Underentreprise og back-to-back: Få kontraktkæden til at hænge sammen

En underentreprise bliver ikke automatisk back-to-back, blot fordi hovedentreprenøren henviser til sin kontrakt med bygherren. AB 18 gælder kun i den enkelte aftale, hvis parterne har vedtaget regelsættet, og fravigelser skal læses i begge kontraktled.

Back-to-back er derfor en kontraktmæssig metode: Hovedentreprenøren skal oversætte sine forpligtelser opadtil til klare, anvendelige forpligtelser nedadtil. Det gælder især ydelse, dokumentrang, tidsfrister, varsler, ændringer, betaling, mangler, sikkerhed og tvisteløsning.

Back-to-back er ikke kopiarbejde

I AB 18 forstås hovedentreprenøren som “bygherre” og underentreprenøren som “entreprenør” i deres indbyrdes forhold. Det gør bestemmelserne anvendelige i underentreprisen, men kun hvis AB 18 er vedtaget dér. Det betyder ikke, at bygherrens kontrakt eller alle dens særvilkår automatisk binder underentreprenøren.

En ordret kopiering kan også skabe fejl. Hovedentreprenørens rolle, beslutningskompetence og frister er ikke nødvendigvis identiske med bygherrens. Underentreprenøren skal have kortere reaktionsfrister, hvis hovedentreprenøren selv skal kunne nå at varsle videre. Betaling kan heller ikke blot gøres afhængig af bygherrens betaling uden en klar og holdbar regulering.

Lav et kontraktkort før underskrift

Et kontraktkort sammenholder de to kontraktled og viser, hvor hovedentreprenøren ellers kommer til at bære en mellemrisiko.

Tid, dagbod og varsler skal kunne føres videre

Hovedentreprenøren hæfter normalt over for bygherren for den samlede entreprise, også når en forsinkelse skyldes en underentreprenør. Et dagbodskrav kan derfor ramme opadtil, uden at hovedentreprenøren har et tilsvarende krav nedadtil.

Afstem blandt andet:

• hvilke mellem- og slutterminer der er afgørende
• om fristerne er dagbodsbelagte, og hvordan dagboden beregnes
• hvilke forudsætninger tidsplanen bygger på
• hvor hurtigt hindringer og krav om tidsfristforlængelse skal varsles
• hvem der dokumenterer årsag, kritisk vej og afværgeforanstaltninger
• hvordan ændrede bygherrefrister slår igennem i underentreprisen.

Interne frister bør give hovedentreprenøren reel tid til at kontrollere og videreføre oplysningerne. “Samme frist som i hovedaftalen” kan være for sent.

Ændringer og betaling må ikke falde mellem to aftaler

En ændring kan bevæge sig fra bygherren gennem hovedentreprenøren til underentreprenøren. Her skal kontrakten svare på, hvem der kan bestille, hvordan kravet varsles, og hvordan pris og tid skal dokumenteres. Underentreprenørens aftaleseddel bør kunne bruges som grundlag for hovedentreprenørens eget krav.

Indsæt ikke ukritisk et vilkår om, at underentreprenøren først får betaling, når bygherren betaler. Et sådant vilkår skal fortolkes i sin konkrete sammenhæng og kan skabe både likviditets- og tvisterisiko. Beskriv i stedet betalingsplan, dokumentationskrav, forfald, tilbagehold og håndtering af bestridte beløb præcist.

Back-to-back ved systemleverancer

Ved en systemleverance skal kontraktkæden afstemme mere end produkt og pris. Funktionskrav, projekteringsydelse, systemgrænser, input fra andre fag, prøvning, idriftsættelse, driftsdata og acceptkriterier skal kunne føres fra hovedaftalen til den underentreprenør eller leverandør, der faktisk skal levere resultatet.

Hovedentreprenøren bør samtidig sikre sig tid til at kontrollere dokumentation og gennemføre test før sin egen aflevering. Hvis underentreprisen kun beskriver komponenterne, mens hovedaftalen kræver en samlet funktion, kan hovedentreprenøren ende med en risiko, der ikke kan føres videre.

Læs den praktiske guide om funktionsudbud og systemleverancer eller få kontraktkæden gennemgået på siden om entreprisekontrakter.

Mangler, leverandørkæde og direkte krav

AB 18 § 8 regulerer blandt andet oplysninger om underentreprenører og bygherrens mulighed for i særlige tilfælde at gøre et direkte mangelkrav gældende. Et direkte krav forudsætter efter bestemmelsen, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre kravet mod entreprenøren, og at underentreprenørens ydelse har samme mangel. Kravet er som udgangspunkt underlagt begrænsninger i begge kontraktled.

Hovedentreprenøren bør samtidig sikre, at mangelperioder, reklamationsveje, afhjælpningsfrister, leverandøransvar, forsikring og sikkerhedsstillelse ikke udløber tidligere nedadtil end opadtil.

Afklar. Dokumentér. Handl.

Fem fejl, der skaber mellemrisiko

1. At tro, at en generel henvisning gør alle vilkår back-to-back.
2. At give underentreprenøren samme varslingsfrist som hovedentreprenøren.
3. At mangle en præcis ydelses- og grænsefladebeskrivelse.
4. At have dagbod opadtil, men ingen anvendelig misligholdelsesregulering nedadtil.
5. At lade bevis og registrering ligge i to forskellige systemer.

Tjekliste før underentreprisekontrakten underskrives

• Er AB 18 vedtaget, og er fravigelserne oplistet tydeligt?
• Er hovedaftalens relevante dokumenter identificeret og udleveret?
• Er dokumentrang og grænseflader entydige?
• Er interne frister kortere end de eksterne frister?
• Er dagbod, tidsfristforlængelse og tabsbegrænsning afstemt?
• Kan ændringer dokumenteres og prissættes ens i begge led?
• Er betalingsplan, tilbagehold, sikkerhed og forsikring reguleret?
• Er mangelperioder, afhjælpning og leverandøransvar sammenhængende?
• Er tvisteløsningen egnet til sammenhængende krav?
• Procestilvarsling i byggesager
• Friholdelsespåstand og regress

FAQ om underentreprise og back-to-back

Gælder AB 18 automatisk mellem hoved- og underentreprenøren?

Nej. AB 18 gælder, når parterne har vedtaget det i deres aftale. Det skal kontrolleres særskilt i hvert kontraktled.

Er en henvisning til hovedaftalen nok?

Ikke nødvendigvis. Henvisningen kan skabe fortolkningsspørgsmål om, hvilke vilkår der faktisk er videreført. De centrale forpligtelser bør beskrives direkte og operationelt.

Hæfter hovedentreprenøren for underentreprenøren?

Hovedentreprenøren er fortsat ansvarlig over for bygherren for sin kontraktmæssige ydelse. Muligheden for at føre et krav videre afhænger af underentreprisekontrakten og den konkrete dokumentation.

Kan bygherren rette et mangelkrav direkte mod underentreprenøren?

AB 18 § 8 giver en særlig adgang under bestemte betingelser. Vurderingen afhænger blandt andet af mulighederne mod entreprenøren, om ydelsen har samme mangel og begrænsningerne i begge kontraktforhold.

Skal alle vilkår være ens?

Nej. Nogle vilkår skal spejles, mens andre skal oversættes til rollerne og tidsforløbet i underentreprisen. Målet er sammenhæng, ikke ordret identitet.

Kan Nexus hjælpe med at udarbejde kontrakter til underentreprenører?

Ja. Nexus Advokater gennemgår og udarbejder underentreprisekontrakter for professionelle aktører i byggeriet. Vi sammenholder hovedaftalen og underentreprisen og prioriterer de vilkår, der skal fungere i praksis: ydelse, frister, dagbod, ændringer, betaling, dokumentation, mangler, forsikring og tvisteløsning.

Hvad skal en back-to-back-aftale om systemleverancer regulere?

Den bør blandt andet placere funktionsansvar, projektering, grænseflader, informationsleverancer, prøvning, idriftsættelse, acceptkriterier, tidsfrister og dokumentation. Kravene skal tilpasses det konkrete system og kontraktled; en generel back-to-back-henvisning er normalt ikke tilstrækkelig til at lukke alle mellemrisici.

Juridisk grundlag og relateret indhold

Guiden tager navnlig udgangspunkt i AB 18 §§ 1-2, 6, 8, 14, 23-25, 34-40 og 47-55. AB 18 gælder kun, hvis regelsættet er vedtaget, og konkrete fravigelser eller andre aftalevilkår kan ændre vurderingen.

Læs også Ekstraarbejder og aftalesedler, Dagbod og Hindringer og tidsfristforlængelse.

Af Simon Heising, advokat (H) og partner, Nexus Advokater.
Senest opdateret 13. august 2026.