Noget stort er under opsejling! Vores webshop er på vej og bliver snart lanceret!
Få et praksisnært forløb målrettet dig, der arbejder professionelt med byggeri.
AB 18 og ABT 18 bruges ofte som udgangspunkt, men mange kontrakter flytter risikoen gennem fravigelser, særlige bestemmelser og bilag. Nogle fravigelser er nødvendige. Andre opdages først, når ekstraarbejder, forsinkelse, betaling eller mangler bliver aktuelle.
For bygherren handler det om at bruge kontraktændringer målrettet uden at skabe uklare eller uhensigtsmæssige risikoforskydninger. For entreprenøren handler det om at se de bestemmelser, der ændrer kalkulation, tidsplan, dokumentationsbyrde eller retten til betaling.
Det er især varslingskrav, dokumentationsbyrder, betalingsvilkår, modregning, tilbagehold, sikkerhed, dagbod, mellemfrister og begrænsninger i ekstraarbejdskrav, der kan få stor betydning senere. En fravigelse kan se teknisk ud ved kontraktstart, men blive afgørende, når projektet møder virkeligheden.
Fagfrokosten gør kontraktstarten mere konkret ved at se på de bestemmelser, der ofte ændrer parternes position, før de selv opdager det. Målet er at skabe opmærksomhed på de risikoforskydninger, der bør forstås, før kontrakten bliver projektets facitliste.
Partner og Advokat Simon Heising
Vælg den relevante afholdelse ovenfor. Ved betalte kurser gennemfører du tilmeldingen og modtager faktura pr. e-mail.