Ugens Dom
Under udførelsen sker det ofte, at arbejdet ikke udføres præcis som beskrevet i kontrakten. Så starter diskussionen:
“Det var ekstraarbejde.”
“Nej, det var bare en tilpasning.”
Tre nyere kendelser viser, hvordan voldgiftsretten skelner mellem bestilte ekstraarbejder og entreprenørens egne udførelsesændringer.
Dommen på 30 sekunder
Det vigtigste først
Sagens kerne
Sagernes forløbI TBB 2025.376 havde totalentreprenøren udarbejdet layoutet til et kedelanlæg, men ændrede senere placeringen af den planlagte elkedel og måtte tilpasse allerede udført arbejde.Entreprenøren krævede betaling som ekstraarbejde, mens…
Rettens vurdering
I alle tre kendelser afviste voldgiftsretten entreprenørernes omtalte krav om merbetaling.Retten understregede, at det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at der er tale om bestilt ekstraarbejde. Denne bevisbyrde var…
Praktisk betydning
Kendelserne viser, at entreprenøren som udgangspunkt har krav på ekstra betaling, når bygherren anmoder om en ændret udførelsesmetode, og ændringen medfører merarbejde. Kun hvis arbejdet er nødvendigt for at opfylde…
Sagens forløb
Sagernes forløb
I TBB 2025.376 havde totalentreprenøren udarbejdet layoutet til et kedelanlæg, men ændrede senere placeringen af den planlagte elkedel og måtte tilpasse allerede udført arbejde.
Entreprenøren krævede betaling som ekstraarbejde, mens bygherren afviste at have bestilt ændringen og mente, at entreprenøren selv havde fraveget aftalen.
I TBB 2025.509 om renovering og tilbygning var der uenighed om, hvorvidt huset oprindeligt havde sokkel eller stod på pæle.
Hovedentreprenøren monterede sokkelplader i eternit som bundafslutning og krævede betaling som ekstraarbejde. Bygherren afviste, at arbejdet var bestilt særskilt, og mente, at det hørte under den oprindelige entreprise.
Fælles for sagerne var spørgsmålet: Blev arbejdet bestilt af bygherren?
Voldgiftsrettens vurdering
I alle tre kendelser afviste voldgiftsretten entreprenørernes omtalte krav om merbetaling.
Retten understregede, at det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at der er tale om bestilt ekstraarbejde. Denne bevisbyrde var ikke løftet i sagerne, da:
- Der manglede aftalesedler eller anden skriftlig dokumentation, som kunne underbygge påstandene, f.eks. e-mails eller skriftlige bestillinger fra bygherren.
- Entreprenørernes egne forklaringer var ikke nok til at dokumentere kravene.
- i TBB 2025.505 lagde retten særligt vægt på, at fakturaen først blev sendt mere end halvandet år efter arbejdets udførelse, hvilket tydede på, at ændringen skyldtes underentreprenørens egne forhold – uden involvering af totalentreprenøren.
Praktisk læring
Hvad kan vi lære?
Kendelserne viser, at entreprenøren som udgangspunkt har krav på ekstra betaling, når bygherren anmoder om en ændret udførelsesmetode, og ændringen medfører merarbejde. Kun hvis arbejdet er nødvendigt for at opfylde kontrakten, kan det kræves betalt uden særskilt bestilling.
Sagerne minder dog entreprenørerne om, at beviset er afgørende. Det skal kunne dokumenteres, at ændringen udspringer af bygherrens beslutning eller forhold. Uden skriftlig dokumentation er chancen for medhold lille, da retten sjældent lægger vægt på entreprenørens egen forklaring om en mundtlig aftale alene.
Entreprenøren bør derfor sørge for:
- at få ændringer skriftligt bekræftet,
- at lave løbende afklaringer med bygherren undervejs,
- og at fremsætte krav om ekstraarbejde straks, da beviskravene skærpes, hvis kravet først rejses efter udførelsen.
Entrepriseadvokat Simon Heising
Fra kendelse til handling
Den praktiske side af spørgsmålet
Kendelsen rejser især spørgsmål om ansvarsgrundlaget, årsagssammenhængen og det dokumenterede tab. Her finder I den relevante specialistviden og en praktisk vej videre.
Forsikring og ansvarsforhold
Få overblik over ansvar, regres, forsikringsdækning og den dokumentation, der bør sikres tidligt.
Konflikthåndtering i entreprisesager
Sammenlign forhandling, mediation, hurtig afgørelse, syn og skøn, voldgift og retssag.
Videre i emnet
Relaterede kendelser
UGENS DOM: Er det altid den, der forårsager skaden, der også skal betale?
Det eksterne ansvar er ikke nødvendigvis det samme som det interne ansvar. Fagentreprenøren havde fysisk ramt kablet og var blevet dømt over for ledningsejeren. Det afgjorde ikke,…
UGENS DOM: Kan tavshed gøre entreprenøren ansvarlig for rådgiverens valg?
Den, der leverer det tekniske beslutningsgrundlag, kan blive ansvarlig for valget. Det gælder også, selvom en anden part formelt træffer den endelige beslutning. En entreprenør skal sige…
UGENS DOM: Hvem hæfter, når totalentreprenøren går konkurs?
En mangel er ikke nok. Det afgørende er ikke kun, om byggeriet er mangelfuldt. Når bygherren vil rette et direkte krav mod en underliggende part, skal der…





