{"id":2023,"date":"2019-07-11T14:16:23","date_gmt":"2019-07-11T12:16:23","guid":{"rendered":"https:\/\/nexusadvokater.dk\/?p=2023"},"modified":"2019-07-11T14:16:23","modified_gmt":"2019-07-11T12:16:23","slug":"er-et-moderselskab-erstatningsansvarlig-for-krav-der-er-rejst-mod-et-datterselskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/nexusadvokater.wearespace.dk\/nexus-dev\/er-et-moderselskab-erstatningsansvarlig-for-krav-der-er-rejst-mod-et-datterselskab\/","title":{"rendered":"Er et moderselskab erstatningsansvarlig for krav der er rejst mod et datterselskab?"},"content":{"rendered":"

Denne kendelse er afsagt af H\u00f8jesteret medio januar 2018 <\/strong>og vedr\u00f8rer om et moderselskab er ansvarlig i forhold til betaling af krav, der er rettet mod et datterselskab.<\/p>\n

Er ledelse og ejer ansvarlig, s\u00e5fremt selskabet ikke kan betale sine sagsomkostninger i forbindelse med tab af en retssag? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l blev rejst i en sag, hvor et hollandsk datterselskab havde anlagt en retssag mod tre danske myndigheder i forbindelse med et udbud, som selskabet ikke fik tildelt.<\/p>\n

Det blev i sagen gjort g\u00e6ldende, at efter reglerne i hollandsk ret, udgjorde moderselskabet, Van der Boom Holding, ledelsen og ejerskabet af datterselskabet, Nethleas.<\/p>\n

I anledningen af, at Nethleas tabte sagen mod de tre danske myndigheder, blev de p\u00e5lagt at skulle betale sagsomkostningerne. Imidlertid var Nethleas ikke i stand til dette, hvorfor der herefter blev anlagt en ny retssag, der vedr\u00f8rte sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Van der Boom Holding var erstatningsansvarlig for de omhandlende sagsomkostninger.<\/p>\n

I forbindelse med sagen, gjorde Van der Boom Holding g\u00e6ldende, at de hverken baseret p\u00e5 et synspunkt om h\u00e6ftelsesgennembrud, h\u00e6ftelsesansvar eller det generelle erstatningsansvar kunne ifalde en betalingsforpligtelse over for de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

De tre myndigheder gjorde omvendt g\u00e6ldende, at Van der Boom Holding var ansvarsp\u00e5dragende fordi, at de havde taget aktiv del i tredjemands s\u00f8gsm\u00e5l mod de sags\u00f8gte myndigheder, ved at tr\u00e6ffe beslutninger og finansiere dette s\u00f8gsm\u00e5l.<\/p>\n

\u00d8stre Landsret<\/strong><\/p>\n

\u00d8stre Landsret fandt, at Van der Boom Holding var erstatningsansvarlig for betaling af sagsomkostningerne. Retten lagde v\u00e6gt p\u00e5, at Van der Boom Holding som ledelse i Nethleas besluttede at lade Nethleas anl\u00e6gge og gennemf\u00f8re en retssag mod myndighederne under den foruds\u00e6tning, at trejdemand betalte alle omkostnongerne herved, idet Nethleas ikke havde vilje til at h\u00e6fte herfor.<\/p>\n

Retten fandt s\u00e5ledes, at fordi ledelsen i Nethleas, Van der Boom Holding, f\u00f8rte en retssag under den klare foruds\u00e6tning, at denne blev finansieret af tredjemand sammenholdt med en kendskab til Nethleas manglende evne til at kunne betale s\u00e5vel egne som modpartens eventuelle sagsomkostninger, at van der Boom Holding var erstatningsansvarlig for de omkostninger, der p\u00e5l\u00f8b i retssagen fra 2009 og frem.<\/p>\n

H\u00f8jesteret<\/strong><\/p>\n

H\u00f8jesteret lagde i sin dom til grund, at har st\u00e5et klart for selskabets ejer og leder, Van der Boom Holding, at Nethleas ikke kunne betale de omkostninger, der var forbundet med retssagen. Det g\u00e6lder b\u00e5de egne omkostninger og eventuelle sagsomkostninger til modparten.<\/p>\n

H\u00f8jesteret lagde endvidere til grund, at Van der Boom Holding s\u00f8rgede for finansiering af Nethleas\u2019 egne procesomkostninger, men ikke for at sikre mulighed for at betale det meget betydelige sagsomkostningsbel\u00f8b, som Nethleas m\u00e5tte forvente at skulle betale til de sags\u00f8gte myndigheder, hvis selskabet tabte retssagen.<\/p>\n

P\u00e5 den anf\u00f8rte baggrund tiltr\u00e5dte H\u00f8jesteret, at det fra 2009 var ansvarsp\u00e5dragende for Van der Boom Holding at lade Nethleas videref\u00f8re retssagen uden hensyn til Nethleas\u2019 manglende evne til at betale sagsomkostninger til modparten, hvis sagen blev tabt. Van der Boom Holding blev derfor p\u00e5lagt at skulle betale sagsomkostningerne.<\/p>\n

Hvad kan vi l\u00e6re af denne dom?<\/strong><\/p>\n

Det st\u00e5r klart ud fra dommen, at man som leder af et selskab skal vurdere risikoen for tab i forbindelse med finansiering af en retssags omkostninger. Det kan s\u00e5ledes v\u00e6re ansvarsp\u00e5dragende for et selskabs ledelse, hvis man ikke har sikret sig, at selskabet har \u00f8konomisk likviditet til at betale sagsomkostninger, hvis sagen tabes.<\/p>\n

\/Entrepriseadvokat Simon Heising<\/em><\/strong><\/p>\n

Som gengivet i U 2018.1487 H \/ Sag 80\/2017 (1. afd.)<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

-0O0-<\/p>\n

 <\/p>\n

Dom i fuld l\u00e6ngde<\/strong><\/p>\n

Van der Boom Holding B.V. (adv. Christina Steen, Hellerup)<\/em>\u00a0mod\u00a0Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen<\/em>\u00a0og<\/em>\u00a0Forsvarsministeriet (adv. Peter Hedegaard Madsen, Kbh., for alle).<\/em><\/p>\n

\u00d8stre Landsrets dom 14. marts 2017 (3. afd.), B-444-16 [FED2017.16]<\/em><\/strong><\/p>\n

(Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun, Michael de Thurah (kst.)).<\/p>\n

Denne sag, der er anlagt ved K\u00f8benhavns Byret den 28. april 2015, er ved kendelse af 24. februar 2016 henvist til behandling ved \u00d8stre Landsret i medf\u00f8r af\u00a0retsplejelovens \u00a7 226, stk. 1<\/a>.<\/p>\n

Sagen vedr\u00f8rer sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt det hollandske selskab Van der Boom Holding B.V. h\u00e6fter for eller er erstatningsansvarlig for de sagsomkostninger, som dettes datterselskab Nethleas B.V. ved \u00d8stre Landsrets kendelse af 23. oktober 2015 blev d\u00f8mt til at betale Erhvervs- og V\u00e6kstministeriet (nu Erhvervsstyrelsen), Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet i forbindelse med afg\u00f8relsen af en retssag, som Nethleas B.V. havde anlagt mod de n\u00e6vnte myndigheder i anledning af det s\u00e5kaldte SINE-udbud.<\/p>\n

Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet har nedlagt endelig p\u00e5stand om, at Van der Boom Holding B.V. d\u00f8mmes til at betale 25.000 kr. med till\u00e6g af procesrente fra den 7. maj 2015 til betaling sker.<\/p>\n

Van der Boom Holding B.V. har taget bekr\u00e6ftende til genm\u00e6le over for denne p\u00e5stand.<\/p>\n

Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet har endvidere nedlagt endelig principal p\u00e5stand om, at Van der Boom Holding B.V. d\u00f8mmes til at betale 16.454.135,04 kr. med till\u00e6g af procesrente fra den 2. december 2016, subsidi\u00e6rt et af landsretten fastsat mindre bel\u00f8b med till\u00e6g af procesrente fra den 2. december 2016.<\/p>\n

Van der Boom Holding B.V. har nedlagt endelig p\u00e5stand om frifindelse herfor.<\/p>\n

P\u00e5standen om betaling af 16.454.135,04 kr. fremkommer s\u00e5ledes:<\/p>\n

Moderniseringsstyrelsen:<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Sagsomkostninger for \u00d8stre Landsret (ankesagen)<\/td>\nKr.<\/td>\n900.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 900.000 kr. fra 7. nov. 2015 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n77.230,65<\/td>\n<\/tr>\n
Sagsomkostninger for K\u00f8benhavns byret<\/td>\nKr.<\/td>\n6.000.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 6.000.000 kr. fra 19. apr. 2014 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n1.275.975,10<\/td>\n<\/tr>\n
I alt<\/td>\nKr.<\/td>\n8.253.205,75<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Erhvervsstyrelsen:<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Sagsomkostninger for \u00d8stre Landsret (ankesagen)<\/td>\nKr.<\/td>\n450.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 450.000 kr. fra 7. nov. 2015 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n38.615,32<\/td>\n<\/tr>\n
Sagsomkostninger for K\u00f8benhavns byret<\/td>\nKr.<\/td>\n3.000.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 3.000.000 kr. fra 19. apr. 2014 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n637.987,55<\/td>\n<\/tr>\n
I alt<\/td>\nKr.<\/td>\n4.126.602,87<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Forsvarsministeriet:<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Sagsomkostninger for \u00d8stre Landsret (ankesagen)<\/td>\nKr.<\/td>\n450.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 450.000 kr. fra 7. nov. 2015 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n38.615,32<\/td>\n<\/tr>\n
Sagsomkostninger for K\u00f8benhavns byret<\/td>\nKr.<\/td>\n3.000.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Procesrente af 3.000.000 kr. fra 19. apr. 2014 – 1. dec. 2016<\/td>\nKr.<\/td>\n637.987,55<\/td>\n<\/tr>\n
I alt<\/td>\nKr.<\/td>\n4.126.602,87<\/td>\n<\/tr>\n
Sagsomkostninger i alt:<\/td>\nKr.<\/td>\n16.506.411,49<\/td>\n<\/tr>\n
Fratrukket de sags\u00f8gte myndigheders p\u00e5stand om betaling af 25.000 kr., der vedr\u00f8rer delvise advokatomkostninger i ankesagen<\/td>\nKr.<\/td>\n25.000,00<\/td>\n<\/tr>\n
Fratrukket delvis d\u00e6kning af det id\u00f8mte sagsomkostningsbel\u00f8b inddrevet ved individualforf\u00f8lgning mod Nethleas B.V.<\/td>\nKr.<\/td>\n27.276,45<\/td>\n<\/tr>\n
De sags\u00f8gte myndigheders samlede tab<\/td>\nKr.<\/td>\n16.454.135,04<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Pr\u00e6sentation af Van der Boom Holding B.V. og Nethlaes B.V.<\/em><\/p>\n

Van der Boom Holding B.V. (Van der Boom Holding) er et hollandsk holdingselskab stiftet i 1976. Selskabets bestyrelse udg\u00f8res af A (A), som ogs\u00e5 er eneste direkt\u00f8r i selskabet.<\/p>\n

Van der Boom Holding er eneaktion\u00e6r i sine to hollandske datterselskaber, Nethleas B.V. (Nethleas) og Rohill B.V. Rohill B.V. er eneaktion\u00e6r i selskaberne Rohill Engineering B.V. og Rohill Technologies B.V. Det er ubestridt, at selskabet Van der Boom Holding efter reglerne i hollandsk ret udg\u00f8r bestyrelsen i Nethleas. Van der Boom Holding udgjorde tillige ledelsen i Nethleas.<\/p>\n

Sagsfremstilling<\/em><\/p>\n

Den 6. juli 2006 indgav Nethleas klage til Klagen\u00e6vnet for Udbud over \u00d8konomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) med p\u00e5stand om, at klagen\u00e6vnet skulle annullere \u00d8konomistyrelsens udbud, iv\u00e6rksat ved udbudsbekendtg\u00f8relse af 8. juni 2006 (SINE-udbuddet), og beslutning om pr\u00e6kvalificering af tre virksomheder. Nethleas gjorde g\u00e6ldende blandt andet, at SINE-udbuddet var i strid med\u00a0udbudsdirektivets<\/a>ligebehandlingsprincip og reglerne for valg af udbudsprocedure. Ved kendelse af 8. december 2006 tog Klagen\u00e6vnet for Udbud ikke klagen til f\u00f8lge.<\/p>\n

Den 1. februar 2007 anlagde Nethleas sag ved K\u00f8benhavns Byret (BS 29C-898\/2007) mod \u00d8konomistyrelsen med p\u00e5stand om annullation af SINE-udbuddet. Samtidig anmodede Nethleas om, at sagsanl\u00e6gget tillagdes ops\u00e6ttende virkning. Ved processkrift af 8. september2008 inddrog Nethleas Forsvarsministeriet og IT- og Telestyrelsen (opgaver senere overf\u00f8rt til blandt andet Erhvervsstyrelsen) som medsags\u00f8gte i sagen.<\/p>\n

Ved kendelse af 18. december 2009 afslog K\u00f8benhavns Byret at till\u00e6gge sagsanl\u00e6gget ops\u00e6ttende virkning. Af retsbogen for den 18. december 2009 fremg\u00e5r, at Nethleas nu havde nedlagt p\u00e5stand om, at \u00d8konomistyrelsen skulle annullere kontrakten indg\u00e5et den 29. juni 2007 med Dansk Beredskabskommunikation A\/S, og at \u00d8konomistyrelsen principalt skulle annullere det gennemf\u00f8rte udbud, subsidi\u00e6rt annullere beslutningen om at tildele kontrakten til Dansk Beredskabskommunikation A\/S, samt p\u00e5stand om, at \u00d8konomistyrelsen, IT- og Telestyrelsen og Forsvarsministeriet skulle betale en erstatning p\u00e5 principalt 409.218.750 kr.<\/p>\n

I forbindelse med gennemf\u00f8relsen af hovedforhandlingen ved byretten, som fandt sted i februar 2013, skrev Kammeradvokaten som advokat for de sags\u00f8gte myndigheder den 13. februar 2013 til Nethleas’ advokat, advokatfirmaet Plesner, blandt andet:<\/p>\n

\u00bbI ovenn\u00e6vnte sag afgav sags\u00f8gerens partsrepr\u00e6sentant, B, i g\u00e5r forklaring i K\u00f8benhavns Byret.<\/p>\n

Af forklaringen fremgik blandt andet, at der ikke er forretningsm\u00e6ssige aktiviteter i selskabet Nethleas B.V., at selskabet har v\u00e6ret underskudsgivende siden 2009, og at han ikke var bekendt med, hvorvidt selskabet har positiv egenkapital. Forklaringen indikerede, at den verserende retssag er den eneste igangv\u00e6rende aktivitet i selskabet.<\/p>\n

Ovenn\u00e6vnte forhold giver anledning til bekymring hos de sags\u00f8gte myndigheder, idet det m\u00e5 formodes, at selskabet som f\u00f8lge heraf ikke ville kunne betale eventuelle sagsomkostninger, som virksomheden m\u00e5tte blive p\u00e5lagt at betale til de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

Jeg tillader mig at formode, at De som advokat for selskabet i den verserede retssag er bekendt med og har forudset dette, og at De har sikret Dem, at selskabet vil blive tilf\u00f8rt de forn\u00f8dne midler, hvorved selskabet vil v\u00e6re i stand til at honorere et eventuelt krav om betaling af sagsomkostninger.\u00ab<\/p>\n

Af Nethleas’ omkostningsopg\u00f8relse af 18. februar 2013 til K\u00f8benhavns Byret vedr\u00f8rende den verserende sag, underskrevet af advokat Camilla Bonde, advokatfirmaet Plesner, fremg\u00e5r, at Nethleas’ samlede sagsomkostninger udgjorde 3.715.295,25 kr. Af opg\u00f8relsen fremg\u00e5r blandt andet:<\/p>\n

\u00bbAdvokatsal\u00e6rer – Plesner samt Kyed & Jyb\u00e6k<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
2009<\/td>\n546.750,00 kr.<\/td>\n<\/tr>\n
2010<\/td>\n805.860,00 kr.<\/td>\n<\/tr>\n
2011<\/td>\n258.532,13 kr.<\/td>\n<\/tr>\n
2012<\/td>\n1.296.058,20 kr.<\/td>\n<\/tr>\n
2013 til retssagens afslutning (ansl\u00e5et)<\/td>\n500.000,00 kr.<\/td>\n<\/tr>\n
Advokatsal\u00e6rer i alt ekskl. moms<\/td>\n3.407.200,33 kr.\u00ab<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Med henvisning til Kammeradvokatens brev af 13. februar 2013 svarede advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen, advokatfirmaet Plesner, ved brev af 21. februar 2013 blandt andet:<\/p>\n

\u00bbJeg er naturligvis opm\u00e6rksom p\u00e5, at der ikke har v\u00e6ret forretningsm\u00e6ssige aktiviteter i Nethleas B.V. siden april 2009, hvor selskabets kontrakt med Gentofte Kommune oph\u00f8rte. Dette skyldes som bekendt gennemf\u00f8relsen af tvangstilslutningslovens vedtagelse og ikrafttr\u00e6den i juni 2007. I april 2009 var den igangv\u00e6rende retssag allerede anlagt og under forberedelse.<\/p>\n

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg har r\u00e5dgivet Nethleas B.V. om retsplejelovens regler om sagsomkostninger i det tilf\u00e6lde, at Nethleas B.V. m\u00e5tte tabe den igangv\u00e6rende retssag, ligesom jeg har r\u00e5dgivet Nethleas B.V. om, at retsplejeloven ikke indeholder hjemmel til at kr\u00e6ve sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger for en hollandsk part.<\/p>\n

Ledelsen i Nethleas B.V. har efter retspraksis ikke en s\u00e6dvanlig forpligtelse til at sikre sig, at en p\u00e5 tidspunktet for oph\u00f8ret af den forretningsm\u00e6ssige aktivitet allerede anlagt retssag standses som f\u00f8lge af, at ledelsen p\u00e5 dette tidspunkt m\u00e5tte komme i tvivl om, hvorvidt selskabet vil kunne betale sagsomkostninger til modparten i tilf\u00e6lde af, at retssagen m\u00e5tte blive tabt.\u00ab<\/p>\n

Ved dom af 13. maj 2013 (gengivet i\u00a0U.2015.1586<\/a>\u00a0H) frifandt \u00d8stre Landsret myndighederne i Damm-sagen, der ogs\u00e5 vedr\u00f8rte sp\u00f8rgsm\u00e5l om blandt andet lovligheden af SINE-udbuddet, herunder om udbuddet var i strid med\u00a0udbudsdirektivets<\/a>ligebehandlingsprincip og reglerne for valg af udbudsprocedure. I den anledning skrev Kammeradvokaten den 28. maj 2013 til advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen, advokatfirmaet Plesner, blandt andet:<\/p>\n

\u00bb\u2026<\/p>\n

Beslutningen om at videref\u00f8re Nethleas-sagen m\u00e5 for mig at se forventes at f\u00e5 omkostningsm\u00e6ssige konsekvenser.<\/p>\n

Ved fasts\u00e6ttelsen af sagsomkostninger har landsretten i Damm-sagen lagt v\u00e6gt p\u00e5 sagsgenstanden samt sagens omfang og karakter og p\u00e5 denne baggrund tilkendt staten 10 mio. kr. I lyset af landsrettens pr\u00e6misser m\u00e5 det forventes, at byretten i Nethleas-sagen, der ang\u00e5r en betydeligt st\u00f8rre sagsgenstand, vil tilkende staten mere end 10 mio. kr. i sagsomkostninger.<\/p>\n

De har i brev af 21. februar 2013 oplyst, at De er bekendt med, at der ikke har v\u00e6ret forretningsm\u00e6ssige aktiviteter i Nethleas siden april 2009, og at De har r\u00e5dgivet Nethleas om retsplejelovens regler om sagsomkostninger.<\/p>\n

Jeg forst\u00e5r Deres brev s\u00e5ledes, at Nethleas ikke selv kan forventes at ville kunne honorere et krav p\u00e5 betaling af sagsomkostninger i en st\u00f8rrelsesorden somangivet ovenfor, og at dette har st\u00e5et klart for Rohill-koncernen siden sagens anl\u00e6g.<\/p>\n

Sammenholdt med forklaringen fra partsrepr\u00e6sentanten B, der er ansat hos Rohill og ikke Nethleas, forekommer det at v\u00e6re en n\u00e6rliggende mulighed, at Nethleas hverken har haft ledelsesm\u00e6ssige eller \u00f8konomiske ressourcer til selv at f\u00f8re retssagen, og at denne derfor reelt f\u00f8res og finansieres af Rohill Engineering eller et andet selskab i Rohill-koncernen, som derfor er den reelle sags\u00f8ger.<\/p>\n

Under hensyn til vores tidligere korrespondance finder jeg det mest korrekt at meddele, at s\u00e5fremt Nethleas m\u00e5tte vise sig ikke at have vilje eller evne til at betale eventuelle p\u00e5lagte sagsomkostninger, forbeholder jeg mig at kr\u00e6ve bel\u00f8bet betalt hos den reelle sags\u00f8ger. Det vil i givet fald ske ved et s\u00f8gsm\u00e5l ved en dansk domstol mod et selskab i Rohill-koncernen.\u00ab<\/p>\n

Den 31. januar 2014 afsagde K\u00f8benhavns Byret deldom i sagen mellem Nethleas og de sags\u00f8gte myndigheder (BS 29C-898\/2007) vedr\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt betingelserne for at p\u00e5l\u00e6gge de sags\u00f8gte myndigheder erstatningsansvar var opfyldt. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om erstatningskravets st\u00f8rrelse var ved byrettens kendelse af 22. juni 2011 blevet udskudt til senere behandling. Af deldommen fremg\u00e5r blandt andet:<\/p>\n

\u00bb1. De sags\u00f8gtes p\u00e5stand om, at sags\u00f8ger ikke er rette sags\u00f8ger:<\/em><\/p>\n

De sags\u00f8gte har gjort g\u00e6ldende, at sags\u00f8ger ikke er rette sags\u00f8ger. De sags\u00f8gte har dog ikke \u00f8nsket at p\u00e5st\u00e5 sagen afvist under henvisning hertil, idet de sags\u00f8gte \u00f8nsker en afg\u00f8relse om sagens materielle indhold. De sags\u00f8gte har bl.a. gjort g\u00e6ldende, at det reelt er Rohill-koncernen, som st\u00e5r bag s\u00f8gsm\u00e5let i denne sag, og at sags\u00f8ger, der if\u00f8lge Bs forklaring er et selskab uden aktiviteter, alene er oprettet\/opretholdt med det form\u00e5l at f\u00f8re proces.<\/p>\n

Sags\u00f8ger har gjort g\u00e6ldende, at det stedse har v\u00e6ret sags\u00f8ger, der agerede p\u00e5 et dansk marked og bl.a. indgik i et kontraktsforhold med Gentofte Kommune, samt at det i givet fald ville have v\u00e6ret sags\u00f8ger, der ville afgive bud p\u00e5 den udbudte kontrakt om tilslutning og brug af et landsd\u00e6kkende radiobaseret telekommunikationsnet. Dette underbygges af, at det var sags\u00f8ger, der korresponderede med \u00d8konomistyrelsen [\u2026][og] Moderniseringsstyrelsen, og at det var sags\u00f8ger, der indgav klage til Klagen\u00e6vnet for Udbud.<\/p>\n

Retten finder ikke tilstr\u00e6kkelige holdepunkter for at antage, at sags\u00f8ger ikke er rette sags\u00f8ger. Retten finder s\u00e5ledes ikke, at det forhold, at der p.t. ikke er aktiviteter i sags\u00f8ger, der er et hollandsk selskab, i sig selv indeb\u00e6rer, at selskabet ikke kan v\u00e6re sags\u00f8ger i denne sag.<\/p>\n

Retten finder endvidere, at sags\u00f8ger har godtgjort, at det er sags\u00f8ger, som har ageret p\u00e5 det danske marked, og at det ville have v\u00e6ret sags\u00f8ger, som afgav bud.<\/p>\n

De sags\u00f8gtes p\u00e5stand om afvisning tages derfor ikke til f\u00f8lge.\u00ab<\/p>\n

Ved deldommen blev de sags\u00f8gte myndigheder i det hele frifundet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om sagsomkostninger blev udskilt til senere behandling.<\/p>\n

Ved ankest\u00e6vning af 20. februar 2014 ankede Nethleas byrettens deldom.<\/p>\n

Ved kendelse af 4. april 2014 bestemte K\u00f8benhavns Byret, at Nethleas i sagsomkostninger skulle betale 8.855.757,28 kr. til Moderniseringsstyrelsen, 4.480.757,28 kr. til Erhvervs- og V\u00e6kstministeriet og 4.480.757,28 kr. til Forsvarsministeriet. Kendelsen blev af Nethleas k\u00e6ret til \u00d8stre Landsret.<\/p>\n

Under forberedelsen af ankesagen ved \u00d8stre Landsret anf\u00f8rte Kammeradvokaten i processkrift af 2. marts 2015 blandt andet:<\/p>\n

\u00bbMed H\u00f8jesterets dom [i Damm-sagen] og landsrettens dom [af 9. maj 2014] i Cassidian-sagen foreligger der nu i alt tre domme, der tilsides\u00e6tter langt st\u00f8rstedelen af de anbringender, som henholdsvis Damm, Cassidian og Nethleas har gjort g\u00e6ldende i de tre sager mod de indst\u00e6vnte myndigheder.<\/p>\n

\u2026<\/p>\n

Det eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l, som er indeholdt i Nethleas-sagen og den indankede dom, men som ikke er afgjort i Cassidian-sagen og\/eller Damm-dommen, er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Moderniseringsstyrelsen skulle have handlet i strid med h\u00e5ndh\u00e6velsesdirektivet i forbindelse med underskrivelsen af SINE-kontrakten [\u2026].<\/p>\n

Det er imidlertid ogs\u00e5 under ankesagen ubestridt, at kontrakten f\u00f8rst blev underskrevet efter udl\u00f8bet af standstill-perioden p\u00e5 10 dage, hvorfor sp\u00f8rgsm\u00e5let reelt er uden relevans for sagens afg\u00f8relse. Under alle omst\u00e6ndigheder kan dette helt perifere sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke b\u00e6re en ankesag i sig selv.<\/p>\n

\u2026<\/p>\n

En videref\u00f8relse af ankesagen vil herefter have karakter af \u00e5benbart un\u00f8dig procesf\u00f8relse. En s\u00e5dan videref\u00f8relse vil efter de indst\u00e6vnte myndigheders opfattelse skulle have omkostningsm\u00e6ssig betydning og den vil kunne udl\u00f8se erstatningskrav, s\u00e5fremt de indst\u00e6vnte myndigheder ikke fuldt ud f\u00e5r erstattet omkostningerne forbundet med sagens f\u00f8relse.<\/p>\n

[Nethleas] er efter det oplyste et selskab uden aktiviteter eller \u00f8konomiske midler, og det m\u00e5 anses for udelukket at selskabet kan videref\u00f8re sagen uden fors\u00e6tligt at p\u00e5f\u00f8re de indst\u00e6vnte myndigheder et betydeligt tab henset til de allerede tilkendte omkostninger p\u00e5 knap kr. 18 mio., hvortil kommer l\u00f8bende procesrente beregnet heraf.<\/p>\n

[Nethleas]\u00a0opfordres<\/em>\u00a0p\u00e5 denne baggrund til at h\u00e6ve anken straks.<\/p>\n

De indst\u00e6vnte myndigheder forbeholder sig ethvert retsskridt mod beslutningstagerne bag en beslutning om at videref\u00f8re sagen, uanset deres tilknytning til [Nethleas] og hvorvidt disse m\u00e5tte v\u00e6re repr\u00e6sentanter fra ledelsen i Nethleas eller repr\u00e6sentanter fra ledelsen i koncernforbundne selskaber.\u00ab<\/p>\n

Ved mail af 22. marts 2015 til B meddelte advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen, advokatfirmaet Plesner, at man udtr\u00e5dte som advokat for Nethleas under ankesagen. Som begrundelse for beslutningen anf\u00f8res i mailen:<\/p>\n

\u00bbThe threat from Legal Adviser to the Government to hold Plesner personally liable for the legal costs awarded to the Danish Government in the City Court as well as legal costs for the proceedings in the High Court in case Nethleas B.V. is not able to pay these legal costs forces us to ask Rohill for a letter of indemnification which we understand Rohill is not willing to issue.\u00ab<\/p>\n

Ved mail af 31. marts 2015 til \u00d8stre Landsret meddelte advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen, advokatfirmaet Plesner, at man udtr\u00e5dte af sagen som advokat for Nethleas. Af mailen fremg\u00e5r blandt andet:<\/p>\n

\u00bbI konsekvens af dette og som f\u00f8lge af sagens kompleksitet s\u00f8ger Nethleas nu et andet advokatfirma til at repr\u00e6sentere sig under ankesagen i stedet for Plesner. Den mulige overdragelse af sagen til et andet advokatfirma er blevet mere kompleks og vanskeliggjort af Kammeradvokatens udtalelse og trussel indeholdt i \u00bbProcesskrift [\u2026] af 2. marts 2015\u00ab, hvor det angives af Kammeradvokaten, at \u00bbde indst\u00e6vnte myndigheder forbeholder sig ethvert retsskridt mod beslutningstagerne bag en beslutning om at videref\u00f8re sagen, uanset deres tilknytning til [Nethleas] og hvorvidt disse m\u00e5tte v\u00e6re repr\u00e6sentanter fra ledelsen i Nethleas eller repr\u00e6sentanter fra ledelsen i koncernforbundne selskaber\u00ab, selv om denne udtalelse alene kan v\u00e6re m\u00f8ntet p\u00e5 den situation, hvor Nethleas m\u00e5tte tabe sagen og m\u00e5ske m\u00e5ske ikke m\u00e5tte kunne betale (fuldt eller delvist) eventuelle af retten p\u00e5lagte sagsomkostninger.<\/p>\n

Selv om Plesner og Nethleas i det hele er uenige med Kammeradvokaten, vil en truende udtalelse som Kammeradvokatens udtalelse tvinge ethvert advokatfirma (inkl. Plesner) til at overveje meget seri\u00f8st, om man m\u00e5tte p\u00e5drage sig en risiko for at videref\u00f8re ankesagen, og dette g\u00e6lder p\u00e5 samme m\u00e5de ogs\u00e5 for de advokatfirmaer, som potentielt m\u00e5tte overveje at videref\u00f8re sagen. Disse advokatfirmaer er p.t. ved at checke deres mulige risiko i s\u00e5 henseende med deres ansvarsforsikringsselskaber for denne trussel.\u00ab<\/p>\n

Den 28. april 2015 anlagde Van der Boom Holding n\u00e6rv\u00e6rende sag med p\u00e5stand om, at Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet skulle anerkende, at Van der Boom Holding ikke var erstatningsansvarlig for sagsomkostninger ved den fremadrettede proces i forbindelse med ankesagen mellem Nethleas og de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

Ved mail af 22. maj 2015 fra B til \u00d8stre Landsret h\u00e6vede Nethleas ankesagen, idet Nethleas ikke inden for den fastsatte frist kunne finde en advokat, der kunne indtr\u00e6de i sagen.<\/p>\n

Ved brev af 15. juli 2015 meddelte Van der Boom Holding K\u00f8benhavns Byret, at man i n\u00e6rv\u00e6rende sag tog bekr\u00e6ftende til genm\u00e6le over for en af de sags\u00f8gte myndigheder nedlagt p\u00e5stand om betaling af 25.000 kr. og h\u00e6vede sagen.<\/p>\n

Ved processkift af 18. august 2015 nedlagde de sags\u00f8gte myndigheder imidlertid selvst\u00e6ndig p\u00e5stand om, at Van der Boom Holding skulle anerkende at v\u00e6re erstatningsansvarlig for det tab, som de sags\u00f8gte myndigheder m\u00e5tte lide i tilf\u00e6lde af, at Nethleas ikke betalte de sagsomkostninger, som de sags\u00f8gte myndigheder m\u00e5tte blive tilkendt i anledning af byretssagen og den nu h\u00e6vede ankesag.<\/p>\n

Ved mail af 21. september 2015 til \u00d8stre Landsret sendte B p\u00e5 vegne af Nethleas bem\u00e6rkninger til brug for landsrettens behandling af k\u00e6resagen vedr\u00f8rende byrettens kendelse af 4. april 2014 om sagsomkostninger for byretten og fasts\u00e6ttelse af sagsomkostninger for landsretten i ankesagen. Af mailen fremg\u00e5r blandt andet:<\/p>\n

\u00bbNethleas sees the cost as put forward purely based on and inspired by the strategy of the legal advisor in order to try to force Nethleas out of a court case and with the intention to disrupt a full, fair process about the factual situation, issues and the historic facts. Due to the fact that Nethleas has lost all their business in Denmark it is very clear that the financial position of Nethleas was depending on external financing in order to get a fair judgment in case of the tender and its position.<\/p>\n

\u2026<\/p>\n

The cost received by Plesner for hand[l]ing the Nethleas case in the district court was about 230.000 euro which was for them the payment overall for the Nethleas case. Who has financed this payment is considered confidential, but we think the court is free to ask here the law firm from whom they received this 230.000 euro.<\/p>\n

Neither Van der Boom Holding nor Nethleas itself was interested to finance this case due to its doubt to get a fair legal position against the Danish state. This especially as the state advocate was responsible to make the tender, was responsible for the whole decision in the choice of winner, was responsible to handle all courtcases, as well as the irregular process at the complaint board.\u00ab<\/p>\n

\u00d8stre Landsret traf ved kendelse af 23. oktober 2015 (B-527-14 og B-1264-14) afg\u00f8relse om, at Nethleas skulle betale sagsomkostninger for byretten med 6.000.000 kr. til Moderniseringsstyrelsen, 3.000.000 kr. til Erhvervs- og V\u00e6kstministeriet og 3.000.000 kr. til Forsvarsministeriet. I sagsomkostninger for landsretten blev Nethleas p\u00e5lagt at betale 900.000 kr. til Moderniseringsstyrelsen, 450.000 kr. til Erhvervs- og V\u00e6kstministeriet og 450.000 kr. til Forsvarsministeriet. Det fremg\u00e5r af kendelsen, at sagens v\u00e6rdi var opgjort til 559 mio. kr. p\u00e5 grundlag af Nethleas’ tabsopg\u00f8relse.<\/p>\n

Ved brev af 16. november 2015 til Kammeradvokaten skrev Nethleas’ hollandske advokat blandt andet:<\/p>\n

\u00bbFurther, if Nethleas B.V. irrevocably would have to pay the amount of DKK 15,331,388.21, as requested by you in your letter of 9 November 2015, I hereby inform you that Nethleas B.V. would not be able to pay this amount. As you know Nethleas B.V. has not been able to further develop its business in Denmark due to your clients’ behavior.\u00ab<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder indgav herefter den 23. december 2015 konkursbeg\u00e6ring mod Nethleas ved en hollandsk domstol. Ved kendelse af 19. februar 2016 afviste den hollandske appeldomstol i Arnhem-Leeuwarden konkursbeg\u00e6ringen. De sags\u00f8gte myndigheder opn\u00e5ede herefter ved individualforf\u00f8lgning mod Nethleas d\u00e6kning for 3.666,19 euro (svarende til 27.276,45 kr.).<\/p>\n

Om Nethleas’ regnskabsm\u00e6ssige og \u00f8konomiske forhold fremg\u00e5r af Nethleas’ \u00e5rsrapporter for regnskabs\u00e5rene 2007-2013 blandt andet:<\/p>\n\n\n\n\n\n
<\/td>\n2007<\/td>\n2008<\/td>\n2009<\/td>\n2010<\/td>\n2011<\/td>\n2012<\/td>\n2013<\/td>\n<\/tr>\n
Egenkapital: (i euro)<\/td>\n61.010<\/td>\n18.000<\/td>\n-107<\/td>\n2.733<\/td>\n2.348<\/td>\n1.840<\/td>\n1.760<\/td>\n<\/tr>\n
Likviditet: (i euro)<\/td>\n50.766<\/td>\n8.914<\/td>\n19.291<\/td>\n3.789<\/td>\n2.224<\/td>\n1.609<\/td>\n1.499<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af \u00e5rsrapporterne fremg\u00e5r endvidere, at Nethleas sammen med Van der Boom Holding, Rohill Engineering B.V. og Rohill Technologies B.V. udgjorde en skattem\u00e6ssig enhed for selskabsskatter og oms\u00e6tningsafgifter, s\u00e5ledes at Van der Boom Holding h\u00e6ftede solidarisk for selskabsskatter og oms\u00e6tningsafgifter, som skulle betales af den skattem\u00e6ssige enhed. Det fremg\u00e5r endvidere af \u00e5rsrapporterne, at de finansielle oplysninger for Nethleas var medtaget i det konsoliderede \u00e5rsregnskab for Van der Boom Holding. Endelig fremg\u00e5r det af alle \u00e5rsrapporterne for 2007-2013, at der ikke var ansatte eller \u00bbingen ansatte p\u00e5 grundlag af fuld besk\u00e6ftigelse\u00ab i Nethleas.<\/p>\n

Det er ubestridt, at en eventuel erstatning i Nethleas-sagen ikke fremg\u00e5r af Nethleas’ \u00e5rsrapporter. I en erkl\u00e6ring af 15. december 2016 fra Nethleas’ hollandske revisor, revisionsfirmaet BDO, er herom anf\u00f8rt blandt andet:<\/p>\n

\u00bbI henhold til det hollandske direktiv for opstilling af \u00e5rsberetninger [\u2026] skal aktiver indg\u00e5 i balancen, hvis det er sandsynligt, at fremtidige \u00f8konomiske fordele helt eller delvist tilg\u00e5r den juridiske person. Aktiver, som ikke lever op hertil, skal ikke indg\u00e5 i balancen. Idet der i henhold til Nethleas B.V.’s direktion aldrig har v\u00e6ret tale om et konkret erstatningskrav i retssagen mod den danske stat, er der aldrig indg\u00e5et en erstatning i Nethleas B.V.’s regnskab.\u00ab<\/p>\n

Af \u00e5rsrapporten 2013 for Van der Boom Holding fremg\u00e5r af den konsoliderede balance pr. 31. december 2013 for Rohill-koncernen, at egenkapitalen var p\u00e5 9.752.333 euro, og at de likvide midler udgjorde 6.632.205 euro. Endvidere fremg\u00e5r, at Van der Boom Holding sammen med Nethleas udgjorde en skattem\u00e6ssig enhed til selskabsbeskatning, og at hver af selskaberne h\u00e6ftede solidarisk for den samlede skatteg\u00e6ld for den skattem\u00e6ssige enhed. Endelig fremg\u00e5r af \u00e5rsrapporten, at direktionen foreslog at udbetale overskuddet for 2013 p\u00e5 3.548.921 euro som aktieudbytte.<\/p>\n

Forklaringer<\/em><\/p>\n

Der er afgivet forklaringer af A, B, Camilla Bonde, Jens M\u00f8ller og S\u00f8ren Stenderup Jensen.<\/p>\n

A<\/em>\u00a0har forklaret blandt andet, at han er grundl\u00e6gger og leder af Rohill-koncernen. Virksomheden har eksisteret i 44 \u00e5r og besk\u00e6ftiger sig med tr\u00e5dl\u00f8s, missionskritisk infrastruktur. Hans prim\u00e6re ansvarsomr\u00e5der er salg og strategi. Han har s\u00e5ledes ansvaret for strategien i selskaberne Van der Boom Holding, Nethleas og Rohill. Han har alene en forretningsm\u00e6ssig viden. I juridiske og regnskabsm\u00e6ssige forhold bruger de sagkyndig bistand. Nethleas startede i midten af 80’erne som leasingselskab. I denne periode var der tale om driftsm\u00e6ssig leasing. I starten var der to ansatte i Nethleas, som ogs\u00e5 havde eget kontor. Det udstyr, som kunderne leasede af Nethleas, blev produceret af andre selskaber i Rohill-koncernen. P\u00e5 et tidspunkt solgte Nethleas ogs\u00e5 mobiltelefoner. Denne del af virksomheden blev solgt fra i midten af 90’erne. Man fokuserede herefter p\u00e5 TETRA-systemer, hvor man havde en s\u00e6rlig ekspertise.<\/p>\n

Nethleas havde p\u00e5 det danske marked aftaler med taxabranchen og lufthavnen. De danske myndigheder havde imidlertid indg\u00e5et en licensaftale med Motorola vedr\u00f8rende det frekvensomr\u00e5de, der skulle anvendes inden for n\u00f8dberedskabet. Der var en lille resterende del af frekvensb\u00e5ndet, som Nethleas og andre kunne benytte til deres ydelser. Flere kommuner var interesserede i at lease TETRA-systemer af Nethleas til brug forkommunernes lokale beredskab. Der var tale om ca. 25 kommuner, som viste interesse. Et af Rohill-selskaberne leverede selve systemet, mens terminalerne blev leveret af en ekstern virksomhed. Nethleas stod for leasing heraf og finansiering af den samlede pakke til kunden. Nethleas l\u00e5nte i forn\u00f8dent omfang penge af moderselskabet Van der Boom Holding, eller man fik finansieret det via en bank. Selve tilladelsen til at bruge det p\u00e5g\u00e6ldende frekvensomr\u00e5de blev givet til den enkelte kommune. Der var ingen ansatte i Nethleas, da aftalen med Gentofte Kommune blev indg\u00e5et, og der blev heller ikke ansat nogen efterf\u00f8lgende. Der kunne blive tale om ans\u00e6ttelser, hvis opgaverne var blevet udbygget. Det arbejde, der blev udf\u00f8rt af Nethleas, var alene administration. B var involveret i indg\u00e5elsen af aftalen med Gentofte Kommune.<\/p>\n

Det var advokatfirmaet Kyed & Jyb\u00e6k, der i 2006 r\u00e5dgav Nethleas om at indgive klage til Klagen\u00e6vnet for Udbud i anledning af SINE-udbuddet. Nethleas havde ikke mulighed for at kvalificere sig til at deltage i udbuddet, fordi man ikke r\u00e5dede over de p\u00e5kr\u00e6vede frekvensomr\u00e5der, som Motorola tidligere havde f\u00e5et licens p\u00e5. Det var hans opfattelse, at man fra myndighedernes side havde tilrettelagt udbuddet s\u00e5ledes, at alene Motorola kunne vinde, idet Motorola havde licensaftale p\u00e5 de frekvenser, der skulle bruges. Det var advokat Camilla Bonde, der forestod r\u00e5dgivningen og h\u00e5ndterede klagesagen. Det var hendes opfattelse, at SINE-udbuddet var i strid med EU-udbudsreglerne. Udgifterne til klagesagen var p\u00e5 ca. 35.000 euro. De betalte halvdelen af bel\u00f8bet og et dansk selskab, Frogne, betalte den anden halvdel. Han traf alle ledelsesm\u00e6ssige og strategiske beslutninger i koncernen, og derfor var det ogs\u00e5 i sidste ende ham, der traf beslutningen om at klage til Klagen\u00e6vnet for Udbud, men det skete efter r\u00e5dgivning fra deres advokat.<\/p>\n

Da advokat Camilla Bonde skiftede fra Kyed & Jyb\u00e6k til advokatfirmaet Plesner, tog hun Nethleas-sagen med sig, da Plesner gerne ville have sagen. Plesner mente, at det var en god sag. Det var alles opfattelse. P\u00e5 et tidspunkt skrev Plesner til dem, at de syntes, at sagen var god, men at de ikke l\u00e6ngere \u00f8nskede at repr\u00e6sentere Nethleas. Hverken Nethleas eller andre selskaber i Rohill-koncernen har betalt noget i forbindelse med retssagen, hverken for byret eller landsret. Han ved ikke, hvor meget der i alt er blevet betalt til advokaterne for at f\u00f8re sagen, eller hvem der betalte. De fik p\u00e5 et tidspunkt at vide, at retssagen i v\u00e6rste fald ville kunne komme til at koste 150.000 euro. Han mener, det var Camilla Bonde, der oplyste dette. De afsatte ikke 150.000 euro.<\/p>\n

Efter afg\u00f8relsen i klagesagen fortalte advokatfirmaet Plesner, at sagen kunne indbringes for domstolene. Hertil svarede han, at det kunne virksomheden ikke, og at Nethleas og Van der Boom Holding kun var interesseret i netv\u00e6rksdelen. Advokatfirmaet Plesner spurgte, om de m\u00e5tte h\u00e5ndtere sagen for Nethleas. Advokatfirmaet sagde tillige, at de kunne arrangere finansiering. Det var Plesner, der traf beslutningen om at anl\u00e6gge et civilt s\u00f8gsm\u00e5l, og st\u00e6vningen blev indgivet efter beslutning fra Plesner. Han blev informeret om sagsanl\u00e6gget og reagerede ikke herp\u00e5. Han accepterede, at advokatfirmaet k\u00f8rte sagen for Nethleas, n\u00e5r de selv kunne finde finansieringen. Hverken han eller B traf nogen beslutning om sagsanl\u00e6g eller andre beslutninger under retssagen. Han bad B om p\u00e5 hans vegne at h\u00e5ndtere de informationer, som Plesner skulle bruge i forbindelse med sagen. Plesner havde hele ansvaret for sagen og traf alle beslutninger vedr\u00f8rende denne, ogs\u00e5 ang\u00e5ende hvilke p\u00e5stande der skulle nedl\u00e6gges. Han modtog ikke noget p\u00e5 skrift fra advokaterne til godkendelse vedr\u00f8rende sagen, men blev holdt orienteret. Hverken Van der Boom Holding eller Nethleas havde mulighed for at f\u00f8re en s\u00e5dan retssag og ville ikke p\u00e5tage sig den \u00f8konomiske risiko herfor. I forbindelse med at retssagen blev iv\u00e6rksat, dr\u00f8ftede han sagen med nogle af de andre i branchen. Det var Frogne, Sepura, Airbus og Aplus. Han var bekendt med, at B afgav vidneforklaring under sagen for byretten. Han kan ikke huske, hvorn\u00e5r Plesner oplyste ham om, at der var tredjemands finansiering. Han mener, at han fik oplysningen af advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen eller Niels Holgersen. Han er ikke bekendt med, om der var en \u00f8vre gr\u00e6nse for finansieringen fra tredjemand. Han mener, at der var flere, der bidrog. Han spurgte ikke om, hvem der stod bag finansieringen, da han vidste, at de p\u00e5g\u00e6ldende ikke \u00f8nskede omtale for ikke at blive blacklistet af de danske myndigheder. Han spurgte heller ikke, om man havde sikret, at de sags\u00f8gte myndigheder ville f\u00e5 d\u00e6kket deres sagsomkostninger i tilf\u00e6lde af, at Nethleas tabte sagen. Han var sikker p\u00e5, at man ville vinde sagen, og han t\u00e6nkte derfor ikke over sp\u00f8rgsm\u00e5let om modpartens sagsomkostninger. Det var ogs\u00e5 Plesner, der valgte at anke til landsretten.<\/p>\n

Efter Damm-dommen oplyste advokatfirmaet Plesner ham om, at Kammeradvokaten havde truet dem med erstatningskrav, og at de derfor skulle have en friholdelseserkl\u00e6ring fra Van der Boom Holding for fortsat at repr\u00e6sentere Nethleas i sagen. Van der Boom Holding ville ikke give en friholdelseserkl\u00e6ring, da det fra starten var aftalen, at man ikke skulle betale noget til sagen. Efter at Plesner var udtr\u00e5dt af ankesagen, lykkedes det at finde et nyt advokatfirma, Stokholm & Lindegaard, som var interesseret i at overtage sagen. Stokholm & Lindegaard kunne imidlertid ikke f\u00e5 forsikringsd\u00e6kning til sagen p\u00e5 grund af truslerne fra Kammeradvokaten om erstatningskrav. Det var derfor n\u00f8dvendigtf\u00f8rst at f\u00e5 afklaret, om andre end Nethleas kunne blive p\u00e5lagt et erstatningsansvar for sagsomkostninger. Det var grunden til, at Van der Boom Holding anlagde denne retssag. Stokholm & Lindegaard bad ikke om at f\u00e5 en friholdelseserkl\u00e6ring fra Van der Boom Holding. I sidste ende m\u00e5tte man imidlertid opgive at f\u00e5 et nyt advokatfirma til at overtage sagen, da man ikke kunne f\u00e5 ankesagen udsat.<\/p>\n

Alle aktiviteter i Nethleas er finansieret af Van der Boom Holding, og hvis de havde f\u00e5et en fair retssag, ville Van der Boom Holding ogs\u00e5 have betalt sagsomkostninger til modparten, hvis man tabte.<\/p>\n

B<\/em>\u00a0har forklaret blandt andet, at han er driftschef i Rohill-koncernen og har arbejdet for Rohill i mere end 25 \u00e5r. Rohill-koncernen fremstiller professionelt radiokommunikationsudstyr baseret p\u00e5 TETRA-standarden, der er en standard for digitale mobilradioer. Nethleas er koncernens leasingselskab. Det er Rohill Technologies, der st\u00e5r for udvikling og design af radiosystemerne, og Rohill Engineering, der fremstiller og leverer systemerne til kunden. Han var involveret i aftaleindg\u00e5elsen mellem Nethleas og Gentofte Kommune om leasing af et TETRA-system. Der var ingen ansatte i Nethleas, da man indgik aftalen med Gentofte Kommune. Det var Nethleas, der ejede og udlejede radiosystemerne, men det var Rohill-selskaberne, der leverede det n\u00f8glef\u00e6rdige system til kunden. Derfor var han som driftschef involveret i aftalen med Gentofte Kommune. Han ved, at andre kommuner var interesseret i en lignende l\u00f8sning. Flere kommuner bes\u00f8gte Gentofte Kommune for at se systemet. De havde derfor en forventning om, at de ville kunne indg\u00e5 leasingaftaler med en r\u00e6kke andre kommuner. Hvis de havde indg\u00e5et flere aftaler, kunne det have f\u00f8rt til, at man havde ansat personale i Nethleas. Nethleas’ administration af leasingaftalerne bestod i princippet blot i, at Nethleas skulle udstedte en faktura om m\u00e5neden til den enkelte kunde. Fakturaerne blev h\u00e5ndteret af koncernens bogholderi.<\/p>\n

Han mener, at SINE-udbuddet indirekte var skyld i, at andre kommuner ikke kunne indg\u00e5 aftaler med Nethleas, fordi kommunerne blev p\u00e5lagt at tilslutte sig SINE-netv\u00e6rket. Han var ikke involveret i SINE-udbuddet eller klagesagen til Klagen\u00e6vnet for Udbud. Han var heller ikke involveret i processen omkring den senere retssag, som Nethleas anlagde, ud over at han p\u00e5 et tidspunkt blev indkaldt til at afgive vidneforklaring i byretten. Han sendte endvidere det materiale til advokatfirmaet Plesner, som advokaterne skulle bruge for at f\u00f8re sagen. A fortalte ham, at advokatfirmaet mente, at de havde gode muligheder for at vinde retssagen. Han h\u00f8rte kun om retssagen i forbindelse med, at han skulle vidne i sagen. Han har ikke v\u00e6ret involveret i betalingen af advokatfirmaet Plesner. Omkostningsopg\u00f8relsen fra advokatfirmaet Plesner af 18. februar 2013 mener han ikke, at han har set f\u00f8r. Hans mail af 21. september 2015 til \u00d8stre Landsret, hvori det anf\u00f8res, at det samlede honorar til advokatfirmaet Plesner for at have f\u00f8rt Nethleas-sagen for byretten var p\u00e5 230.000 euro, var baseret p\u00e5 oplysninger, som han havde modtaget fra A. P\u00e5 dette tidspunkt fungerede han som en slags forbindelsesofficer for A i kommunikationen med advokatfirmaet Plesner og landsretten om sagen. Indholdet i mailen af 21. september 2015 er ikke udtryk for hans egen viden om sagen.<\/p>\n

Advokat Camilla Bonde<\/em>\u00a0har forklaret blandt andet, at hun er uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet, og at hun er ved at afslutte et juridisk ph.d.-projekt ved Aalborg Universitet. Hun var ansat som advokat hos advokatfirmaet Kyed & Jyb\u00e6k fra 2004 til 2011. Fra februar 2011 til starten af 2015 var hun ansat p\u00e5 deltid som advokat hos advokatfirmaet Plesner, idet hun samtidig var i gang med sin ph.d. p\u00e5 Aalborg Universitet. Hun fik Nethleas som klient i maj 2006 i forbindelse med SINE-udbuddet. Hun havde kontakt med A, B og Jens M\u00f8ller om sagen. A og B traf beslutningen om, at Nethleas skulle indgive klage til Klagen\u00e6vnet for Udbud. Hun gik p\u00e5 barsel umiddelbart efter, at hun havde forhandlet sagen i klagen\u00e6vnet. Hun sendte kun faktura for sagen ved klagen\u00e6vnet til Nethleas.<\/p>\n

Retssagen blev anlagt, mens hun var p\u00e5 barsel. Det var hendes dav\u00e6rende kollega, advokat Karen Larsen, der h\u00e5ndterede sagen, mens hun var v\u00e6k. Det var prim\u00e6rt B, hun korresponderede med om retssagen. Det var A og B, der traf beslutningerne vedr\u00f8rende retssagen, herunder om p\u00e5standen i sagen. Advokatfirmaet kom med indstillinger, der blev behandlet p\u00e5 m\u00f8der med deltagelse af Nethleas, og Nethleas traf beslutningerne. Hun er ikke bekendt med, at Nethleas p\u00e5 noget tidspunkt skulle v\u00e6re kommet med indsigelser vedr\u00f8rende de dispositioner, der blev foretaget i forbindelse med f\u00f8relsen af sagen. Hun havde dog indtryk af, at B forelagde alt vedr\u00f8rende retssagen for A og ikke traf beslutninger p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n

I perioden efter at sagen var anlagt i 2007, sendte de regningerne til Nethleas. Bel\u00f8bet p\u00e5 258.532,13 kr. vedr\u00f8rende advokatsal\u00e6r for 2011 i omkostningsopg\u00f8relsen af 18. februar 2013, der er underskrevet af hende, blev ogs\u00e5 sendt til Nethleas. De to bel\u00f8b p\u00e5 henholdsvis 546.759 kr. og 805.860 kr. vedr\u00f8rende advokatsal\u00e6r for henholdsvis 2009 og 2010 blev betalt af flere forskellige tredjem\u00e6nd, som \u00f8nsker at v\u00e6re anonyme. Omkostningsopg\u00f8relsen er udarbejdet af advokat S\u00f8ren Stenderup Jensens sekret\u00e6r, som har indhentet oplysninger om sal\u00e6rer fra Kyed & Jyb\u00e6k for perioden f\u00f8r, hun kom til advokatfirmaet Plesner. Omkostningsopg\u00f8relsen er udarbejdet p\u00e5 helt s\u00e6dvanlig vis. I sager, hvor f.eks. et forsikringsselskab betaler omkostningerne, vil detnormalt heller ikke fremg\u00e5 af omkostningsopg\u00f8relsen, hvem der har betalt advokatsal\u00e6ret. Hun blev vistnok i 2009 orienteret af enten Jens M\u00f8ller eller B om, at tredjem\u00e6nd d\u00e6kkede udgifterne til retssagen. Hun fik blot at vide, at der var andre, som ville d\u00e6kke udgifterne. Hun fik ikke noget at vide om vilk\u00e5rene for finansieringen. Tredjemand blandede sig ikke i deres f\u00f8relse af retssagen og blev ikke h\u00f8rt i forbindelse med dispositioner vedr\u00f8rende retssagen. Hun var involveret i to andre retssager vedr\u00f8rende SINE-udbuddet, som advokatfirmaet Plesner f\u00f8rte p\u00e5 vegne af selskaberne Damm og Airbus. Sagerne blev h\u00e5ndteret af et team af advokater. Nethleas-sagen adskilte sig fra de to andre sager ved, at Nethleas var det eneste selskab, der forud for udbuddet havde kunder inden for beredskabssektoren p\u00e5 det danske marked og var derved det eneste selskab, der mistede kunder i anledning af udbuddet. Damm havde ikke beredskabskunder, og Airbus havde slet ikke kunder p\u00e5 det danske marked.<\/p>\n

N\u00e5r hun r\u00e5dgav sine klienter om, hvor store sagsomkostninger de kunne risikere at blive p\u00e5lagt, hvis de tabte en retssag, tog hun altid udgangspunkt i 3 pct. af sagsgenstanden. Hun har ikke n\u00e6vnt noget bel\u00f8b for omkostninger ved retssagen. Hun har r\u00e5dgivet Nethleas om, at de ville kunne blive id\u00f8mt at betale sagsomkostninger. Det kan godt v\u00e6re, at hun i forbindelse med sagen ved Klagen\u00e6vnet for Udbud har oplyst til Nethleas, at omkostningerne ved klagesagen i v\u00e6rste fald kunne blive p\u00e5 omkring 150.000 kr. Hun har ikke spurgt, om der var midler til at betale sagsomkostningerne, heller ikke da Nethleas’ kontrakt med Gentofte Kommune oph\u00f8rte i 2009. P\u00e5standen om erstatning p\u00e5 559 mio. kr. blev nedlagt vistnok i 2009.<\/p>\n

Jens M\u00f8ller<\/em>\u00a0har forklaret blandt andet, at han har en teknisk og merkantil uddannelse og gennem mange \u00e5r har arbejdet med TETRA-systemer. Han blev involveret i Nethleas’ retssag i forbindelse med dennes opstart i 2006. Hans rolle var at informere de advokater, som f\u00f8rte sagen for Nethleas, om tekniske og merkantile forhold. Han var udpeget som partsrepr\u00e6sentant for Nethleas under klagesagen ved Klagen\u00e6vnet for Udbud, som gik forud for retssagen. Under retssagen ved K\u00f8benhavns Byret optr\u00e5dte han kun som partsrepr\u00e6sentant for Nethleas i de f\u00f8rste tre retsm\u00f8der. I de efterf\u00f8lgende retsm\u00f8der deltog han som teknisk r\u00e5dgiver for Nethleas’ advokater. N\u00e5r der i hans forklaring gengivet i K\u00f8benhavns Byrets kendelse af 18. december 2009 (BS 29C-898\/2007) st\u00e5r, at han var m\u00f8dt som partsrepr\u00e6sentant under retssagen, skyldes det, at Kammeradvokaten kaldte ham \u00bbpartsrepr\u00e6sentant\u00ab. Han sad ved siden af advokat Camilla Bonde under de 24 retsdage i byretten. Han mener, at det var Nethleas’ advokater, som besluttede at anl\u00e6gge retssagen ved K\u00f8benhavns Byret. Han g\u00e5r ud fra, at advokaterne havde afstemt det med deres klient A. Han er ikke n\u00e6rmere bekendt med, hvordan retssagen blev finansieret, eller om der var tale om finansiering fra tredjemand. Han har ikke haft noget med finansieringen at g\u00f8re. Han har dog h\u00f8rt rygter om, at der var flere eksterne finansieringskilder, og han formoder, at EADS (Cassidian) kan have deltaget i finansieringen af retssagen. Han kender ikke noget til vilk\u00e5rene for en s\u00e5dan finansiering. Der var rygter om, hvem der skulle k\u00f8re en retssag i Danmark. Det var ikke noget, som han dr\u00f8ftede med A. Det var en sag, som alle akt\u00f8rer i branchen snakkede om.<\/p>\n

Han ydede ogs\u00e5 r\u00e5dgivning til de sags\u00f8gende selskabers advokater i Damm-sagen og EADS-sagen. Da Nethleas-sagen og de to andre sager startede, var det alle advokaters opfattelse, at man havde en god sag. Man vurderede, at der ikke var nogen risiko ved at f\u00f8re retssag. Nethleas-sagen adskilte sig fra de to andre sager ved, at Nethleas allerede havde et marked i Danmark og drev radiokommunikationssystemer for bl.a. Gentofte Kommune og K\u00f8benhavns Lufthavn. Hverken Damm eller EADS havde s\u00e5danne kunder i Danmark. Det var kunderne og ikke Nethleas, som fik de n\u00f8dvendige frekvenstilladelser. Han var med til at f\u00e5 Nethleas’ aftale med Gentofte Kommune p\u00e5 plads. Ca. 20-25 kommuner var interesserede i et tilsvarende arrangement og havde ans\u00f8gt om frekvenstilladelse med henvisning til \u00bbGentoftemodellen\u00ab. Han var selv i kontakt med disse kommuner og r\u00e5dgav dem i forbindelse med ans\u00f8gningerne om frekvenstilladelse. I forbindelse med SINE-projektet blev der indf\u00f8rt en \u00bbtvangskundelov\u00ab, som forb\u00f8d kommunerne at have deres eget kommunikationssystem og p\u00e5lagde dem at tilslutte sig det f\u00e6lles SINE-netv\u00e6rk. Det var \u00e5rsagen til, at det ikke lykkedes for Nethleas at indg\u00e5 aftaler med andre kommuner.<\/p>\n

Advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen<\/em>\u00a0har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. jur. Han har v\u00e6ret partner i advokatfirmaet Plesner i 18 \u00e5r, indtil han i november 2016 skiftede til advokatfirmaet Sirius Advokater. Han blev involveret i Nethleas-sagen i 2011 i forbindelse med, at advokatfirmaet Plesner ansatte advokat Camilla Bonde, som havde sagen med. Han var afdelingsleder i den afdeling, hvor Camilla Bonde blev ansat, og blev ansvarlig partner p\u00e5 sagen. Plesner repr\u00e6senterede i forvejen Airbus og Damm, som ogs\u00e5 f\u00f8rte sager i anledning af SINE-udbuddet. Han stod selv for Airbus-sagen. Der foregik ikke nogen formel koordinering mellem de advokater, som havde de tre retssager, ligesom der ikke blev holdt f\u00e6lles klientm\u00f8der. Han har ikke oplyst Nethleas eller andre om, at sagen skulle v\u00e6re uden risiko. Plesner overtog Nethleas-sagen kort tid inden, hovedforhandlingen skulle starte i byretten, og det var derfor sagens mest hensigtsm\u00e6ssige f\u00f8relse i byretten, man fokuserede p\u00e5, og ikke en vurdering af,om sagen skulle anl\u00e6gges. De overordnede instrukser vedr\u00f8rende sagen modtog de fra A og B. Under hovedforhandlingen modtog man ogs\u00e5 instrukser fra Jens M\u00f8ller, som under retssagen optr\u00e5dte som partsrepr\u00e6sentant.<\/p>\n

Vistnok i september 2011 s\u00e5 han en skriftlig aftale mellem Nethleas og tredjemand, der p\u00e5 det tidspunkt var klient hos Plesner, om finansiering af retssagen. Det var Nethleas og tredjemand, som havde v\u00e6ret i kontakt med hinanden. Kontakten var s\u00e5ledes ikke formidlet af Plesner. Han mener, at det var A, der havde kontakten til denne tredjemand. Plesner havde f\u00f8r sommerferien i 2011 sendt en regning til Nethleas, som Plesner efter sommerferien rykkede for betaling af. Han blev f\u00f8rst bekendt med aftalens eksistens nogle m\u00e5neder efter, at den var indg\u00e5et. Det skete i forbindelse med, at advokat Camilla Bonde gjorde ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at det ikke l\u00e6ngere var Nethleas, som skulle faktureres i sagen. Aftalen gik ud p\u00e5, at tredjemand skulle betale den p\u00e5g\u00e6ldende regning og den resterende del af Plesners honorar i anledning af sagen. Det var aftalt med Plesner, at det resterende honorar skulle v\u00e6re l\u00e5st p\u00e5 ca. 1,5 mio. kr. Aftalen indeholdt en fordelingsn\u00f8gle for, hvordan en eventuel erstatning, som m\u00e5tte blive tilkendt Nethleas, skulle fordeles. 40 pct. skulle g\u00e5 til Nethleas, 40 pct. til tredjemand og op til 20 pct. til andre, som m\u00e5tte deltage i finansieringen. Aftalen gav ikke tredjemand ret til at tr\u00e6ffe beslutninger vedr\u00f8rende retssagen. Aftalen indeholdt ikke noget om, hvem der skulle d\u00e6kke eventuelle sagsomkostninger til modparten. Han deltog ikke selv i indg\u00e5elsen af aftalen og ved derfor ikke, hvad der pr\u00e6cist blev dr\u00f8ftet om sagsomkostninger. Han har ikke tidligere set en aftale om tredjemandsfinansiering som denne. A havde underskrevet aftalen for Nethleas. Han ved ikke, om beslutningen om i byretten f\u00f8rst at deldomsforhandle sp\u00f8rgsm\u00e5let om ansvarsgrundlag gav anledning til \u00e6ndring af finansieringsaftalen, herunder fordelingsn\u00f8glen i aftalen.<\/p>\n

Omkring februar 2013 r\u00e5dgav han Nethleas om retsplejelovens regler om sagsomkostninger for det tilf\u00e6lde, at Nethleas m\u00e5tte tabe retssagen. R\u00e5dgivningen blev blandt andet givet i lyset af landsretsdommen gengivet i\u00a0U.2013.1312<\/a>H, hvor medlemmer af bestyrelsen i en grundejerforening var blevet p\u00e5lagt erstatningsansvar for sagsomkostninger i anledning af en tabt retssag. Han har ikke r\u00e5dgivet Nethleas om betydningen af, at retssagen blev finansieret af tredjemand. Nethleas’ nedl\u00e6ggelse af en betalingsp\u00e5stand i sagen skete, inden Plesner overtog sagen. Han ved derfor ikke, om beslutningen om at nedl\u00e6gge en betalingsp\u00e5stand blev forelagt Nethleas.<\/p>\n

Omkostningsopg\u00f8relsen af 18. februar 2013 underskrevet af advokat Camilla Bonde er muligvis udarbejdet af hans sekret\u00e6r. Han angiver normalt ikke st\u00f8rrelsen af selve advokathonoraret i omkostningsopg\u00f8relser. Det er efter hans opfattelse us\u00e6dvanligt. Han hverken s\u00e5 eller godkendte omkostningsopg\u00f8relsen af 18. februar 2013. Det h\u00e6nder, at han har sager, hvor omkostningerne betales af tredjemand, typisk et forsikringsselskab. Det er ikke noget, man n\u00f8dvendigvis oplyser i en omkostningsopg\u00f8relse.<\/p>\n

Anbringender<\/em><\/p>\n

Van der Boom Holding<\/em>\u00a0har navnlig gjort g\u00e6ldende, at Van der Boom Holding hverken baseret p\u00e5 et synspunkt om h\u00e6ftelsesgennembrud, h\u00e6ftelsesansvar eller p\u00e5 et synspunkt om erstatningsansvar kan ifalde en betalingsforpligtelse over for de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

Det bestrides, at det kan karakteriseres som en culp\u00f8s handling at anl\u00e6gge en retssag, n\u00e5r denne er anlagt p\u00e5 et tidspunkt, hvor en virksomhed (her Nethleas) fortsat var i drift, og der var reelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, der skulle afklares ved retssagen. Nethleas-sagen blev indledt, mens Nethleas fortsat havde driftsaktiviteter i Danmark, og sagen vedr\u00f8rte netop grundlaget for, hvorvidt den p\u00e5g\u00e6ldende aktivitet kunne forts\u00e6tte. Det er ikke ansvarsp\u00e5dragende for en part eller dennes ledelse at iv\u00e6rks\u00e6tte et sagsanl\u00e6g, uanset at der i tilf\u00e6lde af en tabt retssag m\u00e5 forventes ikke at v\u00e6re likviditet til betaling af sagsomkostninger til modparten, s\u00e6rligt n\u00e5r retssagen netop vedr\u00f8rer den p\u00e5g\u00e6ldende parts mulighed for at generhverve grundlaget for sin betalingsevne.<\/p>\n

Det kan ikke v\u00e6re culp\u00f8st eller f\u00f8re til h\u00e6ftelsesgennembrud at videref\u00f8re en allerede anlagt retssag, uanset om der i andre – lignende, men ikke identiske – retssager er faldet dom, fordi en retssag er en individuel afg\u00f8relse af en konkret tvist, og fordi man som sags\u00f8ger har en interesse i at f\u00e5 efterpr\u00f8vet den konkrete tvist.<\/p>\n

Ved vurderingen af, hvorvidt der kan p\u00e5hvile Van der Boom Holding en betalingsforpligtelse over for de sags\u00f8gte myndigheder, m\u00e5 det indg\u00e5, p\u00e5 hvilket grundlag der er ageret. Der er udvist rette omhu ved beslutningen om sagsanl\u00e6g og anke, n\u00e5r der til brug for stillingtagen hertil er s\u00f8gt r\u00e5dgivning hos en advokat. Det kan hverken begrunde h\u00e6ftelsesgennembrud eller erstatningsansvar at udtage st\u00e6vning eller indgive ankest\u00e6vning i en situation, hvor en advokat har udtalt sig positivt om en sags procesmuligheder som led i sin r\u00e5dgivning. Dette var tilf\u00e6ldet i Nethleas-sagen. Van der Boom Holding modtog i \u00f8vrigt ikke r\u00e5dgivning fra deres advokat om, hvad de potentielle sagsomkostninger til modparten kunne forventes at blive.<\/p>\n

Der er ikke tale om fors\u00e6tlig skadeforvoldelse fra Van der Boom Holdings side som f\u00f8lge af, at Van der Boom Holding ikke sikrede, at Nethleas-sagen blev h\u00e6vet efter H\u00f8jesterets dom af 11. februar 2015 i Damm-sagen. Det bestrides i det hele, at der foreligger culpa. Det bestrides, at Van der Boom Holding skulle have truffetbeslutninger om Nethleas’ \u00f8konomi og drift med henblik p\u00e5 at forvolde de sags\u00f8gte \u00f8konomisk skade.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheders udsagn og anbringender om, at Nethleas skulle v\u00e6re et tomt processelskab bestrides, ligesom der ikke er tale om en omg\u00e5else af retsplejelovens regler ved f\u00f8relsen af Nethleas’ sag mod myndighederne. Van der Boom Holding har ikke gjort \u00bbde sags\u00f8gte myndigheder til skadelidte tvangskreditorer hos Nethleas B.V.\u00ab.<\/p>\n

Nethleas har eksisteret siden 1989 og har drevet virksomhed med leasing inden for telekommunikation, hvorfor der har v\u00e6ret tale om reel drift. Nethleas var p\u00e5 s\u00e6dvanligvis stiftet til udskillelse af en afgr\u00e6nset del af driften i Van der Boom-koncernen, nemlig leasingorienteret drift. Nethleas har derfor ikke blot haft karakter af et \u00bbskyggeselskab\u00ab eller et tomt processelskab med det form\u00e5l at skabe et \u00f8konomisk v\u00e6rn for Van der Boom Holding. Nethleas er og var berettiget til til enhver tid at v\u00e6rne om sit eksistensgrundlag.<\/p>\n

\u00c5rsagen til, at Nethleas var kommet i en situation, hvor selskabets indtjeningsgrundlag i Danmark var elimineret, og Nethleas ikke fuldt ud kunne betale de p\u00e5lagte sagsomkostninger til de sags\u00f8gte myndigheder, var udformningen og udfaldet af SINE-udbuddet. Indtil SINE-udbuddet havde Nethleas haft drift i Danmark. Nethleas har ligesom enhver anden part ret til at f\u00e5 en pr\u00f8velse af sin juridiske stilling ved domstolene. I denne sag var \u00e5rsagen til, at selskabet ikke l\u00e6ngere havde et indtjeningsgrundlag, netop de forhold, som Nethleas \u00f8nskede en pr\u00f8velse af. Hvis Nethleas, og enhver anden part i en lignende situation, ikke havde ret til at f\u00e5 pr\u00f8vet sit krav ved domstolene, ville det medf\u00f8re en retstilstand, hvor en part, der p\u00e5 grund af en anden parts ageren havde mistet sin indtjening, aldrig ville v\u00e6re berettiget til at f\u00e5 en pr\u00f8velse af, hvorvidt der var tale om en berettiget ageren fra den anden parts side. En s\u00e5dan retstilstand er ikke forenelig med grundstenen i det danske retssystem.<\/p>\n

Nethleas havde en reel interesse i sagsanl\u00e6gget, idet det var Nethleas’ mulighed for fremadrettede aktiviteter i Danmark, der var elimineret med SINE-udbuddet. Nethleas fandt det vigtigt at f\u00e5 fastsl\u00e5et udbuddets uretm\u00e6ssighed, s\u00e5ledes at udbudsvilk\u00e5rene i fremtiden kunne blive mere retf\u00e6rdige i Danmark og Den Europ\u00e6iske Union. Hertil kommer, at Van der Boom Holding ikke finansierede Nethleas’ sagsanl\u00e6g mod de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om Nethleas’ retlige interesse har tidligere v\u00e6ret til p\u00e5d\u00f8mmelse, idet K\u00f8benhavns Byret ved deldom af 31. januar 2014 har taget stilling til sp\u00f8rgsm\u00e5let, herunder hvorvidt det var bevist, at det var Nethleas, som skulle afgive bud i forbindelse med SINE-udbuddet. K\u00f8benhavns Byret traf afg\u00f8relse om, at Nethleas havde retlig interesse, herunder at det var bevist, at Nethleas skulle v\u00e6re byder i henhold til SINE-udbuddet. Da der ikke kan ske pr\u00f8velse af et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som allerede er p\u00e5d\u00f8mt, jf. litispendens princippet, m\u00e5 det l\u00e6gges til grund, at Nethleas var rette part i sagsanl\u00e6gget mod de sags\u00f8gte, og at det derfor ikke kan bebrejdes Van der Boom Holding, at Nethleas var part i sagen. De sags\u00f8gte myndigheders synspunkt om, at et andet selskab inden for Van der Boom-koncernen burde have anlagt sagen mod de sags\u00f8gte, savner f\u00f8lgelig mening. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er allerede pr\u00f8vet, og de sags\u00f8gte myndigheder kan ikke ogs\u00e5 under n\u00e6rv\u00e6rende sagsanl\u00e6g opn\u00e5 en pr\u00f8velse af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

I henhold til hollandsk selskabsret er det muligt at lade bestyrelsen af et selskab best\u00e5 af et andet selskab. Van der Boom Holding udgjorde bestyrelsen i Nethleas, men dette fratager ikke Nethleas status af en selvst\u00e6ndig juridisk enhed og kan ikke f\u00f8re til, at Nethleas ikke kunne optr\u00e6de som selvst\u00e6ndig juridisk enhed. Nethleas har s\u00e5ledes v\u00e6ret aftalepart i en r\u00e6kke kontrakter og har med rette v\u00e6ret sags\u00f8ger i Nethleas-sagen.<\/p>\n

Nethleas var rette procespart, og Van der Boom Holding har ikke har ladet Nethleas agere procespart for at sk\u00e6rme Van der Boom Holding mod en procesrisiko for at blive d\u00f8mt til at betale sagsomkostninger. Nethleas havde en retlig interesse i sagsanl\u00e6gget som ovenfor anf\u00f8rt. Sagsanl\u00e6gget havde derfor karakter af en s\u00e6dvanlig forretningsm\u00e6ssig disposition.<\/p>\n

Van der Boom Holding har ikke beg\u00e5et retsbrud og p\u00e5draget sig et erstatningsansvar eller en betalingsforpligtelse som f\u00f8lge af h\u00e6ftelsesgennembrud som f\u00f8lge af Nethleas’ sagsanl\u00e6g mod de sags\u00f8gte myndigheder. S\u00e6rligt vedr\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5let om h\u00e6ftelsesgennembrud bem\u00e6rkes, at det hele tiden har v\u00e6ret muligt at adskille \u00f8konomien i Nethleas fra Van der Boom Holding, da hver af selskaberne afl\u00e6gger eget \u00e5rsregnskab. Den omst\u00e6ndighed, at der er sket udlodning fra Nethleas til Van der Boom Holding, eller at selskaberne er sambeskattede, kan heller ikke f\u00f8re til h\u00e6ftelsesgennembrud.<\/p>\n

Det kan ikke udg\u00f8re et retsbrud, som kan f\u00f8re til erstatningsansvar eller h\u00e6ftelsesgennembrud, at indg\u00e5 aftale med en tredjepart om finansiering af et sagsanl\u00e6g, s\u00e6rligt n\u00e5r der er tale om et sagsanl\u00e6g vedr\u00f8rende generhvervelse af partens eksistensgrundlag. Det ville svare til, at det ville v\u00e6re et retsbrud, hvis Nethleas havde indg\u00e5et aftale med sin bank om en udvidelse af Nethleas’ kassekredit med henblik p\u00e5 at etablere den forn\u00f8dne likviditet til betaling af Nethleas’ r\u00e5dgivere i tilknytning til sagsanl\u00e6gget, fik retshj\u00e6lpsd\u00e6kning eller hvis en investor tilb\u00f8d denne finansiering. Denne situation ville n\u00e6ppe blive betegnet som retsbrud, og det kan ikke karakteriseres som retsbrud at acceptere en tredjemands tilbud om finansiering af omkostninger til sine r\u00e5dgivere.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder skal l\u00f8fte bevisbyrden for, at Van der Boom Holding p\u00e5 oplyst grundlag skulle have medvirket til retsbrud. Denne bevisbyrde ses ikke at v\u00e6re l\u00f8ftet. De sags\u00f8gte myndigheder skal tillige l\u00f8fte bevisbyrden for, at der skulle p\u00e5hvile Van der Boom Holding en betalingsforpligtelse baseret p\u00e5 erstatningsansvar eller p\u00e5 h\u00e6ftelsesgennembrud. De sags\u00f8gte myndigheder har heller ikke l\u00f8ftet denne bevisbyrde.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder har endvidere ikke l\u00f8ftet bevisbyrden for, at de har lidt et tab. P\u00e5standen over for Van der Boom Holding er baseret p\u00e5 et synspunkt om, at Van der Boom Holding skulle v\u00e6re ifaldet et erstatningsansvar. Det f\u00f8lger af almindelige erstatningsretlige grunds\u00e6tninger, at skadelidte ikke m\u00e5 opn\u00e5 en berigelse, ligesom det f\u00f8lger af erstatningsretlige grunds\u00e6tninger, at der skal v\u00e6re en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng mellem den h\u00e6vdede culp\u00f8se adf\u00e6rd og det h\u00e6vdede tab. Disse betingelser ses ikke at v\u00e6re til stede. Hvis de sags\u00f8gte myndigheder m\u00e5tte v\u00e6re tilkendt sagsomkostninger, der overstiger de sagsomkostninger, som de\u00a0de facto<\/em>\u00a0har afholdt til advokatbistand til Nethleas-sagens f\u00f8relse for domstolene, vil de sags\u00f8gte myndigheder efter berigelsesgrunds\u00e6tningen v\u00e6re afsk\u00e5ret fra at indtale krav ud over de faktisk afholdte sagsomkostninger.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder har ikke fremlagt dokumentation for den nedlagte p\u00e5stand, og det bestrides, at de sags\u00f8gte myndigheder har lidt et erstatningsretligt relevant tab som opgjort i den nedlagte p\u00e5stand. Landsrettens afg\u00f8relse af 23. oktober 2015 om at p\u00e5l\u00e6gge Nethleas at betale i alt 13.800.000 kr. med procesrente i sagsomkostninger til de sags\u00f8gte myndigheder har alene virkning\u00a0inter partes,<\/em>\u00a0og er derfor ikke normerende for st\u00f8rrelsen af et eventuelt erstatningskrav mod Van der Boom Holding. For at der kan v\u00e6re tale om et erstatningsretligt tab, skal de sags\u00f8gte myndigheder kunne bevise, at de har afholdt sagsomkostninger svarende til de tilkendte bel\u00f8b. Denne bevisbyrde er ikke l\u00f8ftet. De sags\u00f8gte myndigheder har trods opfordring hertil ikke fremlagt oplysninger om betalte sagsomkostninger, hvilket skal till\u00e6gges processuel skadevirkning. De sags\u00f8gte myndigheder har derfor ikke l\u00f8ftet bevisbyrden for at have lidt et tab som p\u00e5st\u00e5et.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder har oplyst, at de pr. 7. maj 2015 havde haft omkostninger p\u00e5 25.000 kr. vedr\u00f8rende ankesagen, der blev h\u00e6vet 15 dage herefter. De sags\u00f8gte myndigheder kan for s\u00e5 vidt ang\u00e5r ankesagen maksimalt opg\u00f8re et erstatningsretligt relevant tab til 25.000 kr.<\/p>\n

Hvis de sags\u00f8gte myndigheder ikke har afholdt omkostninger svarende til de tilkendte omkostninger i Nethleas-sagen, og der blev givet de sags\u00f8gte medhold i et krav baseret herp\u00e5, og ikke p\u00e5 de faktisk afholdte sagsomkostninger, ville det svare til, at de sags\u00f8gte myndigheder opn\u00e5ede en godtg\u00f8relse for skuffede forventninger. En s\u00e5dan godtg\u00f8relse foruds\u00e6tter lovhjemmel, hvilket der ikke er.<\/p>\n

Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet<\/em>\u00a0har til st\u00f8tte for de nedlagte p\u00e5stande overordnet gjort g\u00e6ldende, at Van der Boom Holding p\u00e5 ansvarsp\u00e5dragende vis har ladet tredjemand og advokater, der repr\u00e6senterede denne tredjemand, tr\u00e6ffe beslutninger og finansiere et s\u00e6rdeles omfattende s\u00f8gsm\u00e5l mod de sags\u00f8gte myndigheder ved anvendelse af datterselskabet, Nethleas, hvilket indebar, at de sags\u00f8gte myndigheder blev p\u00e5f\u00f8rt et meget betydeligt \u00f8konomisk tab.<\/p>\n

Det er n\u00e6rmere gjort g\u00e6ldende, at erstatningsansvaret kan fastsl\u00e5s p\u00e5 baggrund af enten et almindeligt culpaansvar, et ledelsesansvar eller et h\u00e6ftelsesansvar.<\/p>\n

For alle tre slags ansvarsgrundlag g\u00e6lder, at Van der Boom Holding har truffet beslutning om at lade en hidtil ukendt tredjemand anvende Nethleas til en meget omfattende retssagsf\u00f8relse med viden om, at Nethleas ikke ville kunne honorere et krav p\u00e5 sagsomkostninger, hvis retssagen blev tabt. Dermed har sags\u00f8gerens ageren og beslutninger karakter af medvirken til retsbrud, idet det m\u00e5 have st\u00e5et klart for Van der Boom Holding, at retssagen ikke ville have v\u00e6ret anlagt og gennemf\u00f8rt til dom, hvis kombinationen af en finansierende tredjemand, udf\u00f8rende advokater og et stort set tomt selskab ikke havde v\u00e6ret anvendt, og Van der Boom Holding ikke havde truffet beslutning om at tillade den kombination.<\/p>\n

Denne beslutning er ikke en s\u00e6dvanlig forretningsm\u00e6ssig beslutning. Det er derimod en beslutning, der har til form\u00e5l at begr\u00e6nse risikoen ved retssagens f\u00f8relse og dermed sikre, at myndighederne ikke kunne opn\u00e5 d\u00e6kning for et fremtidigt krav p\u00e5 tilkendte sagsomkostninger, idet Van der Boom Holding var fuldt ud bekendt med og havde fuld kontrol over den \u00f8konomiske situation i Nethleas.<\/p>\n

Ved beslutningen om at lade tredjemand anvende et tomt selskab til procesf\u00f8relse p\u00e5 bevidst eller groft uagtsom vis har Van der Boom Holding tilsidesat varetagelsen af de sags\u00f8gte myndigheders kreditorinteresser, idet Van der Boom Holding i stedet udelukkende har varetaget egne interesser. Van der Boom Holding har s\u00e5ledes ikke tilsikret, at fremgangsm\u00e5den indebar, at tredjemand tillige ville d\u00e6kke det krav p\u00e5 sagsomkostninger, som de sags\u00f8gte myndigheder m\u00e5tte blive tilkendt.<\/p>\n

Van der Boom Holding og Nethleas har under den oprindelige retssag ikke loyalt oplyst, at retssagen blev finansieret og reelt f\u00f8rt af tredjemand. Tv\u00e6rtimod har Nethleas’ advokat udformet en omkostningsopg\u00f8relse, der gav det indtryk, at omkostningerne forbundet med retssagsf\u00f8relsen blev afholdt af Nethleas. Dennefremgangsm\u00e5de taler for, at der fra Van der Boom Holdings side er handlet fors\u00e6tligt eller i det mindste groft uagtsomt.<\/p>\n

Retssagsf\u00f8relsen er i det hele gennemf\u00f8rt med henblik p\u00e5 at varetage Van der Boom Holdings interesser, idet et eventuelt gunstigt udfald af retssagen utvivlsomt ville komme Van der Boom Holding til gode som 100 % ejer af Nethleas. Van der Boom Holding og datterselskabet behandles i \u00f8vrigt i skattem\u00e6ssig henseende som \u00e9n enhed, jf. \u00e5rsrapporterne for disse.<\/p>\n

Det m\u00e5 endvidere till\u00e6gges v\u00e6gt, at Van der Boom Holding udg\u00f8r ledelsen i Nethleas, at ejeren af Van der Boom Holding udg\u00f8r hele bestyrelsen i Nethleas, og at der ikke p\u00e5 noget tidspunkt har v\u00e6ret ansatte i Nethleas. N\u00e5r Van der Boom Holding har truffet ledelsesbeslutninger i forhold til Nethleas, har disse beslutninger s\u00e5ledes v\u00e6ret truffet alene i Van der Boom Holdings interesse og p\u00e5 de sags\u00f8gte myndigheders bekostning.<\/p>\n

Der m\u00e5 p\u00e5 denne baggrund statueres identitet og dermed h\u00e6ftelsesgennembrud mellem Van der Boom Holding og Nethleas, idet der kan konstateres fuldst\u00e6ndig sammenblanding af b\u00e5de \u00f8konomi, ledelse og juridiske interesser mellem selskaberne.<\/p>\n

Det forhold, at n\u00e6rv\u00e6rende s\u00f8gsm\u00e5l er anlagt af Van der Boom Holding, og ikke Nethleas, underbygger, at det oprindelige s\u00f8gsm\u00e5l var anlagt i Van der Boom Holdings interesse, ligesom det m\u00e5 till\u00e6gges v\u00e6gt, at Van der Boom Holding har taget bekr\u00e6ftende til genm\u00e6le over for myndighedernes oprindelige betalingsp\u00e5stand p\u00e5 25.000 kr. og dermed accepteret en betalingsforpligtelse knyttet til Nethleas’ procesf\u00f8relse. Van der Boom Holdings fremgangsm\u00e5de dokumenterer, at Nethleas’ retssagsf\u00f8relse er initieret af Van der Boom Holding med henblik p\u00e5 varetagelse af Van der Boom Holdings interesser, og at Nethleas alene har v\u00e6ret anvendt med henblik p\u00e5 at begr\u00e6nse procesrisikoen forbundet med retssagsf\u00f8relsen.<\/p>\n

Van der Boom Holdings beslutning om at lade tredjemand finansiere retssagsf\u00f8relsen har til form\u00e5l at omg\u00e5 retsplejelovens regler om tilkendelse af sagsomkostninger eller haft til f\u00f8lge, at disse regler blev omg\u00e5et, hvorved der foreligger et retsbrud. Derved er de sags\u00f8gte myndigheder gjort til tabslidende tvangskreditorer i forhold til Nethleas, der ikke p\u00e5 noget tidspunkt har haft midler til hverken at finansiere retssagen eller honorere et krav p\u00e5 sagsomkostninger. Oplysninger om Nethleas’ \u00f8konomiske forhold bekr\u00e6fter, at selskabet blev t\u00f8mt for likvider umiddelbart efter sagsanl\u00e6gget, og at selskabet p\u00e5 intet tidspunkt har kunnet finansiere en retssag mod myndighederne.<\/p>\n

Fremgangsm\u00e5den med anvendelse af eksterne beslutningstagere, tredjemandsfinansiering og et tomt selskab f\u00f8rer til samme \u00f8konomiske resultat som anvendelsen af et processelskab, der er oprettet alene med henblik p\u00e5 at f\u00f8re retssager, idet procesrisikoen overf\u00f8res til den processuelle modpart.<\/p>\n

Der foreligger endvidere den forn\u00f8dne kausalitet og ad\u00e6kvans i forhold til myndighedernes tab. Tabet er dokumenteret, idet erstatningskravet baserer sig p\u00e5 de af landsretten fastsatte sagsomkostninger med till\u00e6g af procesrente. Der vil ikke v\u00e6re tale om berigelse, hvis de sags\u00f8gte myndigheder f\u00e5r medhold i de nedlagte p\u00e5stande.<\/p>\n

De sags\u00f8gte myndigheder har varetaget deres forpligtelser til tabsbegr\u00e6nsning ved den afsluttede kreditorforf\u00f8lgning, og der foreligger ingen egen skyld hos myndighederne, der kan f\u00f8re til neds\u00e6ttelse eller bortfald af erstatningsansvaret.<\/p>\n

Det bestrides, at en eventuel r\u00e5dgivning fra Nethleas’ advokater kan fritage Van der Boom Holding fra et erstatningsansvar. S\u00e5fremt Van der Boom Holding har ageret i henhold til r\u00e5dgivning fra advokat, hvilket er udokumenteret, m\u00e5 Van der Boom Holding rejse et friholdelseskrav over for den p\u00e5g\u00e6ldende advokat. Efter det af Van der Boom Holding oplyste, er den p\u00e5g\u00e6ldende advokat allerede procestilvarslet, og det indbyrdes opg\u00f8r mellem Van der Boom Holdig og selskabets advokat er de sags\u00f8gte myndigheder uvedkommende. Det samme g\u00e6lder Van der Boom Holdings \u00f8konomiske mellemv\u00e6rende med den tredjemand, der har finansieret retssagen og truffet beslutninger vedr\u00f8rende retssagens forl\u00f8b og gennemf\u00f8relse.<\/p>\n

Det bestrides, at en dom i overensstemmelse med de sags\u00f8gte myndigheders p\u00e5stande vil indeb\u00e6re en kr\u00e6nkelse af Van der Boom Holdings eller Nethleas’ adgang til domstolspr\u00f8velse i medf\u00f8r af\u00a0EMRK artikel 6<\/a>. Nethleas har reelt gennemf\u00f8rt sagen til dom ved byretten og har s\u00e5ledes opn\u00e5et domstolspr\u00f8velse. N\u00e6rv\u00e6rende sag vedr\u00f8rer alene de \u00f8konomiske konsekvenser af at anvende den af Van der Boom Holding anvendte konstruktion. Ogs\u00e5 Van der Boom Holding har opn\u00e5et adgang til domstolspr\u00f8velse, selv om den oprindelige anerkendelsesp\u00e5stand nu er frafaldet af Van der Boom Holding.<\/p>\n

Landsrettens begrundelse og resultat<\/strong><\/p>\n

Indledningsvist bem\u00e6rkes, at K\u00f8benhavns Byrets deldom af 31. januar 2014, hvorefter Nethleas var rette sags\u00f8ger i sagen, ikke indeholder en bindende afg\u00f8relse af sp\u00f8rgsm\u00e5let til pr\u00f8velse i n\u00e6rv\u00e6rende sag om, hvorvidt Van der Boom Holding h\u00e6fter for eller er erstatningsansvarlig for sagsomkostninger p\u00e5lagt Nethleas vedr\u00f8rende byrettens og landsrettens behandling af Nethleas-sagen.<\/p>\n

Det er under sagen ubestridt, at Van der Boom Holding, der var eneejer af det hollandske selskab Nethleas, udgjorde bestyrelsen i Nethleas i overensstemmelse med muligheden herfor efter hollandsk ret. Det m\u00e5 efterbevisf\u00f8relsen endvidere l\u00e6gges til grund, at Nethleas fungerede som leasingselskab i Rohill-koncernen og blandt andet havde indg\u00e5et en aftale med Gentofte Kommune om leasing af en telekommunikationstjeneste. Efter det oplyste oph\u00f8rte aftalen med Gentofte Kommune i april 2009. Der er under sagen fremlagt selvst\u00e6ndige \u00e5rsrapporter for Nethleas for 2007-2013.<\/p>\n

Herudover foreligger der for landsretten meget begr\u00e6nsede oplysninger om Nethleas’ aktiviteter og om de \u00f8konomiske forhold mellem Nethleas, Van der Boom Holding og disse selskabers kontraktparter.<\/p>\n

Landsretten finder, at der ikke alene ud fra oplysningerne om, at der i den for sagen relevante periode fra 2007 og frem ikke var ansatte i Nethleas, at Nethleas og Van der Boom Holding var sambeskattede, og at Nethleas’ regnskab indgik i det konsoliderede \u00e5rsregnskab for koncernen, er grundlag for at statuere, at Van der Boom Holding som moderselskab h\u00e6fter for de sagsomkostninger, som datterselskabet Nethleas blev p\u00e5lagt at betale til de sags\u00f8gte myndigheder.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er herefter, om Van der Boom Holding i kraft af at have udgjort ledelsen i Nethleas har p\u00e5draget sig et erstatningsansvar over for de sags\u00f8gte myndigheder for omkostninger ved retssagen.<\/p>\n

Af mail af 21. september 2015 fra B, der var driftschef i Rohill-koncernen, til \u00d8stre Landsret fremg\u00e5r, at Nethleas’ omkostninger ved sagens behandling for byretten blev betalt af tredjemand, og at Nethleas var afh\u00e6ngig af ekstern finansiering af retssagen.<\/p>\n

Dette stemmer overens med A’s forklaring om, at hverken Nethleas eller andre selskaber i Rohill-koncernen har betalt for retssagen, hverken for byretten eller landsretten, og at det fra starten var aftalen, at \u00bbman\u00ab ikke skulle betale noget vedr\u00f8rende retssagen. Efter A’s forklaring m\u00e5 det endvidere l\u00e6gges til grund, at han accepterede, at der blev anlagt en retssag i Nethleas’ navn under foruds\u00e6tning af, at Nethleas ikke selv skulle betale omkostningerne herved.<\/p>\n

Advokat Camilla Bonde har forklaret, at hun, vistnok i 2009, blev informeret om, at tredjemand d\u00e6kkede udgifterne til retssagen. Advokat S\u00f8ren Stenderup Jensen har forklaret, at han i september 2011 blev bekendt med en finansieringsaftale underskrevet af A, hvorefter tredjemand skulle betale en konkret faktura vedr\u00f8rende retssagen og den resterende del af advokatfirmaet Plesners honorar. Finansieringsaftalen indeholdt ingen bestemmelser om eventuel betaling af modpartens sagsomkostninger, men en fordelingsn\u00f8gle, hvorefter en eventuel tilkendt erstatning skulle fordeles mellem Nethleas og tredjem\u00e6nd.<\/p>\n

P\u00e5 denne baggrund l\u00e6gger landsretten til grund, at Van der Boom Holding ved A som ledelse i Nethleas besluttede at lade Nethleas anl\u00e6gge og gennemf\u00f8re en retssag mod myndighederne om lovligheden af SINE-udbuddet under den foruds\u00e6tning, at tredjemand betalte alle omkostninger herved, idet Nethleas ikke havde vilje til at h\u00e6fte herfor.<\/p>\n

Det m\u00e5 endvidere have st\u00e5et ledelsen af Nethleas, Van der Boom Holding, klart, at Nethleas, i hvert fald fra 2009, hvor det – s\u00e5ledes som sagen er oplyst – m\u00e5 l\u00e6gges til grund, at p\u00e5standen om betaling af et trecifret millionbel\u00f8b blev nedlagt, heller ikke havde evne til at betale egne omkostninger, endsige eventuelle omkostninger til modparten. Nethleas havde s\u00e5ledes if\u00f8lge \u00e5rsrapporten for 2009 en negativ egenkapital og en meget begr\u00e6nset likviditet. Efter bevisf\u00f8relsen m\u00e5 det tillige l\u00e6gges til grund, at der ikke var aktiviteter i Nethleas efter april 2009, hvor kontrakten med Gentofte Kommune oph\u00f8rte.<\/p>\n

Ledelsen i Nethleas, Van der Boom Holding, findes herefter ved at f\u00f8re en retssag under den klare foruds\u00e6tning, at denne blev finansieret af tredjemand sammenholdt med en, i hvert fald fra 2009, manglende evne til at kunne betale s\u00e5vel egne som modpartens eventuelle sagsomkostninger, kombineret med en udvidelse af retssagen i 2009 til at omfatte en betalingsp\u00e5stand p\u00e5 et trecifret millionbel\u00f8b, at v\u00e6re erstatningsansvarlig for de omkostninger, der p\u00e5l\u00f8b i retssagen fra 2009 og frem.<\/p>\n

Ved fasts\u00e6ttelsen af det tab, som de sags\u00f8gte myndigheder har lidt, m\u00e5 der tages udgangspunkt i de ved \u00d8stre Landsrets kendelse af 23. oktober 2015 tilkendte sagsomkostninger. Bel\u00f8bet findes sk\u00f8nsm\u00e6ssigt at kunne fasts\u00e6ttes til 10 millioner kr. Bel\u00f8bet omfatter omkostningerne for landsretten og et forholdsm\u00e6ssigt bel\u00f8b vedr\u00f8rende omkostningerne for byretten samt de 25.000 kr., som Van der Boom Holding har taget bekr\u00e6ftende til genm\u00e6le over for. Der er herved taget h\u00f8jde for, at de sags\u00f8gte myndigheder allerede har opn\u00e5et d\u00e6kning for 27.276,45 kr. ved individualforf\u00f8lgning mod Nethleas.<\/p>\n

Van der Boom Holding skal herefter betale i alt 10 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet med till\u00e6g af renter som nedenfor anf\u00f8rt, der efter\u00a0rentelovens \u00a7 8 a<\/a>\u00a0er tilkendt med virkning fra 2 uger efter henholdsvis byrettens afg\u00f8relse om sagsomkostninger den 4. april 2013 og landsrettens afg\u00f8relse om sagsomkostninger den 23. oktober 2015.<\/p>\n

Efter sagens udfald skal Van der Boom Holding betale sagsomkostninger for landsretten til de sags\u00f8gte myndigheder med i alt 404.000 kr. Bel\u00f8bet omfatter 4.000 kr. til retsafgift, 350.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms og 50.000 kr. til udgifter til vidnef\u00f8rsel. Ved fasts\u00e6ttelsen af bel\u00f8bet til d\u00e6kning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens v\u00e6rdi taget hensyn til sagens omfang og udfald.<\/p>\n

Thi kendes for ret<\/em><\/strong><\/p>\n

Van der Boom Holding B.V. skal til Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet betale i alt 8.200.000 kr. med till\u00e6g af procesrente fra den 19. april 2014 og 1.800.000 kr. med till\u00e6g af procesrente fra den 7. november 2015.<\/p>\n

I sagsomkostninger for landsretten skal Van der Boom Holding B.V. betale i alt 404.000 kr. til Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet.<\/p>\n

Det id\u00f8mte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.<\/p>\n

Sagsomkostningerne forrentes efter\u00a0rentelovens \u00a7 8<\/a>\u00a0a.<\/p>\n

H\u00f8jesterets dom<\/strong><\/p>\n

I tidligere instans er afsagt dom af \u00d8stre Landsrets 3. afdeling den 14. marts 2017.<\/p>\n

I p\u00e5d\u00f8mmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke R\u00f8nne, Jens Peter Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Lars Apostoli.<\/p>\n

P\u00e5stande<\/em><\/p>\n

Appellanten, Van der Boom Holding B.V.,<\/em>\u00a0har p\u00e5st\u00e5et frifindelse.<\/p>\n

De indst\u00e6vnte, Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet,<\/em>\u00a0har nedlagt p\u00e5stand om, at Van der Boom Holding B.V. skal betale 16.454.135,04 kr. med till\u00e6g af procesrente fra den 2. december 2016, subsidi\u00e6rt stadf\u00e6stelse.<\/p>\n

Anbringender<\/em><\/p>\n

Van der Boom Holding<\/em>\u00a0har supplerende anf\u00f8rt navnlig, at det efter retsplejeloven ikke er en betingelse for partsevne, at den p\u00e5g\u00e6ldende kan betale sagsomkostninger til modparten, hvis sagen tabes. Bortset fra omg\u00e5elsestilf\u00e6lde kan et s\u00f8gsm\u00e5l derfor ikke afsk\u00e6res med henvisning til sags\u00f8gerens d\u00e5rlige \u00f8konomi. Der er ikke tale om omg\u00e5else i den foreliggende sag, der blev anlagt af Nethleas B.V. for at generhverve grundlaget for selskabets driftsaktivitet i Danmark og dermed forsvare selskabets indtjeningsevne. Det ville indeb\u00e6re en kr\u00e6nkelse af\u00a0Den Europ\u00e6iske Menneskerettighedskonventions artikel 6<\/a>, hvis en part som f\u00f8lge af den forringelse af selskabets \u00f8konomi, som beror p\u00e5 et myndighedsindgreb, skulle v\u00e6re afsk\u00e5ret fra domstolspr\u00f8velse af lovligheden af dette indgreb.<\/p>\n

Det er uden betydning for Nethleas’ berettigelse til at anl\u00e6gge og videref\u00f8re retssagen, at selskabet opn\u00e5ede ekstern finansiering af denne. Dette kan derfor hverken begrunde h\u00e6ftelsesgennembrud eller erstatningsansvar for selskabets ejer og ledelse; i hvert fald ikke i det foreliggende tilf\u00e6lde, hvor det efter forklaringerne m\u00e5 l\u00e6gges til grund, at advokaterne ikke havde r\u00e5dgivet om risikoen for sagsomkostninger af den omhandlede st\u00f8rrelse.<\/p>\n

Landsretten har med rette fastsl\u00e5et, at Nethleas var berettiget til at anl\u00e6gge retssagen i 2007, og at dette hverken kan begrunde h\u00e6ftelsesgennembrud eller erstatningsansvar for moderselskabet. Det er derimod med urette, at landsretten har anset det for ansvarsp\u00e5dragende for moderselskabet, at den verserende retssag blev videref\u00f8rt i 2009 og de efterf\u00f8lgende \u00e5r. Erstatningen p\u00e5 10 mio. kr. stemmer i \u00f8vrigt ikke med den foruds\u00e6tning, som landsretten har lagt til grund, idet dette bel\u00f8b overstiger de faktiske udgifter til advokatbistand, som de indst\u00e6vnte myndigheder har haft i perioden. Erstatningen er derfor under alle omst\u00e6ndigheder for stor og vil medf\u00f8re en ubegrundet berigelse. Forrentning af et erstatningskrav kan tidligst ske fra maj 2017, hvor Kammeradvokatens fakturaer blev fremlagt, og en mulighed for at kontrollere tabsopg\u00f8relsen dermed forel\u00e5.<\/p>\n

Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet<\/em>\u00a0har for H\u00f8jesteret principalt st\u00f8ttet deres krav p\u00e5 reglerne om erstatning uden for kontraktsforhold, subsidi\u00e6rt synspunkter om h\u00e6ftelsesgennembrud.<\/p>\n

Myndighederne har supplerende anf\u00f8rt navnlig, at Van der Boom Holding er eneejer og leder af Nethleas og derfor er ansvarlig for beslutningen om at anl\u00e6gge og gennemf\u00f8re retssagen, som Nethleas p\u00e5 intet tidspunkt har v\u00e6ret i stand til selv at finansiere. Nethleas var reelt et tomt processelskab, som hverken kunne betale egne procesomkostninger eller de sagsomkostninger, som m\u00e5tte blive tilkendt modparten, hvis selskabet tabte sagen.<\/p>\n

Van der Boom Holding s\u00f8rgede for finansiering af Nethleas’ egne procesomkostninger, men ikke for sagsomkostninger til modparten. I hvert fald under de foreliggende omst\u00e6ndigheder, hvor retssagen angik et erstatningskrav p\u00e5 559 mio. kr., og hvor Nethleas selv var uden \u00f8konomiske midler, indeb\u00e6rer denne fremgangsm\u00e5de en omg\u00e5else af\u00a0retsplejelovens \u00a7 312<\/a>\u00a0om sagsomkostninger og en grov tilsides\u00e6ttelse af hensynet til modparten. Holdingselskabet er derfor ansvarlig for tabet.<\/p>\n

Det kan ikke l\u00e6gges til grund, at Van der Boom Holding var uden kendskab til de dispositioner, som blev foretaget af advokaterne for Nethleas. Roland van der Booms forklaringer for landsretten og H\u00f8jesteret er utrov\u00e6rdige og i strid med s\u00e5vel selskabets advokaters vidneforklaringer som sagens dokumenter, herunder finansieringsaftalen, som han selv har underskrevet, samt det materiale, der ligger til grund for opg\u00f8relsen af erstatningskravet p\u00e5 559 mio. kr.<\/p>\n

Det \u00f8konomiske tab svarer til de tilkendte sagsomkostninger med fradrag af de bel\u00f8b, som er betalt eller inddrevet. Kammeradvokaten har endnu ikke faktureret for den del af de tilkendte sagsomkostninger, deroverstiger det bel\u00f8b, som de aftalte timesatser i aftalen med Finansministeriet kan berettige til. Denne fakturering vil dog finde sted efter betalingen af sagsomkostningerne, jf. aftalens punkt 12.5.<\/p>\n

Betaling af sagsomkostningerne kan i \u00f8vrigt ikke v\u00e6re i strid med berigelsesgrunds\u00e6tningen, da domstolenes bestemmelse om sagsomkostninger indeb\u00e6rer, at den vindende part har et ubetinget krav p\u00e5 betaling af det fulde sagsomkostningsbel\u00f8b, uanset om dette m\u00e5tte overstige partens faktiske udgifter til advokatbistand mv.<\/p>\n

Procesrenten b\u00f8r beregnes fra den 2. december 2016, hvor betalingsp\u00e5standen vedr\u00f8rende sagsomkostningerne blev nedlagt i denne sag mod Van der Boom Holding, jf.\u00a0rentelovens \u00a7 3, stk. 4<\/a>.<\/p>\n

Supplerende sagsfremstilling<\/em><\/p>\n

I retssagen, som Nethleas anlagde ved K\u00f8benhavns Byret (BS 29C-898\/2007), fremlagde selskabet et processkrift VI vedr\u00f8rende erstatningskravet den 25. januar 2010. I dette processkrift nedlagde selskabet sin endelige erstatningsp\u00e5stand om betaling af 559.079.876 kr. If\u00f8lge processkriftet var erstatningsp\u00e5standen baseret p\u00e5 en opg\u00f8relse af Nethleas’ mistede fortjeneste som f\u00f8lge af SINE-udbuddet. Opg\u00f8relsen af erstatningskravet byggede p\u00e5 beregninger udf\u00f8rt af selskabets hollandske revisor. Revisorens beregninger og erkl\u00e6ringer var stilet til bl.a. Nethleas’ bestyrelse.<\/p>\n

Den 13. september 2011 underskrev Roland van der Boom p\u00e5 vegne af Nethleas og Finn Frogne p\u00e5 vegne af Finn Frogne A\/S en aftale om procesfinansiering, udf\u00e6rdiget p\u00e5 advokatfirmaet Plesners brevpapir. Af aftalen, som er fremlagt for H\u00f8jesteret, fremg\u00e5r bl.a:<\/p>\n

\u00bbSTRICTLY CONFIDENTIAL – LEGAL PRTVILEGE<\/p>\n

AGREEMENT<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Between<\/td>\nNethleas B.V.<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nEdisonstraat 12<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n7903 AN Hoogeveen<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nPostbus 373<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nNL-7000AJ Hoogenveen<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nHolland<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n(\u00bbNL BV.\u00ab)<\/td>\n<\/tr>\n
and<\/td>\nFinn Frogne A\/S<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nIsh\u00f8j S\u00f8ndergade 19<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n2635 Ish\u00f8j<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n(CVR.nr.. 73249414)<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n(\u00bbFF A\/S\u00ab)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u2026<\/p>\n

This Agreement is entered into on 13 September 2011 between:<\/p>\n

(1) NL B.V.<\/p>\n

(2) FF A\/S<\/p>\n