Ledig stilling · København Ø · Fuldtid

Advokatfuldmægtig til entrepriseret

Vil du lære advokathåndværket tæt på sagerne, klienterne og byggeriet – og have ansvar, uden at stå alene med det? Vi søger en advokatfuldmægtig med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Kort fortalt

Rolle

Advokatfuldmægtig

Fagområde

Entrepriseret og byggeriet

Tiltrædelse

Snarest muligt eller efter aftale

Ansøgningsfrist

Vi holder samtaler løbende

Om rollen

Du kommer tæt på hele sagen

Som fuldmægtig hos Nexus bliver du ikke placeret i et langt observationsforløb. Du bliver en del af opgaveløsningen fra begyndelsen – med ansvar, der vokser i takt med din erfaring.

Du arbejder sammen med erfarne advokater på større sager og får samtidig egne leverancer og løbende klientkontakt. Opgaverne kan ligge før, under og efter byggeriet: kontrakter, løbende projektrådgivning, ekstraarbejder, forsinkelse, mangler, forhandling, syn og skøn, voldgift og retssager.

Det får du blandt andet fingrene i

  • juridisk og strategisk rådgivning til bygherrer, entreprenører og rådgivere
  • udarbejdelse og vurdering af kontrakter, krav og procesmateriale
  • forberedelse af forhandlinger, syn og skøn, voldgift og retssager
  • direkte dialog med klienter og andre aktører i byggeprojektet
  • videndeling, kurser og formidling af jura i et sprog, der kan bruges

Din udvikling er en del af arbejdet

Du får tæt sparring og feedback på konkrete opgaver – ikke kun ved formelle samtaler. Vi prioriterer faglig videndeling, relevante kurser og plads til at prøve dig selv af. Målet er, at du udvikler både juridisk dybde, sikker rådgivning, klar kommunikation og forståelse for klientens forretning.

Sådan søger du

Send os et konkret udgangspunkt

Send ansøgning, CV og karakterudskrift for bachelor- og kandidatuddannelsen uden CPR-nummer.

E-mail
info@nexusadvokater.dk

Spørgsmål
70 22 72 37

Vi holder samtaler løbende og behandler dine oplysninger efter vores persondatapolitik.

Match og forventninger

Det faglige niveau er højt. Hierarkiet behøver ikke være det.

01

Du er fagligt nysgerrig

Du har gode juridiske forudsætninger og interesse for obligationsretten. Erfaring med entrepriseret er en fordel, men ikke et krav, hvis du har lysten og evnen til at lære.

02

Du tager ansvar

Du arbejder grundigt, følger dine opgaver til dørs og siger til i tide, når der er behov for sparring eller en prioritering.

03

Du kan gøre jura anvendelig

Du interesserer dig for klientens situation og kan omsætte en kompleks problemstilling til et klart råd eller næste skridt.

Næste skridt

Skal vi tage den første samtale?

Send din ansøgning, eller ring, hvis du vil høre mere om rollen og hverdagen hos Nexus.

Subscribe for Exclusive Insights and Offers

We never send you spam, we give you a great chance. You can unsubscribe anytime