UGENS DOM: Aftalte ansvarsbegrænsninger begrænsede forsikringsselskabs dækningspligt

TBB 2008.319 adskiller sig på en række punkter fra den foreliggende sag.

Det er ikke uden betydning for TE, at forsikringssummen er 50 mio. kr., da summen dækker alle krav mod de sikrede, herunder krav fra tredjemand for tingsskade og formuetab. I overensstemmelse med den forklaring, som tidligere leder af FS’s underwriting-afdeling, FS-V1, har afgivet, må det endvidere lægges til grund, at det ikke er usædvanligt, at der tegnes projektansvarsforsikringer, hvor forsikringssummen er højere end den aftalte ansvarsbegrænsning for de sikrede rådgivere. En entrepriseforsikring dækker ikke krav, som beror på rådgivernes ansvarspådragende fejl. En højere forsikringssum kan desuden have betydning for TE’s dækning, hvis det viser sig, at ansvarsbegrænsningen i rådgivningsaftalerne tilsidesættes.

Det bestrides, at det har stået FS klart, at forsikringssummen på 50 mio. kr. var fastsat med henblik på at dække krav fra TE ud over den aftalte ansvarsbegrænsning i rådgivningsaftalerne. TE kunne have indkaldt … (fra FS) som vidne, hvis de havde ønsket at høre, hvilke overvejelser hun havde gjort sig. TE er ikke forbruger, men en meget stor, professionelt drevet virksomhed, der har været bistået af en forsikringsmægler. Det er TE’s egen risiko eller eventuelt deres mæglers ansvar, at de ikke har anmodet om en forsikring med dækning ud over de sikredes juridiske ansvar, hvis det var det, TE ønskede.
Der indgår en lang række faktorer i de vurderinger, som danner grundlag for beregningen af præmien for en projektansvarsforsikring. De foretages af erfarne underwritere, og som forklaret af FS-V1 indgår bl.a. oplysninger om aftalte ansvarsbegrænsninger, ligesom forretningsmæssige hensyn indgår. Rubrikkerne i selve skemaet udgør kun en del af grundlaget, da præmieberegningen beror på meget komplicerede vurderinger af alle de involverede risikofaktorer.

Voldgiftsrettens begrundelse og resultat
Denne sag drejer sig om, hvorvidt FS A/S er forpligtet til over for TE A/S at dække op til 50 mio. kr. i henhold til den tegnede projektansvarsforsikring med de sikrede rådgivere uden hensyn til de ansvarsbegrænsninger på 20 mio. kr., som fremgår af rådgivningsaftalerne med totalrådgiveren TR og tre navngivne underrådgivere, herunder UR1.

Ifølge forsikringsbetingelserne til forsikringspolicen af 6. maj 2014 dækker forsikringen det erstatningsansvar, som de sikrede rådgivere måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd hos de sikrede eller deres personale. Som udgangspunkt dækker forsikringen derfor rådgivernes ansvar over for TE med det beløb, der er aftalt som led i rådgivningsaftalerne mellem TE og rådgiverne, dvs. med 20 mio. kr. Det er ubestridt, at projektansvarsforsikringen ikke indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at FS dækker de sikrede rådgiveres ansvar over for TE med et beløb, der overstiger ansvarsbegrænsningerne. Efter sin ordlyd giver projektansvarsforsikringen således ikke TE grundlag for at kræve betaling af et beløb op til forsikringssummen på 50 mio. kr. uden hensyn til ansvarsbegrænsningerne.

Det er ubestridt, at FS ikke i forbindelse med forsikringstegningen har haft nogen rådgivningsforpligtelse over for TE. Ved vurderingen af, om FS ud fra princippet i aftalelovens § 6, stk. 2, er afskåret fra at gøre ansvarsbegrænsningerne i rådgivningsaftalerne gældende, lægger voldgiftsretten til grund, at TE er en veletableret og stor, professionelt drevet entreprenørvirksomhed, der i forbindelse med tegningen af projektansvarsforsikringen i FS var bistået af sin daværende forsikringsmægler. Voldgiftsretten lægger endvidere til grund, at forskellen mellem den højere forsikringssum og de aftalte ansvarsbegrænsninger kan have betydning bl.a. i forbindelse med dækning af eventuelle krav fra tredjemand, og at det – som forklaret af FS-V1 – ikke er usædvanligt, at der tegnes projektansvarsforsikringer gennem forsikringsmæglere, hvor forsikringssummen er højere end de aftalte ansvarsbegrænsninger. Under de foreliggende omstændigheder, hvor forsikringen er tegnet af en professionelt drevet entreprenørvirksomhed med bistand fra en professionel forsikringsmægler, finder voldgiftsretten, at FS ikke har haft nogen forpligtelse til at afklare TE’s formål med at tegne en højere forsikringssum end den aftalte ansvarsbegrænsning i rådgivningsaftalerne. I stedet har FS været berettiget til at gå ud fra, at dette forhold og betydningen for TE’s dækningsmuligheder var afklaret mellem TE og deres forsikringsmægler. De oplysninger, der foreligger om forløbet i forbindelse med forsikringstegningen eller om præmieberegningen, kan ikke føre til et andet resultat. TE har herefter ikke krav på, at FS’s dækningspligt er uden de ansvarsbegrænsninger, der følger af rådgivningsaftalernes pkt. 11 og 12, og FS frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal TE betale sagsomkostninger til FS til dækning af advokatudgifter inkl. moms, da FS ikke er momsregistreret. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tager voldgiftsretten udgangspunkt i sagens værdi på 30 mio. kr., men tager tillige hensyn til, at sagens omfang i forhold til sagens værdi har været meget begrænset: Sagen er anlagt den 17. juni 2020, skriftvekslingen har bestået af tre processkrifter fra hver part samt påstandsdokumenter, og hovedforhandlingen har haft en varighed på én dag. Efter en samlet vurdering skal TE herefter betale 250.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til FS.
Efter sagens udfald skal TE endvidere betale udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen.