Byggejura i praksis

Entreprenørprojektering: ansvar og grænseflader

Byggejura i praksis · Før aftalen og under projekteringen

Entreprenørprojektering findes i langt flere hoved- og fagentrepriser, end kontrakterne viser. Facader, installationer, elementer, samlinger og systemleverancer bliver ofte færdigprojekteret af entreprenøren. Hvis opgaven ikke er afgrænset, opstår hullet mellem rådgiverens projekt og entreprenørens udførelse.

Kort svar

Efter AB 18 § 17 skal entreprenøren kun projektere, hvis det er aftalt. Er entreprenørens arbejde beskrevet ved funktionskrav, skal entreprenøren dog udføre den projektering, der er nødvendig for at opfylde funktionskravene. Et forslag fra entreprenøren medfører ikke i sig selv, at entreprenøren overtager projekteringen eller ansvaret.

I totalentreprise er udgangspunktet et andet: Efter ABT 18 skal totalentreprenøren udføre projekteringen. Uanset entrepriseform skal kontrakten præcist beskrive, hvem der projekterer hvad, hvornår og med hvilken kontrol.

Den centrale kontraktøvelse er: Hvem tænker hvad, hvornår – og hvem kontrollerer grænsefladen?

Hvad er entreprenørprojektering?

Entreprenørprojektering er den projektering, entreprenøren efter aftalen skal udføre som led i sin ydelse. Det kan være beregninger, dimensionering, detailprojektering, valg og koordinering af en teknisk løsning eller udarbejdelse af produktions- og montagetegninger.

Ikke alle tekniske bidrag er projektering. Producentoplysninger, arbejdsberedning og forslag kan have en anden karakter. Grænsen skal vurderes efter ydelsens indhold, ikke kun dokumentets titel. Hvis parterne bruger ord som “færdigprojektering”, “projektering i sædvanligt omfang” eller “leverandørprojektering”, bør de oversættes til konkrete leverancer og ansvar.

AB 18 og ABT 18 har forskellige udgangspunkter

AB 18 § 17 bygger på, at entreprenøren kun projekterer, når det er aftalt. Ved funktionskrav følger den nødvendige projektering med. Hvis entreprenøren skal projektere, skal bygherren efter bestemmelsen udpege en projekteringsleder, og entreprenørens projekt skal forholde sig til de aftalte grænseflader.

Ved totalentreprise følger det af ABT 18, at totalentreprenøren udfører projekteringen. Bygherrens krav og eventuelle foreskrevne løsninger skal stadig beskrives klart, fordi de påvirker ansvars- og risikofordelingen.

AB 18 og ABT 18 gælder kun, hvis regelsættet er vedtaget. Særlige betingelser, ydelsesbeskrivelser og rådgiveraftalen kan supplere eller fravige udgangspunktet.

Placér grænsefladerne mellem bygherre, rådgiver og entreprenør

Den største risiko ligger sjældent midt i en veldefineret ydelse. Den ligger i overgangen mellem to ydelser: Hvilke forudsætninger leverer rådgiveren? Hvad skal entreprenøren kontrollere og færdigprojektere? Hvem koordinerer med andre fag?

For hver projekteret del	Beskriv
Input	Funktionskrav, geometri, laster, kapaciteter, myndighedskrav og andre forudsætninger.
Leverance	Beregninger, modeller, tegninger, beskrivelser og dokumentation.
Grænseflader	Hvilke andre fag og bygningsdele løsningen skal koordineres med.
Kontrol	Egenkontrol, granskning, verificering, godkendelse og acceptkriterier.
Tid	Frister for input, projektering, bemærkninger, rettelser, produktion og montage.

Få entreprenørprojekteringen ind i tidsplanen

Projektering kan ikke behandles som et bilag, der leveres umiddelbart før produktion. Der skal være tid til nødvendige input, tværfaglig koordinering, kontrol, eventuelle myndighedsforhold og rettelser.

En brugbar projekteringstidsplan angiver:

• hvilke input entreprenøren skal modtage og fra hvem
• frister for entreprenørens projektleverancer
• hvem der kommenterer og inden hvilken frist
• hvornår en leverance er klar til produktion og udførelse
• hvordan ændringer efter frigivelse håndteres
• hvordan projekteringen koordineres med projektgennemgang og byggeplads.

Kontrol er ikke automatisk en overtagelse af ansvaret

Bygherrens eller rådgiverens gennemgang af entreprenørens projekt betyder ikke nødvendigvis, at entreprenørens ansvar flyttes. Omvendt må kontrollen heller ikke reduceres til et stempel uden et klart formål.

Kontrakten bør beskrive, hvad kontrollen omfatter, hvad den ikke omfatter, hvilke bemærkninger der kan forventes, og om entreprenøren må gå videre uden svar. Undgå det upræcise ord “godkendelse”, hvis parterne reelt mener en afgrænset kontrol af bestemte grænseflader eller funktionskrav.

Praktisk eksempel: Facaden passer ikke til dækkanten

Rådgiveren har projekteret bygningens geometri og overordnede facadeprincip. Facadeentreprenøren skal dimensionere systemet og udarbejde montageprojekt. Kontrakten siger blot “entreprenørprojektering i sædvanligt omfang”. Under projekteringen viser det sig, at facadebeslagene kolliderer med dækkanten.

Tvisten vil afhænge af, hvem der skulle fastlægge geometri, tolerancer, beslag og grænsefladen til råhuset. En grænsefladematrix med input, output og kontrolansvar kunne have identificeret konflikten før produktion.

Afklar. Dokumentér. Handl.

Afklar

Lav en liste over alle bygningsdele og systemer, hvor entreprenøren leverer mere end ren udførelse.

Dokumentér

Beskriv input, leverancer, grænseflader, kontrol og frister i en projekterings- og grænsefladematrix.

Handl

Gennemgå matricen med rådgiver og entreprenør før kontraktstart, og opdatér den ved ændringer.

Fem faldgruber

1. At skrive “projektering i sædvanligt omfang” uden leveranceliste.
2. At projekteringsydelsen ikke passer til rådgiveraftalen.
3. At mangle projekteringsleder og klare beslutningsveje.
4. At placere kontrolfrister efter planlagt produktionsstart.
5. At overse grænseflader mellem entreprenørprojekterede fag.

Tjekliste før udbud og kontrakt

• Hvilke dele skal entreprenøren projektere?
• Er funktionskrav og acceptkriterier målbare?
• Hvilke input leverer bygherren og rådgiveren?
• Hvem er projekteringsleder?
• Er rådgiveraftalen afstemt med entreprisekontrakten?
• Er alle faglige grænseflader placeret?
• Er kontrolform og ansvar tydeligt adskilt?
• Er fristerne koblet til indkøb, produktion og udførelse?
• Er ændringer og omprojektering reguleret?

FAQ om entreprenørprojektering

Hvad er entreprenørprojektering?

Det er projektering, som entreprenøren efter aftalen skal udføre som del af sin ydelse. Det kan blandt andet omfatte dimensionering, detaljering, beregninger og koordinering. Om en konkret aktivitet er projektering, afhænger af dens indhold og aftalegrundlaget.

Hvem har ansvaret for entreprenørprojektering?

Den part, der efter aftalen udfører projekteringen, bærer som udgangspunkt ansvaret for sin projekteringsydelse. Ansvarsfordelingen kan påvirkes af bygherrens krav, foreskrevne løsninger, rådgiverens projekt og parternes konkrete håndtering.

Hvad betyder projektering i sædvanligt omfang?

Formuleringen er upræcis, fordi “sædvanligt” kan forstås forskelligt mellem fag og projekter. Beskriv i stedet konkrete beregninger, tegninger, modeller, input, grænseflader og kontrol. Det reducerer risikoen for, at en nødvendig ydelse falder mellem to aftaler.

Hvordan undgår man grænsefladetvister?

Brug en grænsefladematrix, der for hver bygningsdel placerer input, projektering, koordinering, kontrol og tidsfrister. Matricen skal passe til både rådgiveraftalen, entreprisekontrakten og de øvrige fag.

Skal rådgiver kontrollere entreprenørens projekt?

Kontrollens omfang skal aftales og koordineres med rådgiverens ydelse. Entreprenørens projekteringsansvar forsvinder ikke nødvendigvis, fordi rådgiveren gennemgår materialet. Beskriv derfor præcist, hvad gennemgangen skal sikre, og hvad den ikke omfatter.

Juridisk grundlag og relateret indhold

Guiden tager navnlig udgangspunkt i AB 18 § 17 og ABT 18’s regler om entreprenørprojektering. Regelsættene gælder kun, hvis de er vedtaget, og særlige betingelser, funktionskrav og rådgiveraftalen kan ændre den konkrete vurdering.

Læs også Funktionsudbud og systemleverancer, projektgennemgang efter AB 18 og rådgiveransvar ved projekteringsfejl.

Af Simon Heising, advokat (H) og partner, Nexus Advokater.
Senest opdateret 12. august 2026. Indholdet er generel information og kan ikke erstatte en vurdering af den konkrete kontrakt og projektorganisation.