Topdanmark og Tryg, og umiddelbart så de ens ud.

Preben Geer har supplerende forklaret, at MMT var ansvarlig for store dele af byggearbejdet, herunder maler-, VVS-, jord- og kloakarbejde. Bygherren havde ansvaret for bærende stål, inventar og montage af sanitet. Der var tale om en hovedentreprise. Mads Nissen var selv indehaver af et stålfirma.

I byggefasen var det bygherren selv, der tegnede de foreslåede løsninger. Der var ingen bygherrerådgiver. Byggeherren deltog i byggemøder og i tilrettelæggelsen af arbejdet. De holdt byggemøder hver eller hver anden uge. Mads Nissen kom jævnligt på byggepladsen. Bygherren rådførte sig med Ryan Hald i forbindelse med stabiliteten af fællesmuren. Ryan Hald besigtigede byggepladsen sammen med Torben Skyum eller Michael Hertz. Ryan Hald kom med forslag til, hvordan fællesmuren kunne fæstnes til naboens hus, således at den ikke kunne vælte. Der var tale om bolte, der blev fæstnet i bjælkelaget i nabohuset og isat med store spændskiver.

Der var med bygherren aftalt, at MMT’s underentreprenør O.J. Maskinudlejning skulle rekvirere en geoteknisk undersøgelse, som skulle anvise, hvordan arbejdet skulle udføres. Den geotekniske undersøgelse skulle omfatte en analyse af jordlagene og angive, hvordan der skulle graves ud og støbes i etaper. Geoteknikeren påpegede ikke særlige problemer. Teknikeren fremkom med sine anbefalinger mundtligt og senere med en skriftlig rapport.

Fundamentet skulle sikres, således at murværket ikke satte sig, når man gravede ned til den nye kælder. Der skulle derfor støbes under det gamle fundament, der ikke var dybt nok. Det var anført i udbudsmaterialet, at der kunne ske

undermuring. Først efter udgravning kunne man konstatere, om det var nødvendigt. Mads Nissen var allerede i forbindelse med kontraktforhandlingerne i forbindelse med entrepriseaftalen opmærksom på, at der muligt skulle ske understøbning af fællesmuren.

De brugte vintermåtter og varmt beton, hvilket havde betydning for hærdetiden.

Mads Nissen sendte ham den oprindelige forsikringspolice, og vidnet gjorde opmærksom på, at den ikke dækkede tilstrækkeligt. Normalt blandede MMT sig ikke i bygherrens forsikringsforhold.

Da de indgik aftalen, var der mellem 80-130 mand ansat i MMT. De havde mange forskellige opgaver. Der var ikke en ingeniør ansat. Han var projektchef og derfor på byggepladsen en eller to gange om ugen. Michael Hertz var projektleder og betonmurerformand, og han var på byggepladsen dagligt.

Der var tale om en almindelig arbejdsopgave for MMT. Det var geoteknikeren, der havde anvist, hvordan understøbningen skulle foretages, og den foregik derfor ikke efter bygherrens anvisning. De oplysninger om jordens beskaffenhed og støbetakt, som MMT fik af 4AP-Geoteknik, var tilstrækkelige til, at arbejdet kunne iværksættes.
Det fremgik af tilbudslisten, at det var indeholdt i prisen, at underentreprenøren skulle indhente en geoteknisk rapport.

Det var MMT, der udførte understøbningsarbejdet. O.J. Maskinudlejning stod for gravearbejdet. MMT har arbejdet sammen med 4AP-Geoteknik i andre sammenhænge. MMT har udarbejdet kvalitetssikringsmateriale i forbindelse med byggeriet, men det er ikke udleveret til bygherren.

Michael Hertz har supplerende forklaret, at han af MMT var ansat som formand på byggeriet. Han var på byggepladsen mindst hver anden dag. Han kan ikke huske, om han fra bygherren har set noget om, hvordan understøbningen af fællesmuren skulle ske. Han husker ikke, om der lå en geoteknisk undersøgelse, men normalt foreligger der en sådan. Det er projektlederen, der forholder sig til indholdet af geotekniske undersøgelser. MMT har udført en del tilsvarende understøbninger, og der var tale om en rutineopgave.

Han har udfyldt arbejdssedlen, der omfatter arbejdet udført den 28. februar, 1., 2., 3. og 4. marts 2011. Det fremgår heraf, at tre medarbejdere har arbejdet med understøbning af eksisterende gavl den 28. februar og 1. marts. Han kan ikke forestille sig, at de arbejdede i weekenden den 26. og 27. februar. Det fremgår ikke, om der blev foretaget understøbningsarbejde i ugen forinden. Af billederne fra den 1. marts sidst på eftermiddagen kan man se, at der er foretaget understøbning. Han husker ikke, om der er benyttet varm beton, som normalt reducerer hærdetiden.

Procedure

Haldis Pedersen og Peter Andersen har ikke for landsretten gentaget anbringendet om, at Mads Nissen og Dorrit Storm har handlet culpøst ved tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejderne i forbindelse med byggeriet.

I øvrigt har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende V.L. B-0961-15

Efter det foreliggende, herunder skønsmanden Marianne Bondo Hoffs svar på spørgsmål 2 og hendes og Jakob Gottliebs forklaringer for byretten, tiltræder landsretten, at årsagen til den overvejende del af skaderne er byggeaktiviteterne på naboejendommen, herunder primært understøbningen/efterfunderingen af den fælles gavl, som ikke er udført korrekt.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder optegnelserne på MMT’s arbejdssedler for uge 8 og 9 i 2011, lægger landsretten til grund, at understøbningen af fællesmuren skete den 28. februar og 1. marts 2011. Efter Jacob Gottliebs besvarelse af spørgsmål A, B og D og forklaring lægges det til grund, at understøbningen ikke havde tilstrækkelig hærdetid, uanset om der blev anvendt varm beton og vintermåtter. Der foreligger derfor en alvorlig håndværksmæssig fejl ved arbejdets udførelse.

Skønsmanden har i sit svar på spørgsmål 23 anført, at det er hendes vurdering, at understøbningen er et komplekst stykke arbejde, blandt andet fordi der skal funderes relativt dybt, og det er vigtigt, at lasten fra huset kan føres ned, hele den periode understøbningen varer. Arbejdet kan for et professionel firma karakteriseres som en almindelig arbejdsopgave, der kan udføres af erfarne medarbejdere i større entreprisefirmaer uden særlige anvisninger ud over udførelsesbeskrivelsen.

Preben Geer og Michael Hertz har forklaret, at understøbningen var en almindelig og rutinemæssig arbejdsopgave for MMT, som havde udført en del tilsvarende understøbninger.

Efter det ovenfor anførte finder landsretten, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der efter en samlet vurdering uden lovhjemmel kan pålægges Mads Nissen og Dorrit Storm et objektivt ansvar i forbindelse med opførelsen af huset, som skulle anvendes til deres beboelse. Det bemærkes herved, at landsretten tiltræder, at den omstændighed, at Mads Nissen ikke nåede at tegne forsikring mod skaden, ikke har betydning for vurderingen af ansvaret.

Landsretten stadfæster derfor denne del af dommen.

Efter sagens udfald skal Haldis Pedersen og Peter Andersen solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til Dorrit Storm og Mads Nissen med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms.
Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at der også for landsretten er stillet spørgsmål til skønsmanden.

Vedrørende V.L. B-0962-15

Efter udfaldet af V.L. B-0961-15 tiltrædes det, at Concordia Forsikring A/S frifindes for friholdelseskravet.

Under hensyn til sagens udfald, økonomiske værdi og omfang, herunder at der to gange blev stillet spørgsmål til skønsmanden, og at sagen blev hovedforhandlet over to dage, finder landsretten, at Dorrit Storm og Mads Nissen solidarisk skal betale sagsomkostninger for byretten til Concordia Forsikring A/S med 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms.

Efter sagens udfald skal Dorrit Storm og Mads Nissen solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til Concordia Forsikring A/S med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at der også for landsretten er stillet spørgsmål til skønsmanden. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at pålægge Dorrit Storm og Mads Nissen at betale den del af skønsomkostningerne, som Concordia Forsikring A/S har betalt.