Ekstraarbejder giver ofte tvist, fordi parterne er uenige om både bestillingen, prisen og dokumentationen. Efter AB 18 er udgangspunktet, at bygherren kan kræve ændringer, der har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. AB 18 gælder dog kun, hvis standardvilkårene er vedtaget, og kontrakten kan indeholde særlige procedurer og fravigelser.

Er arbejdet en ændring?

Det første spørgsmål er, om ydelsen allerede er omfattet af entreprisekontrakten. Det afgøres ved at fortolke det samlede aftalegrundlag, herunder arbejdsbeskrivelse, tegninger, tilbudslister, forbehold og eventuelle rangordensbestemmelser. At arbejdet ikke står ordret ét bestemt sted, er derfor ikke nødvendigvis nok til at gøre det til et ekstraarbejde.

Hvis ydelsen ændrer arbejdets art, kvalitet, omfang eller udførelsesforudsætninger, kan den være en ændring efter AB 18 §§ 23-25. Entreprenøren bør hurtigt og skriftligt beskrive, hvorfor ydelsen ligger uden for kontrakten, og hvilke konsekvenser den får for pris og tid.

Skal en aftaleseddel være underskrevet?

AB 18 giver ikke en generel regel om, at betalingskravet automatisk bortfalder, hvis der mangler en underskrevet aftaleseddel. Kontrakten kan imidlertid fastsætte særlige formkrav, og manglende skriftlighed kan skabe betydelige bevisproblemer.

Entreprenøren skal typisk kunne dokumentere, at arbejdet ikke var indeholdt i den aftalte ydelse, at ændringen blev krævet eller accepteret af en person med den nødvendige bemyndigelse, samt arbejdets omfang, pris og eventuelle betydning for tidsplanen. En instruktion fra en rådgiver eller byggeledelse binder ikke nødvendigvis bygherren ud over den bemyndigelse, som den pågældende faktisk eller tilsyneladende havde.

Skriftlig afklaring efter AB 18

En part kan efter AB 18 § 25 forlange en skriftlig meddelelse om, hvorvidt et nærmere bestemt arbejde anses for en ændring. Parterne bør desuden snarest indgå en skriftlig tillægsaftale om ændringen og dens konsekvenser for pris, tid og sikkerhed. Proceduren skal mindske uklarhed, men en manglende tillægsaftale afgør ikke alene, om der materielt består et krav.

Hvordan fastsættes prisen?

Prisen følger først og fremmest parternes aftale. Hvis der ikke er aftalt en særskilt pris, indeholder AB 18 § 24 regler om regulering blandt andet efter enhedspriser og, hvor disse ikke kan anvendes, som regningsarbejde. Bestemmelsens grænser for brug af enhedspriser skal vurderes både for den enkelte post og for den samlede ændring af entreprisesummen.

Ved regningsarbejde bør timer, materialer, maskiner, underentreprenører og aftalte tillæg registreres løbende. Bygherren bør gøre konkrete indsigelser hurtigt; passiv godkendelse af ugesedler er ikke nødvendigvis det samme som en endelig anerkendelse af kravets retlige grundlag eller samlede størrelse.

Tidsfristforlængelse skal vurderes særskilt

Et berettiget krav på ekstra betaling giver ikke automatisk tidsfristforlængelse. Entreprenøren skal også godtgøre, at ændringen har forsinket den relevante aktivitet eller kritiske vej, og skal overholde aftalens krav til varsling og dokumentation. Omvendt kan et tidskrav i visse tilfælde bestå, selv om den endelige pris endnu ikke er afklaret.

Praktisk dokumentation

• Henvis til den konkrete bestilling og det relevante kontraktmateriale.
• Afklar bestillerens bemyndigelse.
• Beskriv ydelse, mængde, prisgrundlag og tidsmæssig virkning.
• Tag udtrykkeligt forbehold, hvis arbejdet må iværksættes, før prisen er aftalt.
• Gem mails, referater, fotos, ugesedler og opdaterede tidsplaner.

Om bygherren skal betale, beror derfor på det konkrete aftalegrundlag, bestillingen, bemyndigelsen og dokumentationen – ikke alene på, om der findes en underskrevet aftaleseddel.