Dagbod efter AB 18: Sådan sikrer du et holdbart krav

Dagbod kan kun kræves, hvis den er aftalt, og entreprenøren har
overskredet en frist uden at have ret til tidsfristforlængelse. Efter AB
18 § 40 skal fristen og dagboden fremgå klart af aftalen,
fristoverskridelsen skal noteres løbende, og bygherren skal i rimelig
tid meddele, at dagbod vil blive krævet, og fra hvilket tidspunkt.

Et dagbodskrav vindes derfor ikke ved én skarp mail efter
afleveringen. Det skal bygges op gennem en klar kontrakt, en opdateret
tidsplan, aktiv stillingtagen til krav om tidsfristforlængelse og en
konsekvent dokumentation af forsinkelsen.

Hvad er dagbod?

Dagbod er en på forhånd aftalt økonomisk sanktion for
ansvarspådragende forsinkelse. Fordelen for bygherren er, at bygherren
som udgangspunkt ikke skal bevise størrelsen af et konkret
forsinkelsestab. Til gengæld skal de aftalte og formelle betingelser for
dagbod være opfyldt.

AB 18 fastsætter ikke en bestemt dagbodssats og indeholder heller
ikke et generelt procentloft. Dagbodens størrelse skal aftales. Hvis en
aftalt dagbod skal beregnes som en brøkdel af entreprisesummen pr. dag,
følger beregningsmåden af § 40, stk. 3: Beregningsgrundlaget er
entreprisesummen uden moms, og dagboden beregnes pr. påbegyndt
arbejdsdag.

En urimelig dagbodsklausul kan efter omstændighederne tilsidesættes
eller nedsættes efter dansk rets almindelige regler, men der skal ikke
regnes med, at en professionelt indgået klausul uden videre bliver
justeret. Derfor skal niveau og eventuelle maksimumsgrænser vurderes ved
kontraktindgåelsen.

Dagbod og erstatning er
ikke det samme

Hvis der er aftalt dagbod eller andre særlige sanktioner for
forsinkelsen, kan bygherren efter AB 18 § 40, stk. 2, ikke kræve
yderligere forsinkelseserstatning ud over den aftalte sanktion.

Er der ikke aftalt dagbod eller anden særlig sanktion, kan bygherrens
tab i stedet opgøres efter dansk rets almindelige regler. Det kræver som
udgangspunkt dokumentation for tab og de øvrige
erstatningsbetingelser.

Valget af dagbod er derfor også et valg af risikomodel: Bygherren
opnår en enklere tabsopgørelse, men kan være bundet af den aftalte sats,
selv om det faktiske tab bliver større.

De fire spørgsmål,
der afgør dagbodskravet

1. Hvilken frist er
dagbodsbelagt?

Fristen og dagboden skal fremgå klart af aftalen. Det skal være
muligt at identificere den konkrete dato eller den objektive mekanisme,
der fastlægger datoen, samt dagbodens størrelse eller
beregningsmetode.

Hvis tidsplanen ændres, skal det samtidig kunne fastslås, hvilken ny
frist der gælder. En dagbodsklausul er kun så stærk som den tidsplan og
ændringshistorik, den bygger på.

2. Har
entreprenøren ret til tidsfristforlængelse?

Der kan kun kræves dagbod for den del af forsinkelsen, som
entreprenøren er ansvarlig for. Entreprenøren kan efter AB 18 § 39 have
ret til tidsfristforlængelse ved blandt andet bygherreændringer,
bygherrens forhold, anden entreprenørs forsinkelse, visse ekstraordinære
begivenheder, usædvanligt vejrlig eller offentlige påbud.

Bygherren skal derfor tage aktivt og begrundet stilling til
entreprenørens tidskrav. Hvis den gældende frist ikke kan fastlægges,
bliver dagbodskravet tilsvarende usikkert.

3. Er dagbod varslet i
rimelig tid?

Når bygherren bliver bekendt med, at fristen vil blive overskredet,
skal bygherren i rimelig tid meddele, at dagbod vil blive krævet, og fra
hvilket tidspunkt.

Meddelelsen bør være skriftlig og entydig. Den bør identificere
kontrakten, den dagbodsbelagte frist, den gældende dato efter eventuelle
fristforlængelser, dagbodssatsen og bygherrens vurdering af, hvorfor
entreprenøren er ansvarlig for forsinkelsen.

En formulering som “bygherren forbeholder sig alle rettigheder” er
ikke den samme klare meddelelse som “bygherren vil kræve dagbod fra
[dato] med [beløb eller beregningsmetode]”.

4. Er overskridelsen
noteret løbende?

Bygherren skal løbende notere overskridelsen af fristen, som den
måtte være ændret ved en fristforlængelse. Noteringen bør ske i
byggemødereferater og kan suppleres med særskilte opgørelser.

Det er ikke nok at gentage, at “dagbod fastholdes”. Noteringen bør
vise den gældende frist, antallet af påløbne arbejdsdage, beregningen og
de tidskrav, der er accepteret eller bestridt.

En praktisk tidslinje

Før kontrakten underskrives

• Fastlæg den dagbodsbelagte frist klart.
• Aftal dagbodens størrelse eller beregningsmetode.
• Vurder om der skal være et maksimum.
• Sørg for sammenhæng mellem kontrakt og hovedtidsplan.
• Ved mellemfrister: Beskriv hvorfor aktiviteten er afgørende for
  byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.

Når risikoen for
overskridelse bliver kendt

• Undersøg årsagen og de fremsatte krav om
  tidsfristforlængelse.
• Opdatér tidsplanen uden at skabe uklarhed om, hvorvidt
  fristforlængelse er accepteret.
• Send en klar dagbodsmeddelelse i rimelig tid.
• Registrér meddelelsen på det næste byggemøde.

Når fristen overskrides

• Bekræft skriftligt, at dagbod nu påløber. Det er en stærk
  praktisk sikkerhedsforanstaltning, selv om § 40 først og fremmest kræver
  den rettidige varsling og den løbende notering.
• Notér den gældende frist og overskridelsen løbende.
• Opgør dagboden efter de aftalte vilkår og AB 18’s definition af
  arbejdsdage.
• Tag begrundet stilling til nye tidskrav.

Når arbejdet færdigmeldes

• Fastlæg slutdatoen for dagbodsperioden.
• Send en samlet og kontrollerbar opgørelse.
• Vurder modregning, sikkerhedsstillelse og forældelse særskilt,
  før der handles.

Hvad gælder for
mellemfrister?

Dagbod for en mellemfrist kræver mere end blot en dato i tidsplanen.
Efter AB 18 § 40, stk. 5, skal mellemfristen være fastsat for at sikre
færdiggørelsen af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen
eller andre væsentlige forhold.

Det bør allerede i aftalen beskrives, hvilken aktivitet fristen
vedrører, og hvorfor den er væsentlig. Det kan eksempelvis være lukning
af klimaskærmen, færdiggørelse før en anden entreprenørs opstart eller
en milepæl, der er nødvendig for ibrugtagning.

Når betingelserne er opfyldt, bortfalder dagbod for den overskredne
mellemfrist ikke alene, fordi entreprenøren senere når den endelige
afleveringsfrist. Kravet skal dog fortsat varsles, registreres og
opgøres korrekt.

Praktisk
eksempel: Tidsplanen er opdateret, men fristen er uklar

Entreprenøren har flere gange krævet tidsfristforlængelse.
Detailtidsplanen er løbende flyttet, men referaterne siger ikke, hvilke
fristforlængelser bygherren har accepteret, eller om den dagbodsbelagte
frist er ændret. Kort før den senest viste slutdato varsler bygherren
dagbod.

Problemet er ikke kun varslets tidspunkt. Parterne mangler et
dokumenteret svar på, hvilken frist der faktisk gælder. En opdateret
styringstidsplan er ikke nødvendigvis det samme som en aftalt eller
accepteret fristforlængelse, men hvis sondringen aldrig er skrevet ned,
bliver beviset vanskeligt.

Den praktiske løsning er at koble hver tidsplansrevision til en
skriftlig status: Hvilke dage kræves, hvilke accepteres, hvilke
bestrides, og hvilken dagbodsbelagt frist lægger bygherren aktuelt til
grund?

Afklar. Dokumentér. Handl.

Afklar

• Er dagbod aftalt, og er klausulen klar?
• Hvilken frist gælder efter accepterede
  fristforlængelser?
• Er forsinkelsen entreprenørens ansvar?
• Opfylder en mellemfrist det særlige væsentlighedskrav?

Dokumentér

• Gem kontrakt, tidsplanversioner, varsler, svar og referater
  samlet.
• Registrér accepterede og bestridte tidskrav.
• Notér overskridelsen og beregningen med faste
  intervaller.
• Beskriv særskilt hver dagbodsbelagt frist.

Handl

• Varsl dagbod i rimelig tid og fra en konkret dato.
• Følg op, når fristen faktisk overskrides.
• Besvar nye krav om tidsfristforlængelse hurtigt og
  begrundet.
• Opgør det endelige krav ved færdiggørelse eller
  færdigmelding.

Fem fejl, der kan koste
dagboden

1. Fristen eller dagbodens størrelse fremgår ikke klart af
   aftalen.
2. Tidsplanen er flyttet, uden at parterne har registreret, hvilken
   kontraktfrist der gælder.
3. Varslet består kun af et generelt forbehold.
4. Overskridelsen og det løbende krav er ikke noteret.
5. Bygherren kræver både den aftalte dagbod og yderligere erstatning
   for den samme forsinkelse.

FAQ om dagbod efter AB 18

Hvor stor må dagboden være?

AB 18 fastsætter ikke en bestemt sats eller et generelt maksimum.
Størrelsen skal aftales og bør stå i et rimeligt forhold til kontrakten,
den beskyttede interesse og den forventede risiko. En urimelig klausul
kan efter omstændighederne justeres efter dansk rets almindelige
regler.

Fastsætter AB
18 § 40, stk. 3, dagboden som en procentdel?

Nej. Bestemmelsen fortæller, hvordan dagboden beregnes, hvis parterne
har aftalt, at den udgør en brøkdel af entreprisesummen pr. dag. Selve
brøken eller satsen skal fremgå af aftalen.

Kan bygherren
kræve erstatning ud over dagboden?

Ikke for den samme forsinkelse, når dagbod eller en anden særlig
sanktion er aftalt. Det følger af AB 18 § 40, stk. 2.

Hvornår skal dagbod varsles?

I rimelig tid efter, at bygherren bliver bekendt med, at fristen vil
blive overskredet. Hvad der er rimelig tid, beror på det konkrete
forløb. Derfor bør bygherren reagere, så snart grundlaget kan vurderes,
og ikke vente til afleveringen.

Er et byggemødereferat nok?

Det kan være det, hvis meddelelsen er klar, kommer i rimelig tid og
angiver, at dagbod vil blive krævet og fra hvilket tidspunkt. Et
særskilt varsel er ofte lettere at dokumentere og mindre udsat for
uklarhed.

Bortfalder
dagbod for en mellemfrist, hvis afleveringen sker til tiden?

Ikke alene af den grund. Efter AB 18 kan dagbod for en mellemfrist
opretholdes, hvis alle betingelser er opfyldt, herunder at fristen
skulle sikre en afgørende aktivitet eller andre væsentlige forhold.

Juridisk grundlag og
relateret indhold

Primært juridisk grundlag: AB 18 § 2, stk. 9, §§
13-14, § 25, § 31 og §§ 39-40.

Relaterede vejledninger:

• Juridisk rådgivning om forsinkelse, dagbod og tidsfristforlængelse
• Hindringer
• Ekstraarbejder
  og aftalesedler

Af Simon Heising, advokat (H) og partner, Nexus Advokater.
Senest opdateret 7. august 2026. Guidens juridiske henvisninger er kontrolleret mod den gældende tekst af AB 18, ABT 18 og ABR 18.